Haveshowet 3

Chelsea Flowershow er verdens største og mest prestigefyldte haveshow, men jeg må nok alligevel erkende, at jeg ærgrer mig over, jeg ikke nåede en tur forbi CPH Gardens i sidste uge. Jeg så TV2FRIs transmission fra showet på TV2 play og det så ganske interessant ud omend målestoksforholdet var noget mindre.

Nå, men man skal jo ikke græde over spildt mælk og kun sjældent kan man nå det hele, hvorfor jeg vil fortsætte og afslutte min lille Chelsea Flowershow-serie med showets bud på nyttehaven. For det havde de skam også et bud på.

Drivhuse var rigt repræsenteret og hvilke drivhuse!

Hér med murstenssokkel og den karakteristiske grønne farve. Den er for lækker.

Drivhuset eller orangeriet, som det jo egentlig er, er smukt integreret i haven.

Hvorfor ikke lade grøntsagerne være en del af prydplanterne?

Små haver skal skam ikke snydes for drivhuse og grøntsager. Der er plads i alle haver.

 

Salaten sår man da bare vertikalt, så den ikke inddrager unødvendige kvadratmeter og roser planter man blot skødesløst indimellem det hele.

De forstår sig på god havestil- de briter.

Kærligst Sab

relaterede indlæg

Haveshowet vol. 2

I disse dage afholder den danske pendant til Royal Horticultural Society, Haveselskabet, en dansk version af Chelsea Flower Show, nemlig CPH Garden 2017 i Valbyparken. I skrivende stund er der muligheder for at besøge CHP Garden et par dage endnu. Så hvis I har muligheden, tror jeg, det er et besøg værd. Se hér.

Jeg når det desværre ikke i år. Jobbet som gymnasielærer indbefatter producering af studenter i denne tid, og det kan jo være et show i sig selv. Det er det dog ikke for mit vedkommende, nærmere rørende og en smule nostalgisk. Det er jo rørende, når eleverne mødes af deres familie og huen placeres som den skal. Samtidig nostalgisk forbi, at de elever, du holder af, forlader gymnasiet for at påbegynde et nyt og meget større kapitel, og fordi situationen minder om følelser, man selv besad engang.

Ak, den søde ungdom.

Tilbage til indlæggets egentlige emne, Chelsea Flower Show.

Som jeg skrev sidst rummer showet alt hvad hjertet kan begære inden for havekunsten. Et emne jeg synes er interessant i haven er havens højde. En have bliver først rigtig hyggelig og fuldendt, når også den rummer højde. Nye haver har fra sin begyndelse af gode grunde ikke den samme højde som ældre haver ofte har det. Det er derfor en god ide at tænke i højde, når man anlægger sin have. Højde skaber helhed i haver. Jeg fandt forskellige bud på højde på showet. I får dem nedenfor.

 

1/ Opstammede træer med kugleformet krone. Den nemme løsning til den nye have.

2/ Igen opstammede træer på række som danner et levende hegn om et rum i haven.

3/ tættere på.

4/ Endu engang opstammede træer, men denne gang danner kronerne samlet set en grøn parasol.

5/ Under parasollen

6/ Et privilegium

7/ Når højden er etableret, hvorfor så ikke hænge lamper op i den. Skøn sommer stemning.

Rigtig god weekend.

Kærligts Sab

Haveshowet vol.1

Det er efterhånden en måneds tid siden, men jeg var så heldig at deltage i Chelsea Flower Show sidst i maj.  Jeg ved godt at flower show klinger trættende og ret så Dronning Ingrid pelargonie-agtigt, men det er det virkelig langt fra. Jeg vil anbefale alle med blot den mindste haveinteresse at besøge showet. Det er fantastisk inspirerende og ikke mindst dejlig upstairs-engelsk, hvor de britiske kvinder bærer hat og mændene, lyse hør-jakkesæt. Skøn Jane Austen stil.

Det var naturligvis muligt at mæske sig i den lækreste version af fish and chips med sølv-plastikbestik og at toppe fisken og fritterne med masser af eddike, tatarsauce og mayonnaise. Briterne har virkelig forstået pointen med eddike/vinegar som uovertruffen tilbehør til den fedtede spise. Tænk blot på vinegar chips, det er da de lækreste chips man kan knase. Jo, det er det faktisk.

Chelsea Flower show besøges hvert år af godt og vel 165.000 mennesker. Det er et pænt antal. Godt nok fordelt over 5 dage, men jeg følte alligevel vi bevægede os som sild i en tønde på visse tidspunkter op ad dagen. Derfor, kom tidligt, hvis I vil besøge showet. Der er et menneskemylder.

Showet består af et antal showhaver som alle er smukt integreret i parken og bygget op på kun 3 uger. Der er ikke et ukrudtstrå for meget eller for lidt og det vil I forstå, når I ser den detaljerigdom showhaverne indeholder.

Ud over showhaverne som mangfoldige bud på alskens stilarter huser showets boder en masse med alverdens havegear, haveflor og haveaccessories. Her er det muligt at anskaffe sig alt, hvad hjertet kan begære eller måske vigtigst af alt, alt hvad hjertet ikke vidste det begærede. Selv kom jeg på mærkværdigvis hjem med metalmyrer, og jeg er egentlig ikke særlig vild med myrer, det er de færreste vist.

Der var små showhaver og store showhaver og showhaver for alle med alverdens præferencer. For dem uden præferencer, gav haveshowet rig mulighed for at få præferencer etableret. Jeg inspireredes i al fald en hel del og har mange kommende havetiltag i ærmet.

Lad mig følgende vise lidt stemningsbilleder fra showet og hvis I er det mindste haveinteresseret, så bestil til oktober en billet til næste års show her. Det er virkelig et besøg værd.

1/ Rækkevis af boder med alverdens havelækkerier.

2/Vinderhaven. Disciplinen er landskabshaven inspireret af måden hvorpå naturen overtager i dette tilfælde et kalkbrud. Bevares, det er ikke sådan en have de fleste påtænker at omlægge sig. Men det er efter min mening en kunst, at noget så kunstigt fremstår så kaotisk og vilkårligt. Der er som nævnt ikke et ukrudtstrå for meget. 

/3 Vinderhaven tættere på

4/En fantastisk staudehave, tæt og fyldig, med højde og drøjde. Læg mærke til hvordan designeren især har arbejdet med kontrasten i farverne: rust versus violet/purpur. Skønt.

5/Endnu et ligner-tilfældighedernes-spil snap.

6/Der var ingen børn på Chelsea Haveshow, men der var bestemt haver for børn. Mine ville elske denne.

/7 Et Bud på græs der vokser ind i himlen.

Jeg skød selvfølgelig et utal af billeder på showet og I får lov at kigge med endnu engang senere på ugen.

Kærligst Sab

Ps. For øvrigt, ikke et ondt ord om pelargonier, jeg har selv et par ældre damer efterhånden, pottet i min vindueskarm, men tjek Prins Nikolaj ud som afveksling. Den er ret så lys-rosa yndig.

Pink og kulørte lamper

Det er aldrig for sent med haver eller indlæg om dem for den sags skyld. I princippet kan man gå i haven hele året rundt. Der er altid et eller andet at give sig til i haven hvad enten det er vinter, sommer,
efterår eller forår. Sidste forår mødte endnu en veninde, Anne, mig med en udfordring. Hun havde brug for en gårdhave-make over. Hun var træt af sin. Grå, kedelig og uoverskuelig at komme i gang med trods de beskedne 60 m2, den cirka måler. Hun havde brug for en glad gårdhave med farver og stemning.

Anne er langt fra grå. Man ser hende aldrig i den nordiske gråsorte uniform, som så mange kvinder inklusive mig selv altid ender i. Nej, Anne står ved sine farver, hvor særligt én farve træder i karakter. For Anne er sort, nemlig pink.

Anne havde altså brug for gode råd. Hun fortalte, hvad hun var til hvori pink var essentielt og over et par måneder fik vi os sporet ind på hvordan hendes gårdhave skulle optimeres.

Anne og K samt deres piger bor i et nybyggerkvarter med stringente former. Husene på gaden er ens, og placeret forskudt fra hinanden. Til alle huse hører sig en carport, en gårdhave samt en baghave. Anne kan sagtens se, når en stilart spiller, hun mener blot ikke fantasien rækker, når hun skal definere sin egen. Forståeligt. Som jeg før har nævnt er det altid nemmere at tage udgangspunkt i andres projekter end sine egne, hvorfor jeg kom på banen.

Anne og jeg blev enige om at fortsætte den stringente stil på huset i form af kvadratiske krukker i sort, træværk i sort og kvadratiske højbede af pallerammer i sort. Til gengæld måtte Anne plante sine højbede til med farverige stauder i pink, fylde krukkerne med farverige sommerblomster og forlænge de lyse sommeraftener med kulørte lamper. I sådan en gårdhave kan man vist kun være glad. Desuden efterspurgte Anne frugttræer, selv om hun egentlig havde opgivet sine drømme om frugttræer i den relativt lille gårdhave.

Det er min overbevisning at alle med have har plads til lige præcis det de har brug for i sin have for at det bliver deres have. Jeg foreslog hende derfor, at vi tog et par belægningssten op og plantede et dværgæbletræ i midten af haven. På den måde har hun udover frugt til efteråret også altid et træ til årstidernes pynt som julebelysning, påskeæg og hvorfor ikke – pigernes hamafigurer.

Udover farver i haven lokkede jeg Anne til at plante buksbom i nogle af sine krukker samt blandt stauderne i højbedene dels for at skabe orden i blomstervildnisset og dels for at tilføje gårdhaven stedsegrønt, som betyder: grønt hele året rundt og dermed mindre af al det grå.

Hermed lidt visuelt fra gårdhaveprojektet.

Før og klar til at gå i gang:

Efter med sortmalede højbede af pallerammer:

Efter med integreret sandkasse og æbletræ:

Og som afslutning. Kulørte lamper, pink lys i lanterner og  – blitz;):

Anne er tilfreds og i fuld gang med planer for resten af haven og jeg står hende selvfølgelig bi hele vejen, hvis hun har brug for det.

Kærligst Sab.

Ps. Husk, du kan følge mig på bloglovin, facebook samt instagram.

Nyt fra brakmarken

Lige nu, mens I læser dette indlæg spankulerer jeg rundt på Chelsea Flower show og det jeg ser dér er forhåbentlig langt fra den brakmark, jeg ser på i det daglige for tiden. Brakmark og brakmark er måske en kende overdrevet, for en del faste elementer i haven sørger for, at den altid fremstår med en forholdsvis stram struktur. Det være sig blandt andet bøgehækkene som inddeler haven i rum, belægningen der stopper græsplænen i at tage overhånd og det faktum at A faktisk er ok cool til at slå græsset med et hensigtsmæssigt interval. Der er noget med mænd og maskiner. Mænd og havetraktorer. De finder ligesom hinanden og det er skønt, for jeg finder dem ikke med mindre selvfølgelig, at de kan stå i et køkkenskab. Man må ALDRIG gå ned på køkkengear.

Gangen har stjålet tiden fra haven i år og det har derfor været sløvt med haveindlæg. Jeg synes dog, jeg skylder jer et kig i min have anno 2017. Måske jeg ligefrem kan inspirere jer til at slappe af i jeres eller vice versa. Billederne er fra bededagsferien, så I skal forestille jer at ukrudtet i haven disse dage er fordoblet grundet al regnen og det lune vejr.

Drivhuset. Jeg har dog fået mig taget sammen til at sætte lidt grøntsager. Venligst forspiret af en veninde.

Måneskinsbedet. Jeg satte hvide tulipaner i efteråret og omtrent en trediedel trodsede mosegrisene eller hvad det nu er for skabninger, der æder mine afgrøder. Månestien er stadig ikke lagt.

Random. Brakmark med masser af rabarber, jeg desværre ikke har fået tid til at gå ombord i endnu. En lysestage i æbletræet, og et bevis på at hække og sten trods alt holder havens struktur intakt. Hurra for haveplaner. Mere om det i et andet indlæg.

Jeg har stadig masser af planer med haven. Selvfølgelig har jeg det. Og jeg får helt sikkert mange flere lige nu.

Juhuu.

Rigtig god Kristi himmelfartsdag.

Kærligst Sab.

Hemmelige haver vol 1. 3.

Så blev det tid til et sidste kig i Annalises have og som salut vil jeg introducere jer for Annalises forhave og lidt flere af de stillebens hun er så imminent god til at opstille.

Annalises forhave er i al sin enkelhed – ret enkel, men stadig genial, for når valget falder på en forhave af efeu, har man også valgt en forhave som er grøn- året rundt og dermed en forhave, der altid ønsker sine forbipasserende “en fantastisk dag”, hvilket jo er det forhaver går ud på.

al-have-forhave1

Annalises forhave er i sin form stram, men i sin struktur frodig. Den passer næææsten sig selv. Den skal ikke slås og gødes som en græsplæne. Kun klippes langs kanterne hist og pist så frodigheden ikke fryder sig for meget.

al-have-forhave2

Forhaven er beskeden, husene ved siden af har ingen forhave. Det er byhuse placeret meget tæt på byens hovedgade, hvorfor de fleste af husene kun har et fortov som ja, forhave. Men Annalise har en hjørnegrund og har derfor pladsen til at inddrage lidt af fortovet til en forhave som måske i virkeligheden nærmere er et forbed.

al-forhave3

Til sidst et kig på lidt af Annalises stillebens og fund.

al-have-mos

I en have som Annalises lægger man ikke en ny belægning, ej heller fjerner man mosset. Begge dele skaber en skøn patina til den rustikke stil.

al-have-vand

En solodanserinde på en sky af vinterglans. Et fantastisk fund, gid jeg havde fundet den først.

al-have-fund1

I min optik er Annalises have trods den grønne ensformighed, indbegrebet af variation. Der er ikke tænkt i farver og årstidernes blomstring på traditionel vis, men haven tager alligevel højde for disse gængse pejlemærker. Meget utraditionelt ved at variere den grønne farves nuancer, ved at accessorize overalt i haven og ved at plantevalget konsekvent er faldet på stedsegrønne planter, som står smukt og grønt hele året rundt.

Annalises have er ganske enkelt en intelligent have. Intelligent fordi den er gennemtænkt. Der er højde og drøjde, der er linjer og former og der er overraskelsesmomenter, der pirrer den besøgende.

Lad os få flere af dem.

Kærligst Sab.

Hemmelige haver vol 1. 2

Jeg forlod jer sidst i Annalises have, men der er mere at vise fra den grønne grønne oase, så lad os da bare springe ud i det.

Annalise har formået at skabe højde i sin have, hvilket byhaver faktisk ofte mangler. Højde er vigtigt. Det skaber naturligvis en skøn kontrast til alt det lavtvoksende, men det tilfører også dybde til haven, hvor mærkeligt det end lyder. Uendelige, grønne flade haver, er bare ikke så hyggelige, som haver hvor der også er tænkt i højde. Husk blot mormors have med de gamle krogede æbletræer, rosen espalier og en smuk kulisse af store træer som et grønt hegn omkring haven.

Var det ikke hyggeligt?

Var den ikke spændende?

Fik du ikke lyst til at gå på eventyr i den have?

Mormor er (var) selvfølgelig en ældre kvinde og det giver hende unægteligt et forspring i forhold til beplantningen og højden af denne, men tænk langsigtet, tænk på børnene og husk så højden i din have.

Her er eksempler på højde i Annalises have.

Højde i forskellige former,
dsc_0671

højde som omkranser

al-have-hoejde

og højde i tableauer

dsc_0666

dsc_0670

 

Vi ses i Annalises have en sidste gang sidst på ugen.

Kh Sab

 

Hemmelige haver vol.1

Jeg bor som nævnt i det inderste af udkantsdanmark i en lille by med storhedsvanvid. Storhedsvanvid klinger en kende negativt, men det er faktisk ikke tilfældet med storhedsvanviddet i denne by. Hér bruges det nemlig til at anlægge et fint nyt bytorv, at stable en ret stor købmand på benene og at skabe grunde til helt nye boliger, man kan betale sig fra.

Man skulle tro, jeg er født i byen, men det er jeg ikke. Jeg har blot med tiden fået stor respekt for byen og dens borgere, fordi jeg har fulgt flere af ovenstående projekter og til dagligt på gåture – med hunde og børn – ser, hvad byen byder på.

Jeg elsker de ture. Særligt når jeg går dem alene, for så har jeg rig lejlighed til at snuse og se hvad folk finder på i deres haver.

Jeg har på de gåture fundet én have, jeg synes er særlig interessant.

Det er en ægte krammerhave og med det mener jeg en have, hvor der er krammet fantastiske stillebens hjem, og bevares, en have hvor der er ret meget habengut, der nok burde krammes videre. Annalise ved det godt, siger hun, men hun kan ikke nænne det. Dermed bliver det i haven og inde i huset, stablet på borde, reoler og deslige.

Jeg har fået lov til at vise jer Annalises have, som er grøn, meget grøn. Annalise elsker grønt. Det ses i haven, men også inde i huset. Hun bryder sig ikke om blomster i sin have, rust er til gengæld en kærkommen ven. Hvis en opsats ruster sig selv ihjel, gemmer hun stativet til opsatsen. “Hvem ved om den kan bruges til noget engang”, hvilket i høj grad forklarer stableriet.

Jeg er fascineret af det konsekvent grønne i Annalises have og så er jeg imponeret over hendes krammergen. Hun forstår virkelig at finde de helt rigtige klenodier til sine opsætninger. Hun har kort skrevet, virkelig god stil.

Se her:AL haveindgang

Sådan byder Annalise velkommen i sin have. Store grønne stolper i forlængelse af ligusterhækken.

al-haveindgang-2

Et kig ind vidner om forskellige små opstillinger, mange siddepladser til et lille hvil og grønt, grønt grønt.

Et langt kig viser Annalises forståelse for kontraster. En horisontal kortklippet plæne med skarpskåret kanter omkranset af vertikale stedsegrønne svajende graner.

al-have4

Til højre for de grønne flasker, gemt bag lavthængende graner, har Annalise skabt et hemmeligt rum som et overraskelsesmoment, når man vandrer rundt i hendes have.

al-have5

I det hemmelige rum gemmer sig endnu flere stillebens med et smukt raftehegn som baggrund. Det er ikke velillustreret på billedet, men Annalise har skabt en sti under de opstammede graner som fører sin beskuer videre mod endnu et haverum.

al-have-6

Annalises have er eventyrlig og mere om den i næste indlæg. Stay tuned.

Kh Sab.

Spiir DIY Award 2016