Sensommerlæsning, ‘Shotgun Lovesongs’ af Nicholas Butler

Photocredit

(Indeholder affiliate link)

Mennesker har affærer på kryds og tværs her i livet, ikke (kun) kærlighedsaffærer forstås, men affærer på kryds og tværs af interesser. Nogle mennesker har en stilaffære, andre en haveaffære og min fætter er én af dem, jeg har en good-reads-affære med. Jeg plejer ganske enkelt, at synes om de bøger, han anbefaler mig.

For et par år siden anbefalede min kære fætter mig Shotgun Lovesongs af Nickolas Butler. Jeg noterede mig hans anbefaling, men glemte alt mellem bleer og småbørnsliv. Sidste sommer hørte jeg en udsendelse om forfatteren på P1, hvor begejstringen tilsyneladende ingen ende ville tage. Denne sommer fik jeg endelig bogen bestilt hjem fra Amazon.com til ferien og var solgt efter blot de første linjer:

”We invited him to all of our weddings; he was famous. We addressed the invitations to his record company’s skyscraper in New York City so that the gaudy, gilded envelopes could be forwarded to him on tour – in Berut, Helsinki, Tokyo. Places beyond our ken or our limited means.”

Sådan – en smule gådefuldt – introduceres vi for én af romanens fem hovedpersoner. Ham de alle venter på og fascineres af, men hvis livs bagside, vi og de kommer til at forstå som plottet skrider frem. De er fem. Fem venner fra small town Little Wing, Wisconsin der alle giver deres besyv på hinanden, hinandens liv og de små samt den ene store konflikt, der truer deres venskab. Frem og tilbage beskrives, via vekslende synsvinkler, episoder fra deres barndom, deres ungdom og deres liv som langs af sted etablerer fantastisk komplekse figurer på godt og ondt. Jalousi, mindreværd og ensomhed beskrives på ny gennem karakterernes gøren og laden som en kontrast til deres fælles barndomsland og det stille liv på landet, der på den anden side hyldes med fintfølende beskedenhed. Ingen kan nogensinde fuldstændigt frigøre sig selv fra sine rødder, sådan er det.

Jeg åd bogen på en uge og efter de første sider ramtes jeg af en art vemod, som jeg altid gør, når jeg får fornemmelsen af, at jeg har fået fat i en rigtig god bog. Vemod fordi, at jeg ved, at det fantastiske univers, jeg er ved at blive en del af desværre ender på sidste side.

Shotgun Lovesongs placerer sig smukt som én af de bedste bøger jeg nogensinde har læst. Den fortjener en fremragende, fremtrædende plads i bogreolen.

Læs den for dævlen! Den findes selvfølgelig på dansk og kan købes til intet mindre end 49.95 kr lige hér.

Kærligst

 

relaterede indlæg

Jeg læser…

…en masse, men jeg skal indrømme at Paul Austers “New York Trilogien” spiller mig et puds. Jeg har ikke givet op, men det er godt nok tæt på.

For en del år siden efterhånden i forbindelse med engelskstudiet blev jeg grebet af hans roman “Brooklyn dårskab” (“Brooklyn Follies”, originaltitel) som en særdeles velskrevet og hjertevarm roman om en ensom forfatter, der trækker sig tilbage for at dø, men som konstant forstyrres af diverse forhindringer og som plottet skrider frem heldigvis kommer på bedre tanker.

Paul Austers “New york Trilogien” begynder egentlig også ret interessant en sen aften i New York, hvor en ensom forfatter ringes op af en mand som har brug for, ikke forfatteren, men Paul Austers hjælp. Og så er der lagt postmodernisme i kakkelovnen, for efterfølgende følger vi forfatteren Quinn eller Wilson eller Auster, som autodidakt detektiv på jagt efter en skør lingvist. Sådan snor plottet sig rundt om sig selv og metareflekterer i røde notesbøger.

Det er virkelig så skørt, som det lyder alt i mens Auster jo er en fremragende og intelligent forfatter. Desværre bliver romanen blot efter min mening mere utilnærmelig end interessant. Jeg måtte ikke mindre end fem gange genlæse en passage, hvor han referer til denne professor i lingvistiks alternative universitetsafhandling om babelstårnet og sproghistorie i det gamle testamente. For ikke at tale om de gange jeg måtte genlæse hans reference til Cervantes “Don Quixote”.

For sådan er det med Auster. Han refererer til alverdens myter, forfatterskaber og filosofiske ideer og de dage undervisningen i min skoletid omhandlede dem, var jeg i gågaden, desværre. Sådan kan man fortryde, at man ikke lyttede bedre efter. Husk det nu kære elever. Begå hybris, og I vil møde nemesis.

Heldigvis skal man lære hele livet, så jeg læser videre lidt endnu, men det varer ikke længe før jeg smider håndklædet i ringen, tror jeg.

Nå ja, bør Austers “New York Trilogy” (originaltitlen) stå i bogreolen? For blærerøvseffekt fortjener den helt sikkert en plads. For sproglig lækkerhed og intelligens; klart en plads, men som den gode roman, du fuldstændig opsluges af; nej, desværre. Og jeg er ikke engang færdig med den endnu.

Kærligst Sab

Ps: I mellemtiden, måske i frustration over min manglende forståelse for Auster og eventuelle, let’s face it, litterære dannelse, har jeg læst Maria Gerhardts “Transfervindue”, som så mange andre i tiden gør. Hjerteskærende læsning, som fortjener et indlæg for sig selv. Mere om den senere.

Bogreolen: anmeldelse af ‘Butcher’s Crossing’

Fotokredit

Så fik jeg mig tygget igennem John Williams’, ‘Butcher’s crossing’.

I første omgang en rigtig westernklassiker med sandstøv, stoiske cowboys og frodige ludere på byens eneste bordel. Scenen er sat i 1870’ernes Amerika omkring Kansas. Den unge Andrews kommer til byen, Butcher’s Crossing, efter et afbrudt studium på Harvard i Boston. Naturen drager, og Andrews drages af den, hvorfor han hooker op med tre cowboys for sammen at tage ud på prærien efter bisonokser. Bisonokser, Miller, firkløverets leder, hævder at have stødt på år tilbage.

Andrews drages af Francine, luderen anderledes fra de andre ludere, på bordellet, men mangler alligevel manddom nok til at lade hende deflorere ham inden han drager mod det vilde west og sådan drives Andrews og handlingen frem gennem konfrontationer og konflikter mellem naturen i naturen og naturen i  mennesket. Det er stort og det er smukt.

Indrømmet, “Butchers Crossing” når ikke ‘Stoner’s’ højder. Langt fra, og det er ikke tilfældigt, at jeg måtte tygge mig gennem bogen. Jeg åd den ikke og jeg skulle i perioder virkelig koncentrere mig for ikke selv at lade mig drage af andre gøremål. Alligevel vil jeg anbefale bogen, for det er velskrevet, gennemtænkt og gedigent litteratur, der fortjener opmærksomhed.

I detaljerigdom berettes man et lavmælt drama. En stille stille fortælling, som alligevel formår, at få sin læser til at tørste efter mudret vand i en vandpyt, da firkløveret på prærien løber tør for vand in the middle of f….. nowhere.

Livet som cowboy er ingen dans på roser, og således piller Williams stille men sikkert westernmyten godt og grundigt fra hinanden.

Vurdering: Jeg giver ‘Butcher’s Crossing’ en forholdsvis god placering i bogreolen. Med andre ord; den bør læses.

Næste bog til bogreolen bliver endnu en ældre sag, nemlig Paul Austers “New York trilogien” fra 1985-87. Håber I vil læse med.

Fik I læst ‘Butcher’s Crossing’ og i så fald hvad synes I om den?

Kærligst Sab

Velkommen til bogreolen

Enhver bolig med respekt for sig selv har en bogreol.

Jeg havde engang en stor og smuk hjemmebygget reol for enden af vores kontor/garderobe/roderum/opbevaringsrum. Den måtte dog lade livet grundet pladsmangel. Den blev degraderet til en anden smallere væg og blev selvfølgelig tilsvarerende noget mindre i størrelsen. I samme ombæring kørte jeg godt 4-5 sorte sække med bøger til den lokale byttebogbase. Det var efterhånden alverdens mærkelige titler, jeg havde fået samlet mig, samt rigtig mange forholdsvis nørdede fagbøger fra studietiden.

Bøger som ikke længere havde betydning for mig og det bestemte jeg mig for, at mine bøger fremadrettet måtte have.

Derfor er min bogsamling ikke længere så stor, til gengæld er det efter min mening en god samling, jeg har tilbage og stadig udvikler på.

Jeg er som så mange kvinder i dag, én af de travle af slagsen, så jeg har taget lydbogen til mig. Det betyder selvfølgelig at samlingen ikke vokser så meget fysisk og det er jo trist, eftersom det jo også lidt er det, det handler om med bøger i bogreolen….Indrøm bare.

Ikke desto mindre æder jeg så mange bøger, jeg overhovedet kan. Jeg har næsten altid gang i 2-3 stykker. En på mobilen til ørerne og et par stykker på natbordet. Gerne en god blanding af fag-og skønlitteratur, for læsestof er skønt i alle former.

Men altså, det jeg har tænkt mig med dette indlæg er egentlig at introducere jer til min nye kategori på bloggen, nemlig anmeldelser af de bøger, jeg læser og lytter til med et lille håb om, at I måske får lyst til at fylde eksemplarerne i jeres bogreol og selvfølgelig læse med. Det er nemlig så vigtigt med den litteratur. God litteratur skaber gode mennesker. Så enkelt er det.

Den første bog, jeg har tænkt mig at læse eller lytte til er John Williams’ “Butcher’s crossing”. Jeg var vild med “Stoner”. Faktisk tror jeg, det er én af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst. Jeg håber derfor “Butcher’s Crossing” giver mig en lignende oplevelse, selv om det nok bliver svært. Vi ser. Lad os skrives ved om bogen om en måneds tid.

Håber I vil være med.

Kærligst Sab.

Spiir DIY Award 2016