Ain’t kalkmaling a bitch

Der kan forekomme vredesudbrud i dette indlæg, blot til en orientering.

Kalkmaling er det seneste projekt, jeg arbejder på i gangen. Et lidt mere langsommeligt et, fordi kalkmaling skal males på med en bred pensel i lange eller korte, alt efter udtrykket man ønsker, vilkårlige strøg. Se hér. Det er fint, intet problem.

Et andet problem er dog opstået, for den kalkmaling vil altså ikke helt det samme, som jeg vil.

For det første er det ikke bare en maling, der med lethed lader sig smyge op ad mine vægge. Det er nærmere – sirup. For det andet lod ekspeditricen mig fortælle at et enkelt lag maling dækker, som det skal, hvorefter jeg klappede i mine små fede hænder. Jeg maler nemlig altid mine vægge 3 gange. To gange mætter og dækker efter min mening ikke optimalt. Bum.

Men jeg skulle blive klogere. Bevares, malingen er tyktflydende og den dækker godt, men den hvide væg trænger desværre igennem hvor penselhårene varierer samt hvor penselstrøgene tager sin begyndelse. Det har været en forholdsvis frustrerende proces, fordi at effekten ellers er super lækker.

“Så maler du da bare to gange”, trøstes man af sit alterego og youtube-vejledningen ovenfor, men kalkmaling opfører sig stadig ikke som almindeligt maling, og lægger sig langt fra jævnt anden gang. Her suges malingen af det første lag og bliver, omend muligt, endnu mere stridsomt at “smøre” på væggen. Snøft.

Nej, kalkmaling er en bitch, men bitches get shit done, så jeg fortsætter min kalkmalingfærd og det skal sikkert nok lykkes mig at nå til vejs ende.

Kærligst Sab.

Nå ja, “Vil du male med kalkmaling igen?” spørger alteregoet afslutningsvist.

Ja – selvfølgelig, for effekten er som nævnt lækker, men jeg vil dog grunde min væg med en helt almindelig maling i samme nuance som kalkmalingen. Så man undgår at første lag suger andet lag til sig og det dermed kun bliver nødvendigt at male væggene én gang med kalkmalingen i al fald.

Desuden vil jeg efter endt maling seale mine vægge med den dertilhørende sealer selv om det matte resultat formindskes og væggene bliver en smule mere blanke. For væggene er sarte, særligt i nærkontakt med våde hunde, som billedet herunder illustrerer.

Hvad har I mon af erfaringer med kalkmaling?

Kærligst Sab, igen.

relaterede indlæg

Okkerdrømme

Omkring vinterferien tikkede en messengerbesked ind på min mobil i stil med: “Jeg mangler inspiration til min entré. Er du frisk?” JA, selvfølgelig, for jeg elsker små “opgaver” som dem, særligt fordi det ikke er hos mig selv. Gnæk Gnæk.

Det er altid nemmere at indrette andres boliger og haver for den sags skyld, end sin egen. Hvorfor? Måske fordi, at det man bestemmer sig for hos sig selv skal være så holdbart, at man kan holde ud at gå i det – et par måneder i hvertfald.

Hos andre er det ikke en problematik, man skal tage stilling til. Der skal man nærmere overveje hvordan deres personlige stil kan afspejles bedst muligt i deres i boligindretning uden at funktionaliteten ryger. Uden funktionalitet dur helten nemlig ikke. Det har jeg lært på den hårde måde gennem flere års familieforøgelse og som hundeejer.

Sanne havde altså brug for ideer, og jeg foreslog hende to veje. Blå eller rød. Hun valgte den røde- eller okker/terracottavejen, som jeg nok nærmere vil kalde den. I dag ser jeg, at den blå var alt for nordisk minimalistisk til hende. En varmblodig okker/terracotta er det helt rigtige. Hun klæder sig ofte i brændte farver, hun skræmmes ikke af pyntegenstande i primærfarver og en stueendevæg har hun valgt at male i en lækker brændt grønlig farve.

Jeg skriblede ideer ned til hende, fandt farvekort og smed dem hendes vej. Hun accepterede og er nu i fuld gang og jeg glæder mig til resultatet.

Sannes entré er et lille kvadratisk rum med forholdsvis meget dagslys. Det var holdt hvidt-i-hvidt med sparsom indretning. Enkelt, nemt og funktionelt, som også kan forstås på en anden måde, men som langt fra egentlig er Sanne. Sanne er til fest og ballade, og det skal hendes entré også være. Jeg foreslog derfor en colorbox-agtig indretning.

“Mal alt!” på nær gulvet i samme okker/terracotta farve og sørme om hun ikke var frisk på det, selv om husbonden vist stadig skælver lidt. Undskyld N.

Desuden foreslog jeg hende en spejlvæg på den ene væg. En bænk, med skind og planter ved den anden samt en knage-anordning. Jeg foreslog hende at entreens lyskilder kunne være en kombination af væglamper øverst i en række på væggen med spejlene samt en mere hyggelig belysning ved bænken.

På gulvet i midten var min ide, at hun skulle placere et kelimtæppe.

Mit moodboard kan give et praj over hvad jeg har tænkt, selv om boardet allerede afviger fra de originale skiblerier Sanne fik. Sådan er det med ideer, de udvikles og omtænkes og når Sanne er færdig er resultatet helt sikkert et helt tredie.

/1 New works pendeller (pendellamper til hyggebelysning)

/2 Optic Wave Væglampe fra Design by us (væglampe som overordnet lyskilde)

/3 Planter, altid! Disse er fra IKEA.

/4 Jotun Lady farvekort. Brændte farver

/5 En spejlvæg. Disse er blandt andet fra fenomen.dk og barokko.dk

/6 Skind

/7 Jørgen Bækmarks Bænk i flet fra Coop.

/8 Kelimtæppe fra Afghanistan

Jeg glæder mig til at se mine teorier i praksis hos Sanne, så entréen ikke længere er min, men hendes.

Kærligst Sab

Update igen, igen, igen

Stadig ikke færdige og hermed fortsættes dette indlæg uden diverse undskyldninger. Vejen til helvede er jo som bekendt brolagt af selvsamme.

Lad mig i dette indlæg i stedet fokusere på alle de ting vi faktisk har nået.

Elektrikeren har været forbi, han mangler at tilslutte et eller andet, som han har forsøgt på at forklare mig en del gange efterhånden uden held. Han mangler endvidere at montere afbrydere og stik, men her er vi stødt på et problem. Det er ak og ve ikke længere muligt at købe de afbrydere, vi har monteret i de resterende rum i huset. Vi er derfor på afbryderjagt. Så hvis du kender nogen, der kender nogen, så sig endelig til.

Afbryderen er fra LK Classic sortimentet, (jeg beklager de fedtede fingre og spejlbilledet med fotografen.)

Mureren har været forbi og gulvet er lagt bortset fra et par kringlede hjørner og den sidste fuge. Det er så smukt og…sart, desværre. Men jeg håber virkelig, imprægneringen og den voksbehandling fliserne skal behandles med afhjælper det problem. Ellers…

For en sikkerhedsskyld har vi dækket gulvet til med pap.

Maleren har været forbi, og væggene er klar til kalkmaling. Jeg håber på, at tage de første strøg denne uge. Bør det være et benspænd?

Loftet er malet, listerne er sat op og endnu en omgang akrylfuge-arbejde kan tage sin begyndelse, inden de sidste omgange med højglansmalingen kan stryges på. Denne gang bruger jeg malerfinishfuge fra Dana Lim, som kan slibes og som svinder minimalt.

I sin tid da vi renoverede stuen faldt valget på højglansmaling til al tydelig træværk i rummet og den tråd har vi tænkt os at fortsætte. I al fald når det gælder bjælkerne i loftet. Vi har sidenhen malet diverse lister matte igen. Tiden rendte fra højglansmalingen, men effekten med bjælker i højglans er dog så fin, at vi gentager succesen i gangen.

Nå ja, jeg går udfra at A tænker i trappen. Han plejer at regne den ud. Det sker også, at han sender mig en mail med forslag til gelænder og ophæng, men ellers går det nok. Vi kan jo bare beholde, den vi har.

Kærligst Sab.

Det’ i og a’ æ tøj, det’ simpelthen for møg.

Sidste uges benspænd er opfyldt. Næsten da, for jeg er ikke helt færdig med at male bjælkerne endnu.

Det tager alligevel sin tid. Egentlig ikke fordi det tager sin tid, men fordi det skal gøres så mange gange og så er der altid et irritationsmoment, der rammer mig, når jeg skal male.

Forberedelsen! Selve malerarbejdet er jo nemt nok. Men forberedelsen er virkelig øv!

Først af med tøjet, så malerklunset på.

Så malergrejet frem og afdækning på, måske er man endda så uheldig, at man skal tape kanter med malertape.

Så slibe, så tørre af og SÅ male.

Så rengøre sig selv og penslen eller bild da dig selv ind, at du jo kan vente med rengøring af pensel, til du er helt færdig med malerarbejdet. Not!

Hvilket så resulterer i endnu en dyr pensel ud ad vinduet efter endt projekt.

Så malerklunset af og så rengøring af sig selv og de vilkårlige steder man trods afdækning kom til at strinte, ALLIGEVEL!

Altså, er malerarbejde indbefattet af en helt masse så’er, jeg af en eller anden grund glemmer, når resultatet står færdigt og heldigvis for det, siger jeg bare.

Jeg vil i gangen at male, vi skrives ved.

Kærligst Sab

Akrylfuge og et benspænd

Jo, man kan faktisk godt skrive et indlæg om akrylfuge. Men jeg lover at gøre det kort.

Jeg har nemlig bestemt mig for at benspænde mig selv denne uge og det benspænd involverer akrylfuge.

Jeg SKAL have loftet i gangen spartlet, fuget og malet færdigt inden weekenden er omme og I skal være mine vidner.

For når loftet er færdigmalet er det tid til væggene og dem glæder jeg mig simpelthen sådan til at male. Ja, det er virkelig hul i hovedet at glæde sig til at male, men de vægge, jeg skal male er blevet de smukkeste vægge, jeg længe har set. Fuldspartlet og slebet af en hamrende kompetent malerinde, der virkelig kender sit kram og værner om sit fag. Hvor ofte møder man håndværkere som hende? Ikke ofte og jeg har altså mødt en del på vores renoveringsrejse.

Væggene står så knivskarpe og glatte, de nu kan stå i et gammelt hus, at man skulle tro, de var filtet. Men niks, det er de ikke. De har blot været under ekstrem kærlig behandling. Mange tak for det, malerinde.

Loftet fremstår nu med fermacellplader og mit kommende ugentlige aftenprojekt kommer til at bestå i at få dem til at fremstå glatte og hvide.

Filt på pladerne bliver ikke nødvendigt denne gang, eftersom der ikke er samlinger mellem pladerne. Der er så at sige ikke noget filten skal holde på.

Bjælkerne er grundet med en forseglingsgrunder, så diverse udtræk ikke kommer til at genere det færdige resultat. Dernæst skal der fuges med akrylfuge. Alle store revner og kantede overgange skal fyldes og afrundes. Akrylfuge er eminent til det job. Kør først en stribe fuge og udglat med en finger. Sørg for at have en våd klud ved hånden i tilfælde af fejl. Når først fugen tørrer op, bliver den som gummi og svær at arbejde med, også selv om det egentlig er et taknemmeligt præparat.

Akrylfuge er the shit – seriøst, og bør være en del af indholdet i enhver renoveringsentusiasts
værktøjskasse.

Vi skrives ved om benspændet eller noget andet.

Kærligst Sab.

Trappetrin og gulvfliser

Spoiler alert: endnu et indlæg om gangen.

“Bliver de da aldrig færdig med den gang?” tænker I sikkert og det spørger jeg egentlig også mig selv om i uoverskuelige øjeblikke. For det går lidt langsomt i perioder, når nu hverdagslivet i al almindelighed trænger sig. Men i weekenden kiggede jeg forbi værkstedet, hvor jeg skød et par billeder af de løsninger, vi har tænkt skal pryde gulvfladerne i gangen.

Fliserne har jeg blogget om før. De er fra Villa Handmade forhandlet ved Sydlandsk og hedder Mogador Ess 3-1. Farven er mat lysgrå/creme og kommer til at matche trinene på vores kommende trappe rigtig fint. Vi talte i sin tid om en flisebort langs alle vægge i gangen, af en ensfarvet flise i enten den cremefarvede tone eller den lyse grå tone, men vi droppede det. Forholdsvis meget gulvplads i gangen vil blive indraget til garderobe og den kommende trappe. Vi lægger i stedet flisen fra væg til væg og afslutter med en høj profileret fodliste, som går igen i resten af huset. Som fodlisten, skal trinene på trappen trække tråden fra den øvrige indretning og dermed udføres i sildebensparket.

Hold nu op, vi har været omkring mange trappeleverandører, for det er svært og dyrt med trapper, når man ikke er så meget for standartløsninger. Til sidst endte vi med en beslutning om at bygge trappen på egen hånd. Det var egentlig mest et ønske fra A efter mange timers research på diverse trapper. Det blev simpelthen for dyrt, når kun det halve ønske kunne opfyldes. Ved at bygge den selv får vi om muligt en endnu smukkere trappe end leverandørerne kan tilbyde os, og så sparer vi en del penge. Tiden derimod fordobles, Snøft, men man må jo lide for skønheden

Nedenfor et lille kig til det, der med tiden skal skæres op til trin samt fliserne i ét sammensurium. Det bliver lækkert.

 


Kærligst Sab

Hvad skal frakken hænge på?

Man skal gøre sig mange overvejelser, når man indretter et rum fra start til slut. De store træk har jeg nogenlunde på plads, altså i den der famøse gang, og så snart jeg bliver en ørn til photoshop, får i et virtuelt moodboard I kan lade jer inspirere af. Indtil da og i mens jeg øver mig på photoshop, må I nøjes med mine tanker om garderobe.

Garderobeskabe skal der til og de skal forhåbentlig sætte styr på ret meget af al det, vi normalt væltede over i vores daværende gang, men vi kan ikke nøjes med garderobeskabe. Vi bliver nødt til også at tænke  på gæster og hverdagen, hvor man som oftest ikke får jakkerne hængt i skabene. Ikke her hos os i al fald.

Der bliver altså brug for knager eller lignende.

I vores daværende gang havde jeg en ældre garderobeanordning hængende fra min morfars tid. Den var fin. Den ER fin, omend den er en smule bombastisk, og huer og handsker altid tenderede til at hobe sig op i bunker på hattehylden. Det vil jeg helst undgå, tror jeg, for jeg er stadig i overvejelsesfasen i forhold til den tingest. Det er jo arvegods og egentlig vil den ikke være et skidt valg. Jeg tror dog alligevel, jeg vil undersøge terrænet lidt for andre muligheder. Der er jo altid Eames’ “Hang it”, men den løsning er måske lidt for slidt. En anden løsning kunne være en masse knager i et afgrænset felt, men hvor højden på væggen også tages i brug. Såvel børnehøjde som voksenhøjde og måske endda over hovedhøjde. Det er set før, ja. Ikke desto mindre er det det, jeg overvejer og jeg har nedenfor fundet bud på knager, man kan montere, som man vil.

Kig med.

1/Hay Volet messing,

2/Nordstjerne- knager i hvid marmor

3/ Au Maison- knager i horn. Hvorfor ikke?

Forestil jer et overflod af én af ovenstående bud i et afgrænset felt. Ikke dårligt.

Kærligst Sab.

Ps. Billedet ovenfor er mit første forsøg med photoshop. Det går, meeen der er plads til forbedring. Eksempelvis kan jeg ikke finde ud af at skalere billederne ned endnu, hmm. Jeg arbejder videre på sagen.

Lidt om vægge

Vi nærmer os weekenden og endnu et ryk i gangen, forhåbentlig da.

Status quo er som følger: Elektrikeren har været for at rille ledningerne ind i væggen og hans arbejde i gangen er i første omgang overstået. Det næste punkt på dagsordenen er væggene, som skal pudses op igen. Der er en del småreparationer,som skal fikses førend væggene kan pudses fine og glatte og helt ærligt, er det ikke noget, jeg egentlig kan overskue. Det håber jeg så til gengæld A og mureren kan. Herefter skal maleren forbi. Væggene skal helspartles med sandspartel.

Jeg har  helspartlet næsten samtlige rum i hytten her, men da vi gik i gang på førstesalen, orkede jeg ikke mere. Vi fik en maler til at hjælpe os med det resultat, at spartlingen
blev dobbelt så jævn på den halve tid. Jeg besluttede mig derfor for, at min karriere som helspartler måtte være forbi. Nogle ting er livet trods alt for kort til.

Retrospektivt har jeg simpelthen brugt for mange timer på at sandspartle, for ikke at tale om, hvor meget spartelstøv, jeg har indåndet, når væggene efterfølgende skulle pudses jævne manuelt med sandpapir. Maleren snupper girafsliberen til den tjans. Hvis I trods ovenstående alligevel skulle få lyst til selv at gå i gang, har jeg fundet et par tutorials til jer fra youtube her og her.

(Helt hul i hovedet, får jeg selv lyst til at gå i gang efter et kig på de tutorials. Stop dig selv, Sab!)

Vi har bibeholdt vores vægge rå, uden filt, hvilket passer rigtig fint til huset hér. Filt bliver hurtigt utaknemmeligt, synes jeg. Får du først lavet en fold, er du på den. Rå vægge kan man altid reparere på, og så er det en særlig god ide med rå vægge, når man er relativ lemfældig med diverse ophæng på dem.

Host host.

Ha’ en skøn torsdag derude.

Kærligst Sab

Fliser

Jeg nævnte vist i et indlæg at gangen uden gulv blev til en gang med et betongulv klar til nye fliser. Spændende, for det er jo i sandhed opbygningen, der er den sjove del i sådan et projekt, selv om der også er noget dejligt fandenivoldsk i at hive ting ned og fra hinanden.

Det er svært med gulvfliser, for med fliser skal man virkelig tænke langsigtet. Det kan være så forfærdeligt bøvlet at få dem op igen. Research er derfor virkelig vigtig i flisetilfælde, så mens vi venter på elektrikeren, kan vi jo passende kigge på mulige fliser.

Uha, jeg har trods min iver for omlavning, frygtet denne del en smule. Der er så mange forskellige fliser på markedet derude og faktum er, at mulighedernes samfund sommetider umuliggør et konsekvent valg. Til mit held faldt jeg hurtigt over fliserne fra Villa Handmade, sikkert på pinterest efter at have søgt classic tiles, og heldigt for dem var én af deres nærmeste forhandlere stort set placeret i min baghave. Fliser er flotte på nettet, men virkeligheden er vigtigere og det var heldigvis relativt nemt at kigge deres fliser efter i sømmene.

Villa Handmade har fremstillet en smuk flisekollektion i klassiske mønstre kombineret med nordiske farver. Blandingen af granuleret marmor og cement gør flisen særlig slidstærk og mat i sin overflade. To kombinationer som passer godt til den nordiske funktionalitet og underspillede stil. Firmaet har eksisteret siden 2002 og har sit værksted placeret i Marrakesh, hvor fliserne håndfremstilles. Smukt håndværk i min optik. Jeg er i al fald solgt.

Hermed et udvalg af variationer fra Villa Handmades lookbook. Se selv Villa Handmade for endnu flere variationer.

Kærligst Sab.

Et lille pip…og et lille kig.

Det har været en travl tid her bag bloggen. Store og små beslutninger er blevet truffet. En influenza har hærget og bloggen har fået sig et nyt banner. Jeg vender tilbage til det hele, undtaget selvfølgelig influenzaen, som de fleste nok kan nøjes med en enkelt omgang af. Men her lige et lille kig til gangen og al det rundt om, som man jo også skal tage sig af, når man hiver et rum ned. Utroligt, så meget skrald, der kan samle sig på 14 kvadratmeter.

Status quo er følgende: Gulvet er brudt op. Der er isoleret med flamingoplader og trukket gulvvarmeslanger, som er faststripset på rionet. Herefter er der støbt beton to gange. Første gang et groft lag, anden gang et lag i vater, så det fremstår snorlige til fliserne, der efterfølgende skal lægges.

Næste led i projektet er lidt mere tapet af væggene, der mangles en enkelt mur og derefter skal elektrikeren i gang. Der skal trækkes nyt el, rilles el i væggene hist og pist, gøres klar til flere lampeudtag og stik, så rummets funktionalitet optimeres.

Det bliver fedt med et rum, der virker. Følg med.

Vi skrives ved.

Kærligst Sabrina

Spiir DIY Award 2016