En tidslomme i udkantsdanmark


Jeg er kommet med i en loge. Ikke noget med hvide handsker og hemmelige ordener, nærmere noget med indtagelse af mad og alkohol i relativt store mængder. Lige efter min bog.

I weekenden mødtes vi for anden gang. Sat i stævne i udkantsdanmark i en hytte tæt på vadehavet. Mine forventninger var en hytte som i et sommerhus med lysnede rustiktrævægge, møbler forvist fra hjemmet fra samtlige årtier og sidst i ’90erne terracotta rustiklook-fliser på badeværelset. Det lyder fordomsfuldt, det er jeg med på, men det er det ikke. Bevares, i sommerhuse slapper man jo af og hvis ikke der skal være plads til møblerne dér, hvor så?

Det jeg mødte var dog noget helt andet.

Det var en 50’er tidslomme, (til trods for at hytten sikkert er opført i ’70erne indeholdende teaktræ en masse, babyblå køkkenpaneler og sortmalede lister. Helles mor, (som ejer hytten), havde ikke ladet sig friste af “lyst og nordisk” selvom hytten vist er en nyerhvervelse.

Det var den lækreste hytte. Det ER den lækreste hytte. Smuk, ærlig og underspillet. Helle fortalte mig at hendes mor selv havde fundet møbler til hytten. Hun havde altså tænkt over at være hyttens arkitektur tro. Sådan Helles mor! Det er for sejt og hvor gør det bare godt i en boligbloggers hjerte, når mennesker er deres boliger tro. Det er nemlig rigtig god stil.

Sorte lister og træ i overflod krydret med 50’er daybed og le klintfolder

Babyblå paneler i minikøkken og bad med præcis den interior der bør være. 

Til sidst men ikke mindst fordelingsgangen med smukke teakdøre.

Nostalgien ville ingen ende tage. Jeg stødte sågar på en SORT skovsnegl krydsende den smukke naturgrund, der tilhørte hytten. Jeg overvejede et øjeblik at transportere den med hjem, men jeg gjorde det ikke. Det ville alligevel være synd for den. I stedet inviterede jeg åbenbart et par enorme sorte skovmyrer med mig hjem i bilen, hvilket resulterede i et faretruende venstresving midt på vadehavsbroen. Hvorefter jeg, trods en skøn tur, priste mig lykkelig for, at jeg var på vej tilbage til civilisationen igen.

Kærligst Sab

relaterede indlæg

På julevisit vol. 3

Jeg når lige at invitere jer indenfor hos Birgitte en sidste gang inden julen er omme.

Jeg er med på, at det er lidt sent med juletips, men om ikke andet kan ideerne lagre sig og så lover jeg at linke til dem næste år, når vi nærmer os tiden igen.

Vi kom fra stuen sidst men dvæler et øjeblik ved den i dette indlæg. Jeg fik nemlig ikke vist jer væggen, familien har valgt at male grøn. Mørk grøn. Flüggers vogngrøn. Et modigt valg, der i høj grad tilføjer den lyse bolig masser af stemning. Mørke farver lokker med lun hulestemning og det er præcis den stemning nye huse eller blot huse med hvide vægge ofte mangler. Sidder du i noget lignende? Synes du stuen mangler stemning? Så mal en væg. Du vil blive så glad for det.bcs-groennevaeg

I boligen fungerer blandingen mellem nyt og gammelt og klassisk og moderne side om side. Det gamle
skrivebord fra teen-age-værelset, hvis understel har fået den samme vogngrønne farve som væggen, falder derfor naturligt ind som et fint afsættermøbel til laptop’en eller små julestillebens.

bcs-groenne-stilleben

 

Jeg nævnte i første indlæg om Birgittes bolig, at jeg var forbi til et lille barselsvisit for at hilse på det 3. skud på stammen, med andre ord -børn er der plads til hos Birgitte og Jannik. De har derfor fået lov til at invadere køkkenøen i det klassiske hvide køkken med perlebakker og tusher, julepynten med glimmer og englevinger og kalenderlyset med lakridskonfekt.
bcs-hvide-koekken

bcs-engleboern

Hvilket barn vil ikke falde i svime over et kalenderlys pyntet med lakridskonfekt?

lakridskonfekt5
Det var enden på julen for i år. Jeg har endnu fine billeder fra Birgittes bolig, men dem vil jeg berige jer med i andre sammenhænge i kommende indlæg.

Jeg håber, I havde nogle fantastiske juledage.

Vi skrives ved.

Kærligst Sabrina

 

 

 

 

 

 

På julevisit vol. 2

Hos Birgitte er husets hjerte, stuen. I forlængelse af den er alrummet og køkkenet placeret.

Stuen er stor og rummelig med masser af gulvplads til kolbøtter og deslige. Sofaen fylder godt i hjørnet og indbyder til hyggelige timer på langs, den fungerer desuden som et fint anker for et par fine billede-stillebens.

bcs-stue

Hyggelig er virkelig adjektivet, man har svær ved at komme udenom, når man refererer til Birgittes bolig. Huset er nyt og lyst, men emmer allerede af atmosfære, personlighed og ja – hygge, fordi væggene ikke står som kridhvide, kvadratiske felter i tomme rum. At farven på væggene er ral 9001 varm-hvid forstærker blot den hyggelige atmosfære. En kridhvid eller modehvid kan trods sin neutralitet sagtens “larme” som farve. Jeg startede faktisk selv ud i sin tid med en modehvid på væggene i vores stue, men kunne hurtig fornemme at farven ikke var den rigtige, hvorfor jeg måtte kassere malingen og male om- igen. Væggene er derfor ud over cafélatte-endevæggen eller “prut-farven”, som min såkaldte veninde så yndigt proklamerede, cremehvide.

Wegners gyngestol trængte til en kærlig hånd, men har efter en tur ved snedkeren fået nyt liv og sætter et fint punktum i hyggehjørnet.

Hermed lidt stille julenostalgi fra sofahjørnet.

bcs-hylde
bc-stilleben4

I alrummet pryder to af de ekstravagante Splügen Bräu pendler fra FLOS over et lyst spisebord omringet af Eames’ spisebordsstole. En gammel divan – et arvestykke fra barndomshjemmet – er blevet nypolstret i gråt og skaber dermed en fin sammenhæng mellem nyt og moderne og gammelt og klassisk interiør.

bcsbolig-alrum

bcs-divan

Vi ses snart til endnu et kig hos Birgitte.

Rigtig god søndag.

Kærligst Sab.

På julevisit vol.1

I sidste uge var jeg på julebarselsvisit hos en skøn veninde fra gymnasiet. Jeg har op til flere gange tænkt på, hvor oplagt en boligreportage skudt hos hende vil være, fordi jeg synes, hun i den grad forstår at hygge om sit hjem. Faktisk tog jeg billeder hos hende i foråret, men mit kamera er siden blevet optimeret, og de billeder jeg dengang tog, yder ikke hjemmet fuld retfærdighed, hvorfor jeg i sidste uge fik lov at skyde lidt nye – krydret med julerier.

Min veninde bor i det man vil betegne som et nybyggerkvarter. Oprindeligt var området en mark, men på få år blev det til nyanlagte villaveje med parcelhuse på begge sider. Det er spændende med nybyggerkvarterer, særligt når hækkene gror i vejret og haverne tager form. Hér begynder diversiteten i kvarteret nemlig at træde i kraft. Den kan godt være liiidt besværlig at spotte indtil da.

Når man besøger min veninde i julemåneden bydes man først og fremmest velkommen af den hyggeligste juledørpynt. “Kom endelig indenfor”, siger det skødesløse, lidt skæve juletræ ved døren og man fornemmer straks, at det vil blive lunt og godt bag fordøren.

bcs-bolig-2

I entréen bydes man velkommen af et fint filigrantræ – undertegnede og min bedre halvdel, host, host, har kreeret et par år tilbage – men som min veninde har forvandlet til et sort grafisk element i den ellers lyse gang.

bcs-bolig3

bcs-bolig4

Muuto The Dots knager tager i mod overtøjet og et lille stilleben hygger i hjørnet på en mørk træskænk.

bcs-bolig-5

Min veninde forstår at jule i alle rum.  Hun gemmer ikke al pynten til stuen og køkkenet, som ofte bliver tilfældet, fordi man ikke har lyst til at degradere det fine julepynt til underordnede rum i boligen. Men faktum er, at entréen definerer det førstehåndsindtryk besøgende får i et hjem og hvis man har i sinde, at det skal være godt, er det en fordel at hygge om det.

(Note to self; rå murbrokker giver IKKE det bedste førstehåndsindtryk, Sab).

Det lange kig fra alrummet vidner om en hyggelig entré med indgang til husets hjerte, nemlig stuen.

bcsbolig-5

Lad os mødes i den om et par dage.

Kærligst Sab.

 

 

 

 

Spiir DIY Award 2016