Hemmelige haver vol 1. 2

Jeg forlod jer sidst i Annalises have, men der er mere at vise fra den grønne grønne oase, så lad os da bare springe ud i det.

Annalise har formået at skabe højde i sin have, hvilket byhaver faktisk ofte mangler. Højde er vigtigt. Det skaber naturligvis en skøn kontrast til alt det lavtvoksende, men det tilfører også dybde til haven, hvor mærkeligt det end lyder. Uendelige, grønne flade haver, er bare ikke så hyggelige, som haver hvor der også er tænkt i højde. Husk blot mormors have med de gamle krogede æbletræer, rosen espalier og en smuk kulisse af store træer som et grønt hegn omkring haven.

Var det ikke hyggeligt?

Var den ikke spændende?

Fik du ikke lyst til at gå på eventyr i den have?

Mormor er (var) selvfølgelig en ældre kvinde og det giver hende unægteligt et forspring i forhold til beplantningen og højden af denne, men tænk langsigtet, tænk på børnene og husk så højden i din have.

Her er eksempler på højde i Annalises have.

Højde i forskellige former,
dsc_0671

højde som omkranser

al-have-hoejde

og højde i tableauer

dsc_0666

dsc_0670

 

Vi ses i Annalises have en sidste gang sidst på ugen.

Kh Sab

 

relaterede indlæg

Hemmelige haver vol.1

Jeg bor som nævnt i det inderste af udkantsdanmark i en lille by med storhedsvanvid. Storhedsvanvid klinger en kende negativt, men det er faktisk ikke tilfældet med storhedsvanviddet i denne by. Hér bruges det nemlig til at anlægge et fint nyt bytorv, at stable en ret stor købmand på benene og at skabe grunde til helt nye boliger, man kan betale sig fra.

Man skulle tro, jeg er født i byen, men det er jeg ikke. Jeg har blot med tiden fået stor respekt for byen og dens borgere, fordi jeg har fulgt flere af ovenstående projekter og til dagligt på gåture – med hunde og børn – ser, hvad byen byder på.

Jeg elsker de ture. Særligt når jeg går dem alene, for så har jeg rig lejlighed til at snuse og se hvad folk finder på i deres haver.

Jeg har på de gåture fundet én have, jeg synes er særlig interessant.

Det er en ægte krammerhave og med det mener jeg en have, hvor der er krammet fantastiske stillebens hjem, og bevares, en have hvor der er ret meget habengut, der nok burde krammes videre. Annalise ved det godt, siger hun, men hun kan ikke nænne det. Dermed bliver det i haven og inde i huset, stablet på borde, reoler og deslige.

Jeg har fået lov til at vise jer Annalises have, som er grøn, meget grøn. Annalise elsker grønt. Det ses i haven, men også inde i huset. Hun bryder sig ikke om blomster i sin have, rust er til gengæld en kærkommen ven. Hvis en opsats ruster sig selv ihjel, gemmer hun stativet til opsatsen. “Hvem ved om den kan bruges til noget engang”, hvilket i høj grad forklarer stableriet.

Jeg er fascineret af det konsekvent grønne i Annalises have og så er jeg imponeret over hendes krammergen. Hun forstår virkelig at finde de helt rigtige klenodier til sine opsætninger. Hun har kort skrevet, virkelig god stil.

Se her:AL haveindgang

Sådan byder Annalise velkommen i sin have. Store grønne stolper i forlængelse af ligusterhækken.

al-haveindgang-2

Et kig ind vidner om forskellige små opstillinger, mange siddepladser til et lille hvil og grønt, grønt grønt.

Et langt kig viser Annalises forståelse for kontraster. En horisontal kortklippet plæne med skarpskåret kanter omkranset af vertikale stedsegrønne svajende graner.

al-have4

Til højre for de grønne flasker, gemt bag lavthængende graner, har Annalise skabt et hemmeligt rum som et overraskelsesmoment, når man vandrer rundt i hendes have.

al-have5

I det hemmelige rum gemmer sig endnu flere stillebens med et smukt raftehegn som baggrund. Det er ikke velillustreret på billedet, men Annalise har skabt en sti under de opstammede graner som fører sin beskuer videre mod endnu et haverum.

al-have-6

Annalises have er eventyrlig og mere om den i næste indlæg. Stay tuned.

Kh Sab.

Spiir DIY Award 2016