Væglamper – hvad skal man vælge?

Væglamper

Vi er nået til væglamper i entréen/gangen, og som det har været tilfældet med det meste i den gang, volder denne beslutning også denne endnuenboligblogger problemer.

For hvad vælger man lige til en væg, der vil blive forholdsvist tæt trafikeret med nysgerrige pilfingre og hoveder, der helst ikke skal stødes, når trappen skal bestiges.

Og hvad vælger man egentlig lige til en væg, når man kun kan kigge efter væglamper, som skal monteres direkte på kontakten. Markedet indskrænker sig i al fald kraftigt, når ovenstående bør være in mente.

Når det så er sagt, har jeg selvfølgelig researchet lidt på emnet og i den anledning fundet en del væglamper, som godt kunne blive mulige kandidater.

Mine præferencer

Mine præferencer har været følgende taget ovenstående i betragtning.

  • Væglamperne må ikke tiltrække sig for meget opmærksomhed. De må ikke have for mange opsigtsvækkende finurligheder på sig, som ovenstående pilfingre ikke kan modstå. Der må altså ikke være for meget bling bling eller dingeling.
  • Væglamperne må ikke rage for langt ud i rummet. Væglamperne skal som nævnt monteres på et tæt trafikeret område og her mener jeg virkelig tæt, da man kan strejfe lamperne, hvis man vil, op og ned ad trappen.
  • Væglamperne skal selvfølgelig passe til den resterende indretning i gangen, men “passe til” kan betyde flere ting. Det kan betyde, at man holder lampen i en af nuancerne, som ellers er til stede i gangen. “Passe til” kan også betyde, at væglampen får lov til at stikke af, altså at den eventuelt holdes i en anden farve end de nuancer, der ellers er til stede i gangen. At den så at sige tilfører rummet kant, et lidt fortærsket udtryk.  “Passe til” kan også betyde, at man vælger en lampe i et gennemgående materiale, som ellers er til stede i gangen. I mit tilfælde kunne det være messing.
  • Væglamperne skal være ens. Ikke noget med trip,trap træsko her og ikke noget med lamper forskudt med mindre, de skal hænge i større klaser, hvilket de ikke skal i vores gang.
  • Lamperne behøver ikke at skrige: “kom og ta’ mig” til indbrudstyvene, så PH og Arne dúr ikke, desværre. De to herrer holder ellers altid efter min mening.
  • Lamperne må gerne være forholdsvis klassiske at se på. Igen, for meget bling bling og dingeling kalder på hurtigere udskiftning.  Jeg er bestemt glad for wouw-effekt, men det er altid den, jeg først udskifter igen og det kan blive en dyr fornøjelse, særligt hvis A bestemmer sig for at farve de grå hår, jeg efterhånden har givet og stadig giver ham.

Nedenfor kan i se resulatet af min research. Det er ikke alle, der overholder alle mine præferencer og der er lidt for enhver smag, men fælles for dem alle er dog, at de godt kunne fungere som mulige bud på væglamper i vores gang.

wall lamps

Billede af forskellige væglamper

 

Forskellige væglamper

(Nogle af følgende links er reklamelinks.)

1/ Gubis Bestlite– altid brugbar og evig klassisk.

2/ Nordlux Scorpius også en klassiker efterhånden, måske først og fremmest på grund af prisen. (147 kr.) Jeg ser virkelig ofte denne væglampe hænge på husmure rundt omkring. Tjaa- måske, man kunne jo altid hacke den. Det tænker jeg lidt over.

3/ Nordal Globe Wall lamp, matt brass.

4/ H. Skjalm P Wall lamp

5/Bloomingwille Wall lamp Gold Metal

6/Design by us Ballroom The wall fundet hos Homeish, en ret lækker webbutik, faktisk. Tjek den ud.

Det bliver svært at vælge. Det er altid svært med lamper. Måske husker I mit indlæg om udendørslamper og ellers kan I genlæse det hér. Det valg voldte også problemer, men det endte med en klassisk Toldbod lampe fra Louis Poulsen.

Rigtig god weekend.

Kærligst

 

relaterede indlæg

Efterårssysler vol.1 bind en efterårskrans

Efterårskrans.

Det er lørdag. Det regner. Hvad gør man så?

Man skovler lynhurtigt en stak visne blade sammen i mellem to regnbyger.

Stopper dem i en pose, den behøver ikke at være fra NETTO, og søger i ly for regnen.

Så finder man en halmkrans frem fra juleoverskudslageret fra sidste år og en rulle blomstertråd.

Og så, binder man en efterårskranskrans, som jeg gør det lige hér

Rigtig god fornøjelse og rigtig god weekend derude.

Kærligst

Vandskade, karma og en hyldest

Der er mening med stilheden. Vi har fået en vandskade. Noget med en utæt stikledning, der forårsagede et meget ringe tryk på vandet i samtlige haner lørdag til mandag og intet vand – overhovedet –  tirsdag. I kan tro, jeg gjorde en sand regndans, onsdag, da vandet var tilbage igen. Det er faktisk relativt uhyggeligt, hvor nødvendigt vandet i en husholdning er og hvor hurtigt, man kommer til at savne det. Tænk blot festivaltoiletter, hvis ikke I er helt med på, hvad jeg mener.

Heldigvis havde jeg en tid hos frisøren i går. Så jeg ikke skulle bøvle med at vaske og skylle mit hår med det dryppende brusehovede, jeg forsøgte mig med mandag aften inden vandet blev lukket definitivt.

Da jeg sad i saksen, så at sige, slog spørgsmålet mig: Hvad er det egentlig for noget med vandskader? Jeg omgås mennesker som ALDRIG oplever irriterende vandskader. Men det gør jeg.
Er det karma? Har A og min far ret? Bruger jeg for meget vand?

Er det Guijs hævn? Er det Guijs mening?

Eller er det bare en vandskade?

Irriterende var det i al fald og præcis derfor følte jeg en helt ubeskrivelig trang til shopping, da jeg forlod frisøren med nyvasket hår.

Et kvarter senere stod jeg fordybet i en samtale om Jotuns nye farvekort hos min yndlingsfarvehandler, Sørens Farve og Tapet i Bramming, da mit øje pludselig spottede tæppet nedenfor.

TÆPPET jeg har ledt efter. Jeg fik lov til at låne tæppet med hjem, og jeg tror ikke IKEA-tæppet får sin oprindelige plads tilbage igen. Det hér tæppe syner jo langt mere eksklusivt, selv om det er syntetisk,  og det skulle efter sigende, grundet sin tætte vævning, være vaskbart, så eventuelle pletter hurtigt kan fjernes igen. Jeg lader det komme an på en prøve og vender tilbage med resultatet, men jeg kender min “farvehandel”. De plejer at have styr på det.

Indtil videre pryder det smukt gulvet i gangen og det ender vist med at blive resultatet af min shoppetrang. Hvor er det i øvrigt genialt med en “farvehandel” på linje med Mads Skjerns Manufakturhandel i en lille handelsby som Korsbæk i disse nettider.

Godt gået de damer og Søren.

Kærligst

 

 

 

Flere tapeter

Jeg blev grebet af min egen tapetjagt først på ugen og stødte i samme forbindelse på en del, jeg ikke synes, I må gå glip af. Jeg ledte jo egentlig efter grafiske tapeter til gangen, som jeg skriver om hér, men kom ved et tilfælde til at klikke grafiske fototapeter i stedet og se lige hvad jeg fandt til børneværelset.

Ikke dårligt, vel?

 

Nordic Valley

Skøn i al sin enkelhed. Nordic Valley fås også i sort/hvid.

 

 

Mountain Ridge

Til den kommende bjergbestiger. Som Nordic Valley fås Mountain Ridge også i sort/hvid

 

London Houses

Næsten Ole lund Kirkegaardsk i sin stil. Jeg vendte i alfald et øjeblik tilbage til mine læsestunder i selskab med Lille Virgil og Orla Frøsnapper, da jeg opdagede dette tapet.

 

Jungle Land, Vintage

Naivistisk og Scherfigsk. En dansklærerdrøm.

 

Woods of Wonder 

Svampe drager altid.

 

 

Our Own World  Confetti

Til den rejselystne teen.

Photo credit: Tapetforum

Alle tapeter er fundet på Tapetforum.dk.

Rigtig god dag.

Kærligst 

 

Nullerier og nye overspringsideer

Den gang dér. Tæt på og så langt fra. Projektet i den, for mit vedkommende, er lige nu, nullerier. Nullerier som har med fugning af sømhuller i gerigter, fugning af listesamlinger og fugning af diverse overgange at gøre. Småtteri niller naller man kun kan nulle med stille og roligt igen og igen. Fordi fugemasse tørrer op til at fylde det halve og fordi gamle huses vægge er så skæve, at der skal fyldes fuge på af flere omgange for at diverse revner dækkes.

Det er altså hvad jeg nulrer med lige nu i gangen, men jeg drømmer om og overspringer med at google tapeter. Jeg vil nemlig sætte tapet på væggen, I lige kan glimte bag lamperne.

Jeg har tre benspænd til det tapet, jeg vælger:

  • Det skal passe til repos’en ovenfor som blandt andet gælder farven petroliumblå.
  • Det skal passe til farverne i gangen, selvfølgelig, og skal dermed kunne danne sammenhæng mellem to forskellige rum.
  • Det må gerne gøre sig bemærket, dog ikke så bemærket, at man får lyst til at hive det ned efter en måned, det er trods alt ikke den nemmeste væg i huset at tapetsere.

Jeg har følgende tapeter i spil. Alle fra Tapetforum som har et stort og flot udvalg. Hvad er I til?

(Photo credit:Tapetforum )

 

Ferm Arch Dusty

 

FUJI Emarald

 

Izumi Porcelain

Stjärnflor

 

 

Kærligst

 

Ps. Jeg fuger med malerfinish og med mine tro følgesvende i form af en spand lunkent vand og en våd klud, så jeg hele tiden kan tørre overskydende fuge af samt vaske min pegefinger, som agerer meget fleksibel spartel.

Boganmeldelse af ‘Folkets Skønhed’

 

(Indeholder affiliate link.)

Jeg nåede at påbegynde endnu en bog i ferien, som jeg just har færdiglæst. En dansk roman af Merete Pryds Helle, nemlig ‘Folkets skønhed’ fra 2016. Jeg påbegyndte ‘Folkets Skønhed’ samme dag, som jeg afsluttede ‘Shotgun Lovesongs’ og det er en bittersød cocktail at få sig blandet, når man stadig har smagen af den foregående frisk, tilpas sødmefyldte og smagsaltfavnende cocktail i munden. Jeg tror med andre ord, jeg ville have ydet Pryds Helles roman mere retfærdighed ved at have besindet mig en smule, inden jeg tog fat på den. Jeg havde nemlig ret svært ved at få hænderne ned over ‘Shotgun Lovesongs‘, (og hvis I stadig ikke har fået den læst, så gør det dog for guds skyld.)

Men lad nu det ligge, for ‘Folkets Skønhed’ er skam ikke noget dårligt bekendtskab at gøre sig. Sproget flyder derudad, men afbrydes friskt og kontinuerligt af lyriske stillbilleder, der næsten antirealistisk forhaler den socialrealisme romanen fremstiller.

Romanen er en fortælling om pigen Marie fra Langeland og de fattige kår hun opvokser i. Som så ofte skildret, er fattigmandsmiljøet, Marie er en del af, indbegrebet af vold, grumme forseelser og afstumpede holdninger. Alt sammen noget Marie forsøger at flygte fra et menneskeliv efter. Marie efterlader Langeland og tager til København med sin Otto, elektrikeren hun betages af, og sammen følges de ad og tager os med gennem et tidstypisk billede af Danmark fra livet i den første studenterhybel til kernefamilielivet i 50’ernes typehus. Hermed endnu en danmarkskrønike.

Men som læseren jo ved, kan Marie ikke flygte fra sin fortid, eftersom Otto blandt andre fastholder hende i den og eftersom Marie grundet sin opvækst ikke formår selvsamme. Derfor følger vi Marie i en årrække, hvor kvinderne omkring hende blomstrer, men hvor hun selv visner, uden at kunne forklare sig  sin egen skæbne. Men hvem kan egentlig også det?

Merete Pryds Helle hjælper ikke Marie eller læseren for den sags skyld til forløsning, til gengæld skænker hun os måske en forståelse af, hvordan kvinder som Marie, der jo er omkring os overalt, tænker og hvordan de kaperer den verden, de er blevet et produkt af.

‘Folkets Skønhed’ vandt De gyldne Laurbær i 2016 og Politikens Litteraturpris samme år. Enigheden omkring kvaliteten af Merete Pryds Helles romanskriblerier er altså bred, og den fortjener helt sikkert en plads i bogreolen. Når det så er sagt, er det alligevel ikke helt lykkes Pryds Helle at skabe et univers, jeg blev lige så grebet af, som som jeg blev det af universet i  “Shotgun Lovesongs”, men det kan selvfølgelig skyldes så meget. Blandt andet at karakterernes omdrejningspunkt i ‘Shotgun Lovesongs’ minder mere om mit eget. Identifikation er ikke at forklejne.

Har I trods min blandede anmeldelse alligevel fået blod på tanden, så køb den evt hér.

God fornøjelse med den.

 

 

Nyt fra der var en gang

Der var engang en gang, som havde været en helt anden gang, men som var begyndt at ligne en rigtig gang. Nu var det bare sådan fat med den gang, at den fordi, den nu var begyndt at ligne en rigtig gang, ikke rigtig fik lov til at blive til den gang, den engang skulle blive til.

Gangens ejere glemte den nemlig lidt. Gulvet var jo lagt, væggene var jo malet og de fleste funktioner i gangen fungerede, som de skulle. Og så kan man som ejere nogle gange godt glemme, hvad man har gang i. Stakkels den næsten færdige nye gang, den var så tæt på og dog så langt fra, men den håbede på det inderligste, at dens ejere engang igen ville gå i gang, så den kunne blive en rigtig fix og færdig gang, engang.

Kærligst Gangens alter ego.

Svampeguide som nybegynder

Måske så I min lille svampevideo på facebook i lørdags. Jeg blev ikke helt klar over, præcis hvilken svamp, jeg havde fat i i videon, men jeg er 100% sikker på, og det skal man jo være, når det handler om svampe, at jeg efterfølgende fandt spiselige Brunstokket Rørhatte. En art rørhatte, som er meget distinkte og næææsten kun kan forveksles med andre spiselige rørhatte. Der er vist noget med en Satans Rørhat, der ikke er så interessant, men den har rødlige rør og er ret sjælden, så igen, svær at forveksle. Derfor, turde jeg altså godt, at sætte tænderne i de svampe, jeg fandt. Men jeg påpeger det lige endnu engang: MAN SKAL VÆRE 100% SIKKER!

Når det så er sagt, så er der nogle tommelfingerregler, man kan rette sig efter som nybegynder.

  • Pluk KUN brunstokket svampe, altså svampe med brune stokke
  • Pluk KUN rørhatte, altså svampe uden lameller på undersiden.
  • Bum.
  • Nå jo, Svampe skal spises tilberedt, ikke rå fra skovbunden, men man kan godt tage en lille bitte bid, smage og spytte ud. Smager svampen mildt og godt og er ovenstående to punkter opfyldt, så er svampen good to go. Er svampen bedsk. Drop den

Jeg har efterhånden researchet en del, været på flere svampeture og plukket svampe med kyndige kendere. Jeg har downloadet app’en “SvampeGuide” og da jeg kom hjem i lørdags dobbeltresearchede jeg nettet for endnu flere informationer om svampe. Jeg fandt blandt andet dette klip med svampeeksperten Sten Larris, og dette noget længere klip fra naturstyrrelsen . Tjek dem, hvis du får lyst til at tage i skoven efter svampe. I det hele taget bugner youtube med gode brugbare og grundige klip om svampe.

Jeg fandt altså helt sikkert Brunstokket Rørhatte i “min” skov i lørdags.  Stokkene var brune, det var rørhatte, de smagte mildt og de blånede, efter berøring på undersiden. Altså turde jeg efterfølgende godt give mig i kast med svampe i madlavningen. Inden jeg hakkede svampene skar jeg stokken i gennem, blot for at tjekke ormebestanden. Det er en god ide. Man orker bare ikke rigtig orm i sin madlavning, vel? Så hvis der er tydelige spor af orm i svampestokken som i nedenstående billede. Så skær det fra.

Jeg tilberedte dem helt enkelt efterfølgende sådan her og med følgende øvrige ingredienser:

-rensede Brunstokket Rørhatte, (hvis du er nervøs, så snup da bare en bakke svampe/champignon fra køledisken.)

-et fed revet/hakket hvidløg

-smør, som du synes.

-persille

-et skvæt rød balsamico

– salt og peber samt brød.

Hak svampene, hak eller riv hvidløget, steg det hele i smør. Giv det et skvæt balsamico og lad væsken fordampe. Tilfør til sidst en rundhåndet omgang hakket persille og et godt drys salt og peber.

Rist brødet og top det med din svampekreation.

Velbekomme.

Kærligst 

Ps. Jeg lever endnu.

Husk tulipanerne

Psssst- så er det nu, det er tid.

Husk tulipanerne og masser af dem. En enkelt pose er ikke nok. (Tre poser er heller ikke nok).

Giv den gas.

Rigtig god weekend

Kærligst

Benspænd. Tjek!

Jeg opfyldte weekendens benspænd og jeg krydrede med en gulerod fra planteskolen. Jeg er ikke færdig endnu, slet ikke, men der er altså noget sært tilfredstillende ved at overholde, de aftaler man laver med sig selv. Det kan anbefales.

Jeg fik luget den ene halvdel og flyttet lidt rundt på nogle stauder hist og pist. Jeg fik pillet marksten op fra stien og lagt dem om igen så halvmåneformen syner mere tydelig. Heller ikke færdig dér, men godt på vej. (Hold nu op en “happy-go-lucky” jeg er i dag, jeg har ellers sovet elendigt.)

Kommende opgaver i bedet: Stien skal lægges færdig. Brakmarken omkring den skæve terrasse skal graves op og der skal, en gang for alle, smides en kæmpe bunke flis. Now gider a sgu not more det ukrudt, og jeg er ellers ikke fan af flis.

Men sådan er det, man har et standpunkt til man tager et nyt og nød lærer nøgen kvinde at spinde. Hovmod står for fald og man skal smede mens jernet er varmt. Find

Behind the scenes. Bedet fra den uheldige vinkel.

Må I have jer en fantastisk tirsdag derude.

Kærligst

 

Ps. Jeg fortsætter benspændet lidt endnu. Den kommende uge skal jeg i bedet 30 min dagligt. Bum!

Spiir DIY Award 2016