Ain’t kalkmaling a bitch

Der kan forekomme vredesudbrud i dette indlæg, blot til en orientering.

Kalkmaling er det seneste projekt, jeg arbejder på i gangen. Et lidt mere langsommeligt et, fordi kalkmaling skal males på med en bred pensel i lange eller korte, alt efter udtrykket man ønsker, vilkårlige strøg. Se hér. Det er fint, intet problem.

Et andet problem er dog opstået, for den kalkmaling vil altså ikke helt det samme, som jeg vil.

For det første er det ikke bare en maling, der med lethed lader sig smyge op ad mine vægge. Det er nærmere – sirup. For det andet lod ekspeditricen mig fortælle at et enkelt lag maling dækker, som det skal, hvorefter jeg klappede i mine små fede hænder. Jeg maler nemlig altid mine vægge 3 gange. To gange mætter og dækker efter min mening ikke optimalt. Bum.

Men jeg skulle blive klogere. Bevares, malingen er tyktflydende og den dækker godt, men den hvide væg trænger desværre igennem hvor penselhårene varierer samt hvor penselstrøgene tager sin begyndelse. Det har været en forholdsvis frustrerende proces, fordi at effekten ellers er super lækker.

“Så maler du da bare to gange”, trøstes man af sit alterego og youtube-vejledningen ovenfor, men kalkmaling opfører sig stadig ikke som almindeligt maling, og lægger sig langt fra jævnt anden gang. Her suges malingen af det første lag og bliver, omend muligt, endnu mere stridsomt at “smøre” på væggen. Snøft.

Nej, kalkmaling er en bitch, men bitches get shit done, så jeg fortsætter min kalkmalingfærd og det skal sikkert nok lykkes mig at nå til vejs ende.

Kærligst Sab.

Nå ja, “Vil du male med kalkmaling igen?” spørger alteregoet afslutningsvist.

Ja – selvfølgelig, for effekten er som nævnt lækker, men jeg vil dog grunde min væg med en helt almindelig maling i samme nuance som kalkmalingen. Så man undgår at første lag suger andet lag til sig og det dermed kun bliver nødvendigt at male væggene én gang med kalkmalingen i al fald.

Desuden vil jeg efter endt maling seale mine vægge med den dertilhørende sealer selv om det matte resultat formindskes og væggene bliver en smule mere blanke. For væggene er sarte, særligt i nærkontakt med våde hunde, som billedet herunder illustrerer.

Hvad har I mon af erfaringer med kalkmaling?

Kærligst Sab, igen.

relaterede indlæg

Sådan gør du dit køleskab rent…

på 5 dage

Seriøst, jeg er virkelig ikke meget for at gøre køleskab rent, men jeg er heller ikke meget for et køleskab, der ikke er gjort rent.

Et køleskab er mest appetitligt uden krummer og diverse efterladenskaber på hylderne fra madvarer og retter, der tog sin tur forbi – engang.

Problemet er blot, at det ikke er særligt sjovt at gøre det køleskab rent. Det kan de fleste vist erklære sig enig med mig i. Det fyldes lynhurtigt af alverdens glas og krukker og tuber og pakker. Nogle gange endda flere af de samme, fordi man absolut måtte have et tilbud med hjem, eller fordi man, som jeg, ikke kan se, hvad man egentlig har stående i det køleskab. Jeg proklamerer ellers troligt søndag på søndag, at intet nyt i ugens løb må købes. Køkkenflow og bæredygtighed er jo elementært, men det lykkes mig alligevel sjældent at holde mit løfte.

Nu er jeg så kommet frem til en metode, der forhåbentlig kan tage toppen af irritationen ved rengøringen og afhjælpe det manglende overblik.

Er I klar? Det er rocket science!

Rengør køleskabet i etaper, Voila. En til to hylder pr. dag, når du alligevel rører i gryderne. I samme ombæring kan du med fordel smide de glas og krukker ud, som ikke længere er brugbare og huske dig selv på at få bagt af den surdej, du faktisk har stående inde bagved. Det er nemlig køkkenflow og bæredygtighed samtidig med overblik over ingredienser og igen – endnu mere køkkenflow.

Et par hylders rengøring ad gangen er til at overskue og nemmere at gentage lidt oftere end den normale hovedrengøring af køleskabet.

Jeg må i gang.

Kærligst Sab

Akrylfuge og et benspænd

Jo, man kan faktisk godt skrive et indlæg om akrylfuge. Men jeg lover at gøre det kort.

Jeg har nemlig bestemt mig for at benspænde mig selv denne uge og det benspænd involverer akrylfuge.

Jeg SKAL have loftet i gangen spartlet, fuget og malet færdigt inden weekenden er omme og I skal være mine vidner.

For når loftet er færdigmalet er det tid til væggene og dem glæder jeg mig simpelthen sådan til at male. Ja, det er virkelig hul i hovedet at glæde sig til at male, men de vægge, jeg skal male er blevet de smukkeste vægge, jeg længe har set. Fuldspartlet og slebet af en hamrende kompetent malerinde, der virkelig kender sit kram og værner om sit fag. Hvor ofte møder man håndværkere som hende? Ikke ofte og jeg har altså mødt en del på vores renoveringsrejse.

Væggene står så knivskarpe og glatte, de nu kan stå i et gammelt hus, at man skulle tro, de var filtet. Men niks, det er de ikke. De har blot været under ekstrem kærlig behandling. Mange tak for det, malerinde.

Loftet fremstår nu med fermacellplader og mit kommende ugentlige aftenprojekt kommer til at bestå i at få dem til at fremstå glatte og hvide.

Filt på pladerne bliver ikke nødvendigt denne gang, eftersom der ikke er samlinger mellem pladerne. Der er så at sige ikke noget filten skal holde på.

Bjælkerne er grundet med en forseglingsgrunder, så diverse udtræk ikke kommer til at genere det færdige resultat. Dernæst skal der fuges med akrylfuge. Alle store revner og kantede overgange skal fyldes og afrundes. Akrylfuge er eminent til det job. Kør først en stribe fuge og udglat med en finger. Sørg for at have en våd klud ved hånden i tilfælde af fejl. Når først fugen tørrer op, bliver den som gummi og svær at arbejde med, også selv om det egentlig er et taknemmeligt præparat.

Akrylfuge er the shit – seriøst, og bør være en del af indholdet i enhver renoveringsentusiasts
værktøjskasse.

Vi skrives ved om benspændet eller noget andet.

Kærligst Sab.

påskeføjeton #5 påskebordet

Påsken er lige om hjørnet og måske har du allerede ferie nu. Hey, hvorfor så ikke bruge lidt ekstra tid på at hygge om påskebordet?

Sidste år deltog jeg i en lille workshop afholdt af Den kreative sky i Varde. En rigtig hyggelig formiddag, hvor hun blandt andet viste os hvordan man folder fine blomsterservietter til påskebordet.

Den succes gentager jeg i år og smider jer en DIY på blomsterservietterne i samme ombæring.

Sæt i gang.

Klip først de mønstrede kanter af de servietter, du vælger at folde din blomst i. Jeg har forsøgt mig med lidt forskellige farver. Prøv dig frem, der er ingen regler. Pil derefter serviettens lag fra hinanden og læg dem ovenpå hinanden igen. Fold bunken i plisséfolder. Bind lagene sammen på midten med ståltråd. Klip enderne så de runder. Fold så lagene op én efter én.

Tadaa… en vaskeægte servietpæon…eller noget.

Rigtig god påske. Bloggeren hér tillader sig lidt påskeferie fra bloggen ugen ud. Gangen kalder. Vi ses efter påske.

Kærligst Sab

Påskeføljeton

Påsken er nær. Med lidt god vilje om ca 3 ugers tid. I år falder den endda så tilpas sent på året, at der er en seriøs chance for sol og varme.

Det er skønt med påske. Næsten som julen, blot uden gaver. Og dog, jeg plejer at være forholdvis god til at begave mig selv og mine kære med masser af påskeæg- gerne dem med marcipan. Det er vel også en slags gaver.

I forbindelse med påsken har jeg bestemt mig for, at mine kommende indlæg skal omhandle påske, og jeg tillader mig derfor at reposte et indlæg, eller i hvertfald ideen til følgende DIY fra sidste år. Fra bloggen før wordpress, og før nogen læste med.

Here goes:

Mos-påskeæg DIY.

Det du har brug for er:

Mos (jeg er så heldig at være velsignet med en hel græsplæne fuld af mos…også i år)

Ståltråd

hønsenet (det har vi da alle liggende, hvis ikke, kan det erhverves billigt i Harald Nyborg.)

bånd/bast af en art, helt som man lyster.

tang – til at bide hønsenettet over med.

Og så er det ellers i gang.

Kram og buk et kvadratisk stykke hønsenet til et “æg”.

Kram mos omkring ægget, som du binder/snørrer fast med ståltråd.

Bind til sidst bast omkring ægget og placer det i krukker, ved siden af krukker og hvor du ellers synes mospåskeæg pynter.

God fornøjelse og rigtig god weekend.

Kærligst Sab.

Puder…igen

For noget tid siden lovede jeg at følge op på mine hjemmesyede puder for seriøse begyndere- som i seriøst nybegyndere. Sykyndige må grine deres såkaldte bagdele i laser over disse sy-DIYs, for syprisen, som det er tilfældet med forælder-prisen, er bestemt ikke en pris, jeg nogensinde vinder.

Jeg har efter mine syindlæg indset, at jeg ikke kan finde midten på mine puder og at det nok er en god ide at siksakke stoffet i alle kanter inden det sys sammen, så puderne ikke efterfølgende trævler op.

Sådan noget lærer man på den hårde måde, når man er et utålmodigt væsen, som jeg. Ikke desto mindre er jeg stadig bidt af håndarbejdet og jeg syr løs, så ofte jeg synes, jeg kan stjæle lidt tid til det.

Jeg ser virkelig pointen i et syrum/værelse efter, jeg har taget håndarbejdet op igen. Det er lidt sjovere og nemmere at gå til og fra, når man ikke konstant skal rydde op efter sig, fordi der også skal være plads til øglernes skåle med havregryn og alt for meget sukker.

Nuvel, er det altså blevet til en del puder, og lidt bestillinger fra veninder – på eget ansvar – og så lovede jeg som nævnt en DIY på puder med tittebånd.

Here goes:

Til en pude klippes to stykker stof i pudens mål.

Det ene stykke lægges med forsiden op og kantes med tittebånd. Altså tittebånd påmonteres med nåle på stoffets forside. Her er det vigtigt at tittebåndest runding, den pæne kant, vender ind mod stoffets midte og den anden kant placeres helt tæt på kanten af stoffet.

I hjørnerne rundes tittebåndet ved hjælp af små snit/klip, sådan hjørnerne bliver så skarpe som muligt.

Når tittebåndet er fastgjort hele vejen rundt langs stoffets kanter og båndet når sin egen begyndelse. Sprættes et par sting ca (en cm) på tittebåndet op og snøren inden i klippes af. Tittebåndet uden snøre foldes derefter omkring tittebåndet med snøre, således afslutningen bliver fin og så usynlig, som det nu er muligt at gøre den.

Herefter sys båndet fast hele vejen rundt. Forsøg på at sy så tæt på rundingen som muligt, så det kun er den, der titter frem, når stoffet vendes.

Når tittebåndet er syet på stofsiden, lægger du de to stofsider vrang mod vrang og syr, som ville du sy en helt almindelig pude. Igen er det vigtigt at forsøge at sy så tæt på tittebåndets runding som muligt. Det er som i ordets betydning, kun rundingen som skal titte frem.

Ri, sæt lynlås eller knapper i som afslutning på din pude. Jeg er stadig kun nået til at ri mine samlinger, men mon ikke jeg avancerer med tiden. Vi ser.

God fornøjelse med det og helt ærligt, det er simpelthen ikke svært. Det lover jeg.

Kærligst

Sab.

Den hurtigste julegren

Inspireret af endnu en veninde fra gymnasiet, bliver jeg nødt til liiige at vise jer den hurtigste julegren, ever, hvis I, som jeg, ikke har fået nok af at binde kranse og lave dekorationer.

laerkedeko2

I skal bruge følgende:

En krukke

Sand

En gren- jeg er, som nævnt, fan af lærk i år- så lærk it is.

Julepynt- jeg har valgt stjerner af tapet – kreeret af min mor, men kun fantasien sætter grænser hér.

Fremgangsmåde:

Fyld krukken med sand, stik grenen i den, hæng julepynt på og Voila!.

Den var hurtig. Arbejdsindsatsen lille, men effekten stor.

laerkedeko3

Tak for inspirationen, Chris 😉

Rigtig god jul

Kærligst Sab.

Ps. Dekorationen vil helt sikkert også fungere som en lynhurtig værtindedusk.

Krans i lærk

Som nævnt er julepyntningen en proces herhjemme. Jeg udvider, hiver ned og pynter om. Seneste skud på julestammen er lærkegrene i krukker med diverse ophæng. Inspireret af en skøn veninde fra gymnasiet, der virkelig forstår at pynte op til jul med nedfaldne lærkegrene og glimmer i spandevis. Sådan skal der jules.

Jeg er fan af lærk i år og det er blevet til en del dekorationer med lærk som bærende element; krukker som ovennævnte, kalenderlyset, et lille træ og en krans. Jeg pønser på mere, for jeg er langt fra færdig.

Her får I opskriften på kransen. ( Note to self: Tab den ikke. Det gør den skæv.)

laerkekrans1

Materialer:

Halmkrans- gerne stor. Jeg faldt over en krans på 80 cm i diameter. Det er en krans, man kan forstå.

Lærk- masser af lærk og gerne bløde, tynde og lange lærkegrene

Tråd.

Et smalt stykke voksdug til sløjfe. (Jeg klippede et stykke op og syede det sammen, så det fik den rigtige længde. Cirka halvanden meter langt og 7 cm bredt. Du skal kunne binde en seriøs sløjfe om kransen.

Så er det blot at dække kransen med lærk og at tråde den godt. Lad kransen ligge på bordet, mens du tråder og binder, så den forbliver flad på bagsiden.

Hæng den på husmuren i stedet for døren, så den får den plads den behøver.

Nemt og enkelt. Det sværeste er måske nok at finde lærkegrene. Der skal mange til. Heldigvis er alle grene tilladt og det er nemmest, hvis de er bløde.

laerkekrans2

laerkekrans3

God fornøjelse.

Kærligst Sab.

Snigløbet af advent

Jeg blev snigløbet af advent og efter alt at dømme i blogland og min omgangskreds, er jeg ikke den eneste.

Jeg dropper den i år og tyr til færdigproduceret adventspynt i den store kasse med julepynt, jeg i øvrigt heller ikke har fået tømt for indhold endnu.

I teorien er jeg altid i god tid, men i praksis bliver julepyntningen her i huset altid en længerevarende proces- som Gertrud Sands julepyntning. Jo nærmere vi kommer julen, jo mere julepynt i vinduerne.

Jeg nåede dog kalenderlyset og her er mit bud.

 

kalenderlys-1-2016

Enkel og tone i tone.

Hvis I føler jer inspireret og har lyst til at “kopiere” skal I bruge:

Et kalenderlys

En/et krukke/glas i samme farvetone som kalenderlyset evt. i sæsonens mørk grønne, mørk kongeblå, eller mørk bordeaux

Ler og kogler, i dette tilfælde fra lærk, samt tråd til at vikle om koglerne.

Et drys glimmer, hvis I, som jeg, ikke kan lade være.

Fremgangsmåden kender I. Hvis ikke, stikkes først lyset i leret og derefter de trådede kogler.

Sådan.
kalenderlys-2-2016

Vi skrives snart ved til en update fra julebazaren på Kolding Designskole og endnu flere julerier.

Kærligst Sab.

Pude-samlebånd.

Syaftenerne med Kirsebær tager til og de har udvidet sig, fordi jeg, sidst vi var sammen, fik en mindre åbenbaring.

Jeg kan sy puder. Jo, den er god nok. Ikke med lynlås og diverse lukkemekanismer. Jeg rier dem sammen til sidst, men tittebånd og knapper er jeg altså ikke bleg for at lege med. Det er DIY, når det er billigst og bedst. Prisen er latterlig lille i forhold til færdigsyede puder på markedet og jeg kan seriøst ikke se forskel.

Jeg kan kun slå et slag for, at I selv går i gang. Det er virkelig nemt? Som i seriøst virkelig nemt!

img_2785

Jeg er med på, at garvede syersker nok synes, det er letkøbt at sy puder uden lynlås, men jeg skifter altså relativt hurtigt mine puder ud, derfor ingen lynlås her. Det kan simpelthen ikke betale sig.

Jeg har eksperimenteret lidt. Jeg begyndte med at klippe stoffet 2 cm bredere end pudens mål. Nu er jeg kommet frem til, at det er bedre at klippe stoffet i samme mål som pudens. Så puden strammes lidt ind. Altså, hvis pudens mål er 30×60 klippes stoffet efter målene 30×60.

(Ved nærmere eftertanke, var det vist også det ekspeditricen fortalte mig i STOF og STIL, eller var det 2 cm mindre målene på stoffet? Tjaa, det fungerer i al fald udmærket som fremgangsmåden kører lige nu.)

Fremgangsmåde:

Klip to stykker stof i pudens mål. Vend stykkerne ret mod ret og sy så siderne sammen med et sømrum på 1 cm. Sy med lige sting, men efterlad en åbning, som puden kan vendes igennem og som en monteringspude kan stoppes ind i. Ri åbningen til sidst.

ret-mod-ret

Stoffet jeg har brugt er en variation af knapt så kraftigt møbelstof i henholdsvis velour, ruskind og bomuldslærred.

DIY til pude med tittebånd og knapper følger. Nu vil jeg sy.

God fornøjelse.

Ps. Jeg beklager de grynede billeder. Eftermiddagslyset drillede.

Spiir DIY Award 2016