Benspænd. Tjek!

Jeg opfyldte weekendens benspænd og jeg krydrede med en gulerod fra planteskolen. Jeg er ikke færdig endnu, slet ikke, men der er altså noget sært tilfredstillende ved at overholde, de aftaler man laver med sig selv. Det kan anbefales.

Jeg fik luget den ene halvdel og flyttet lidt rundt på nogle stauder hist og pist. Jeg fik pillet marksten op fra stien og lagt dem om igen så halvmåneformen syner mere tydelig. Heller ikke færdig dér, men godt på vej. (Hold nu op en “happy-go-lucky” jeg er i dag, jeg har ellers sovet elendigt.)

Kommende opgaver i bedet: Stien skal lægges færdig. Brakmarken omkring den skæve terrasse skal graves op og der skal, en gang for alle, smides en kæmpe bunke flis. Now gider a sgu not more det ukrudt, og jeg er ellers ikke fan af flis.

Men sådan er det, man har et standpunkt til man tager et nyt og nød lærer nøgen kvinde at spinde. Hovmod står for fald og man skal smede mens jernet er varmt. Find

Behind the scenes. Bedet fra den uheldige vinkel.

Må I have jer en fantastisk tirsdag derude.

Kærligst

 

Ps. Jeg fortsætter benspændet lidt endnu. Den kommende uge skal jeg i bedet 30 min dagligt. Bum!

relaterede indlæg

Motivation findes altid på pinterest

Jeg har som nævnt pålagt mig selv et benspænd denne weekend.

Ærligt. Det er ikke ligefrem lysten, der driver værket lige nu og vejret kan man jo langt fra regne med. Men et benspænd er et benspænd og så må man finde motivationen indefra eller fra – pinterest.

Jeg har derfor i de senere aftentimer søgt på lidt shelters/små terrasser/pergolaer, jeg påtænker måneskinsbedet også bør byde på. Engang.

Her er lidt af det, jeg fandt. Jeg har forsøgt at finde eksempler i DIY-genren, nogle kræver dog nok mere snilde end andre men som udgangspunkt bør de 3 ud af fire kunne fikses på relativt kort tid.

1/ Ret enkelt og lige til lille hus. Målene er sågar at finde hér. Det er naturligvis oplagt at tilplante huset med diverse klatreplanter.

2/ En ægte upcycling DIY.  Fem af de helt rigtigt patinerede døre og lidt skruer og det fineste lille shelter er på plads. Problemet med upcykling er blot, at det ofte er pænest på billeder taget fra en hvis distance.

3/ Naturligt pileflet. Der er pilefletkurser alle vegne, man kan tilmelde sig. På med ja-hatten, man kan jo sagtens flette andet end de der splejsede pile-espalierer, der stikker op i haver rundt omkring. Forestil jer i stedet lækre kurvekrukker, kurve til stranden, til svampeturen eller denne pergola. Photocredit

 

4/ Virkelig enkel hjørnepergola. Den kan ikke tage lang tid at skrue sammen. Igen forestil jer pergolaen tilplantet blåregn, roser og clematis. eller hvorfor ikke efeu, så pergolaen med tiden vil fremstå som et stedsegrønt element i haven. Smukt hele året rundt.

Photocredit

Husk selvfølgelig at lyskæder er vigtige at vikle omkring alle modellerne.

Lad os gå i haverne denne første septemberlørdag alle mand.

Kærligst

 

Mine bud på must-haves i boligen lige nu

(Indeholder affiliate links)

Når man har gang i en større renovering støder man på indretningsideer hist og pist. Magasiner, blogland og diverse sociale medier er selvfølgelig oplagte forums og platforme, hvor man kan hente masser af inspiration og jeg er storforbruger, intet mindre.

Medierne kan noget forskelligt, men jeg synes alligevel nogle tendenser fælles for dem alle kan tegnes. Lad mig derfor vise jer, hvad jeg mener, boligen bør rumme af must-haves lige for tiden.

1/ Planter. Stadig masser af planter- dem kan vi ikke få nok af og hvorfor skulle vi også det. Her den eksotiske Monstera Deliciosa. Jeg mindes faktisk, at have haft en plastic kopi til mine Barbiestuemøbler tilbage i 80’erne. Moden går i ring.

2/ Lidt omstændigt samt en smule dyrt, men new yorker-væggene i sort smedejern og glas hitter i den grad. Jeg ser hvorfor.

3/ Rack buddy ophæng. Vandrør med rørbøjninger til det industrielle look. For 12 år siden, da vi købte hytten her rensede vi selv et par jernrør af for maling som løb gennem køkkenet op til loftet. Blot for dekorationens skyld. Vi skulle have taget patent på det dengang. Damn it.

4/ AYTM spejlet. Helt rundt og enkelt- gerne med røgfarvet eller rosa glas. Du kan købe dit eget hér.

5/ Et eller andet produkt fra IKEAs SINNERLIG kollektion. Du vælger. Det hele holder. Den har efterhånden nogle år på bagen, men den fungerer endnu. Lamperne har jeg allerede erhvervet mig. I får snart en opdatering.

6/ Art Deco vægge. Mat maling i doucede farver, (ikke nødvendigvis blå, nok nærmere efterårets bourgogne), men gerne Jotun Ladys maling. Den er  nemlig lækker at arbejde med. Alt på væggen males i samme farve såvel gerigter og lister som døre og paneler. Moden går i ring igen igen- læg blot mærke til Carrie Bradshaws lejlighed i SATC eller familien Crawleys vægge i Downton Abbey. Photokredit.

7/ Illustrationer på væggene, men nu i tynde fine rammer og gerne i træ. De tykke RIBBA fra IKEA, not so much- længere, desværre. Jeg må selv have mine skiftet ud, hvis jeg lader mig modediktere – og det gør jeg jo nok. Find dem hér.

8/ Den rå murstensvæg, blot en enkelt, som en vægdekoration i sig selv

9/Lamper a la denne Franklin Chandelier fra MENU. Det industrielle look fortsætter. Find den hér.

10/ Stentøj med smukt glasur, gerne anløbet. Denne er en gammel sag fra Søholm, og desværre udsolgt på ebuy.dk, men tjek selv auktionshuset for lignende vaser. De vil løbende være at finde.

Hvad har I mon selv anskaffet jer af ovenstående?

Jeg må erkende, jeg har en del på lager eller planer om at få det.

Kærligst 

 

Nyt fra brakmarken

Lige nu, mens I læser dette indlæg spankulerer jeg rundt på Chelsea Flower show og det jeg ser dér er forhåbentlig langt fra den brakmark, jeg ser på i det daglige for tiden. Brakmark og brakmark er måske en kende overdrevet, for en del faste elementer i haven sørger for, at den altid fremstår med en forholdsvis stram struktur. Det være sig blandt andet bøgehækkene som inddeler haven i rum, belægningen der stopper græsplænen i at tage overhånd og det faktum at A faktisk er ok cool til at slå græsset med et hensigtsmæssigt interval. Der er noget med mænd og maskiner. Mænd og havetraktorer. De finder ligesom hinanden og det er skønt, for jeg finder dem ikke med mindre selvfølgelig, at de kan stå i et køkkenskab. Man må ALDRIG gå ned på køkkengear.

Gangen har stjålet tiden fra haven i år og det har derfor været sløvt med haveindlæg. Jeg synes dog, jeg skylder jer et kig i min have anno 2017. Måske jeg ligefrem kan inspirere jer til at slappe af i jeres eller vice versa. Billederne er fra bededagsferien, så I skal forestille jer at ukrudtet i haven disse dage er fordoblet grundet al regnen og det lune vejr.

Drivhuset. Jeg har dog fået mig taget sammen til at sætte lidt grøntsager. Venligst forspiret af en veninde.

Måneskinsbedet. Jeg satte hvide tulipaner i efteråret og omtrent en trediedel trodsede mosegrisene eller hvad det nu er for skabninger, der æder mine afgrøder. Månestien er stadig ikke lagt.

Random. Brakmark med masser af rabarber, jeg desværre ikke har fået tid til at gå ombord i endnu. En lysestage i æbletræet, og et bevis på at hække og sten trods alt holder havens struktur intakt. Hurra for haveplaner. Mere om det i et andet indlæg.

Jeg har stadig masser af planer med haven. Selvfølgelig har jeg det. Og jeg får helt sikkert mange flere lige nu.

Juhuu.

Rigtig god Kristi himmelfartsdag.

Kærligst Sab.

Jeg elsker Petra

men Petra elsker ikke sig selv og dermed er hun nok som kvinder er flest, desværre.

Photocredit

Hvad har det egentlig med bolig at gøre? Intet. Men en bolig rummer jo f…… alt og derfor har jeg carte blanche til at blogge om alt, der ligger mig på sinde. Juhuu.

Det gør Petraer og DR3s super fine dokumentar “Petra elsker sig selv”, for hvor er det dog tankevækkende og trist at en smuk og naturlig kvinde som Petra netop ikke elsker sig selv og hvor er vi desværre alt for mange som hende. Petraer i alle aldre, der taler og tænker tarvelige tanker om sig selv. Som taler grimt til sig selv, som er evigt badevægtslaver, træningsslaver og restriktive madvaneslaver. Hvor er det trist at så meget god energi absorberes af en evindelig stræben efter et uopnåeligt skønhedsideal.

Suk! Det er et tungt mønster, vi skylder hinanden og vores døtre at bryde, men jeg synes virkelig, vi skal gøre et forsøg.

You go girls!

Kærligst Sab.

Ps. I kan se “Petra elsker sig selv” på Dr3 tirsdage kl 21.30 eller streame fra DRs hjemmeside. Skynd jer, det er vigtigt og jeg er sent ude med anbefalingen.

Det’ i og a’ æ tøj, det’ simpelthen for møg.

Sidste uges benspænd er opfyldt. Næsten da, for jeg er ikke helt færdig med at male bjælkerne endnu.

Det tager alligevel sin tid. Egentlig ikke fordi det tager sin tid, men fordi det skal gøres så mange gange og så er der altid et irritationsmoment, der rammer mig, når jeg skal male.

Forberedelsen! Selve malerarbejdet er jo nemt nok. Men forberedelsen er virkelig øv!

Først af med tøjet, så malerklunset på.

Så malergrejet frem og afdækning på, måske er man endda så uheldig, at man skal tape kanter med malertape.

Så slibe, så tørre af og SÅ male.

Så rengøre sig selv og penslen eller bild da dig selv ind, at du jo kan vente med rengøring af pensel, til du er helt færdig med malerarbejdet. Not!

Hvilket så resulterer i endnu en dyr pensel ud ad vinduet efter endt projekt.

Så malerklunset af og så rengøring af sig selv og de vilkårlige steder man trods afdækning kom til at strinte, ALLIGEVEL!

Altså, er malerarbejde indbefattet af en helt masse så’er, jeg af en eller anden grund glemmer, når resultatet står færdigt og heldigvis for det, siger jeg bare.

Jeg vil i gangen at male, vi skrives ved.

Kærligst Sab

Jeg læser…

…en masse, men jeg skal indrømme at Paul Austers “New York Trilogien” spiller mig et puds. Jeg har ikke givet op, men det er godt nok tæt på.

For en del år siden efterhånden i forbindelse med engelskstudiet blev jeg grebet af hans roman “Brooklyn dårskab” (“Brooklyn Follies”, originaltitel) som en særdeles velskrevet og hjertevarm roman om en ensom forfatter, der trækker sig tilbage for at dø, men som konstant forstyrres af diverse forhindringer og som plottet skrider frem heldigvis kommer på bedre tanker.

Paul Austers “New york Trilogien” begynder egentlig også ret interessant en sen aften i New York, hvor en ensom forfatter ringes op af en mand som har brug for, ikke forfatteren, men Paul Austers hjælp. Og så er der lagt postmodernisme i kakkelovnen, for efterfølgende følger vi forfatteren Quinn eller Wilson eller Auster, som autodidakt detektiv på jagt efter en skør lingvist. Sådan snor plottet sig rundt om sig selv og metareflekterer i røde notesbøger.

Det er virkelig så skørt, som det lyder alt i mens Auster jo er en fremragende og intelligent forfatter. Desværre bliver romanen blot efter min mening mere utilnærmelig end interessant. Jeg måtte ikke mindre end fem gange genlæse en passage, hvor han referer til denne professor i lingvistiks alternative universitetsafhandling om babelstårnet og sproghistorie i det gamle testamente. For ikke at tale om de gange jeg måtte genlæse hans reference til Cervantes “Don Quixote”.

For sådan er det med Auster. Han refererer til alverdens myter, forfatterskaber og filosofiske ideer og de dage undervisningen i min skoletid omhandlede dem, var jeg i gågaden, desværre. Sådan kan man fortryde, at man ikke lyttede bedre efter. Husk det nu kære elever. Begå hybris, og I vil møde nemesis.

Heldigvis skal man lære hele livet, så jeg læser videre lidt endnu, men det varer ikke længe før jeg smider håndklædet i ringen, tror jeg.

Nå ja, bør Austers “New York Trilogy” (originaltitlen) stå i bogreolen? For blærerøvseffekt fortjener den helt sikkert en plads. For sproglig lækkerhed og intelligens; klart en plads, men som den gode roman, du fuldstændig opsluges af; nej, desværre. Og jeg er ikke engang færdig med den endnu.

Kærligst Sab

Ps: I mellemtiden, måske i frustration over min manglende forståelse for Auster og eventuelle, let’s face it, litterære dannelse, har jeg læst Maria Gerhardts “Transfervindue”, som så mange andre i tiden gør. Hjerteskærende læsning, som fortjener et indlæg for sig selv. Mere om den senere.

Til den kommende mor

I mandags besøgte jeg et af mine bedste mennesker på Odense Universitets hospital. Hun er indlagt på barselsgangen med komplikationer, men efter omstændighederne går det heldigvis godt.

Jeg kom dog efter besøget i snak med nogle kolleger som tippede mig om nogle fine fødselstavler, de var stødt på på instagram. Jeg kan se at fænomenet ikke er nyt, faktisk har flere blogget om lignende, men  det er nyt for mig, måske fordi jeg ikke længere er vordende og at det efterhånden er længe siden, jeg var det.

Faktisk har jeg aldrig fået taget mig sammen til at få lavet sådan en fødselstavle med mine børns data, og som den ravnemor jeg er, indrømmer jeg her sort på hvidt, at det heller ikke går for godt med barnets bog som enhver mor med respekt for sig selv, jo gladeligt noterer nuttede finurligheder i.

Min datters bog har et par siders skriv, men min søn har intet andet end en masse løseark i en bunke. Det er endda så grelt i hans tilfælde, at vi ikke fik taget billeder til barnedåben, heller. Ja, det er virkelig under al kritik og nu, jeg er i gang med at skamme mig, kan jeg passende benytte lejligheden til at indrømme:

-at det er meget ofte, jeg glemmer at give min datter idrætstøj med til idrætstimerne. Det er hver onsdag, Sab. Fat det nu!

-at jeg næsten altid glemmer, at få deres overtøj med hjem til weekenden, så de intet har i nødstilfælde

-at jeg ofte glemmer at tjekke tabulex og skoleintra for informationer og i så fald for sent…

-at det altid kommer som en overraskelse at de skal have madpakker med i skole, hvorfor hvidt brød må kompensere for rugbrød, der desværre er muggent…IGEN!

-at de får lov til at spille alt for meget på iPaden, så jeg får tid til andre ting end at tage mig af dem

-at de får alt for meget kage, snolder og saftevand oftest på én gang i ét interval på en random søndag fra ca kl. 10-20.00

-og at de… jeg kunne sådan set fortsætte i det uendelige, men stopper for alles skyld her.

Derfor kære børn og omgivelser:

UNDSKYLD på forhånd.

Tilbage til fødselstavlen.

Jeg tror, jeg vil have mig anskaffet sådan et par stykker med mine børns data. Det er jo aldrig for sent.

Hell, jeg kunne endda få min egen fødselstavle genproduceret, selv om jeg vist har en broderet klokkestreng liggende et sted i gemmerne. Og dog, det vil måske alligevel være et udtryk for den ultimative narcissisme.

Men her er de altså, kære dejlige menneske, ravnemødre og vordende mødre derude.

En enkelt model i skala 1:1 fra The Birth Poster Pris: 60 euro.

Superheltemodellen fra Plakatdyr.com Pris:179 kr.

og den klassiske model, som fås i mange variationer og farver fra Plakatdyr.com Pris 139 kr.

Rigtig god weekend.

Kærligst Sab.

Ps. Tak for tippet Ida og Signe;)

Update på gangen

Niks, ikke færdige og ikke færdige foreløbigt.

Det går fremad, dog og snart skal I få lidt billeder derfra, men først skal I forestille jer hvordan, det kommer til at se ud – en gang.

Flisegulvet har I allerede mødt. Sildebensparketgulvet skal I forestille jer som trin på den nye trappe som A vil snedkerere.

Glasvæggen er efterhånden et must i blogland og alle vegne, hvilket man jo godt kan forstå. Den bliver også et must hér, dog i en discountudgave eller til-at-betale sig-fra-udgave, om man vil. Vores glasvæg skal agere trappegelænder, og bygges i træ, men mere om det i et andet indlæg.

Væggene skal have mineral kalkmaling fra Jotun i én af ovenstående nuancer og så har jeg just opdaget lamperne fra Graypants i laserskåret genbrugspap. De er da for fede! Find dem hér.

Kurveflet, som du kan finde hér, og planter må der selvfølgelig til for hyggens skyld. Stuebirken skal i den forbindelse generobres, og måske jeg får mig taget sammen til at få lavet den plantekasse, jeg længe har haft intentioner om.
Uhh jeg glæder mig.

Kærligst Sab

Liiige et nybyggerindlæg mere

Fotokredit: Billed-bladet

Anne og Todd vandt og som Nybyggervejens eneste par med barn, var det en velfortjent sejr, selv om jeg indrømmet var ret vild med Christine og Mikkels ideer. De fik en sms fra mig i al fald. Hvem stemte I på?  Når alt kommer til alt, er Anne og Todds hjem nok også det mest reelle hjem. Et funktionelt hjem, som jo bare er alfa og omega, når hverdagen skal fungere til fulde med barn. Deres farvesammensætning var virkelig i top – matte, mættede og støvede som de fleste i tiden kan lide det og…ja- så var der jo Todd. En rigtig nuser familiefar med accent. What’s not to like.

Jeg fik af gode grunde ikke medtaget ideer fra afsnit ti i mit lille idekatalog fra Nybyggervej  i forrige indlæg, så de kommer her, for dem skal I skam ikke snydes for.

  1. Mikkels spisebord. Nej nej nej nej, det var for fedt! Et metalstel med en turkis flise ovenpå. Jeg skal simpelthen have taget mig det svejsecertificat. Eller også må A i gang. Virkelig!
  2. Cecilie og Jonas’ løsning på spaghettiledningproblematikken. Det var da ret smart at lade ledningerne få en æstetisk funktion i loftet.
  3. Christine og Mikkels papbænk- helt ny for mig. Mange af ideerne har man måske set en variation af før, men papbænken er ny og den var flot. Hvor kan jeg mon placere sådan én?  I kan læse mere om bænken her.
  4. Steen og Mariannes maleteknik. Det fungerede så fint, at de malede døre, karme og lister samme farve som væggene. Dekadent og modigt og SÅ hyggeligt. Bevares, generationen er en anden og dermed også stilen, men de var bestemt værdige modstandere også selv om de brugte ublu metoder som, ikke at trække håndbremsen.

Og det var det. Anne og Todd fik sit nybyggerhus og jeg må videre med gangen.

Vi ses. Rigtig god weekend.

Kærligst Sab

Spiir DIY Award 2016