Jeg elsker Petra

men Petra elsker ikke sig selv og dermed er hun nok som kvinder er flest, desværre.

Photocredit

Hvad har det egentlig med bolig at gøre? Intet. Men en bolig rummer jo f…… alt og derfor har jeg carte blanche til at blogge om alt, der ligger mig på sinde. Juhuu.

Det gør Petraer og DR3s super fine dokumentar “Petra elsker sig selv”, for hvor er det dog tankevækkende og trist at en smuk og naturlig kvinde som Petra netop ikke elsker sig selv og hvor er vi desværre alt for mange som hende. Petraer i alle aldre, der taler og tænker tarvelige tanker om sig selv. Som taler grimt til sig selv, som er evigt badevægtslaver, træningsslaver og restriktive madvaneslaver. Hvor er det trist at så meget god energi absorberes af en evindelig stræben efter et uopnåeligt skønhedsideal.

Suk! Det er et tungt mønster, vi skylder hinanden og vores døtre at bryde, men jeg synes virkelig, vi skal gøre et forsøg.

You go girls!

Kærligst Sab.

Ps. I kan se “Petra elsker sig selv” på Dr3 tirsdage kl 21.30 eller streame fra DRs hjemmeside. Skynd jer, det er vigtigt og jeg er sent ude med anbefalingen.

relaterede indlæg

Liiige et nybyggerindlæg mere

Fotokredit: Billed-bladet

Anne og Todd vandt og som Nybyggervejens eneste par med barn, var det en velfortjent sejr, selv om jeg indrømmet var ret vild med Christine og Mikkels ideer. De fik en sms fra mig i al fald. Hvem stemte I på?  Når alt kommer til alt, er Anne og Todds hjem nok også det mest reelle hjem. Et funktionelt hjem, som jo bare er alfa og omega, når hverdagen skal fungere til fulde med barn. Deres farvesammensætning var virkelig i top – matte, mættede og støvede som de fleste i tiden kan lide det og…ja- så var der jo Todd. En rigtig nuser familiefar med accent. What’s not to like.

Jeg fik af gode grunde ikke medtaget ideer fra afsnit ti i mit lille idekatalog fra Nybyggervej  i forrige indlæg, så de kommer her, for dem skal I skam ikke snydes for.

  1. Mikkels spisebord. Nej nej nej nej, det var for fedt! Et metalstel med en turkis flise ovenpå. Jeg skal simpelthen have taget mig det svejsecertificat. Eller også må A i gang. Virkelig!
  2. Cecilie og Jonas’ løsning på spaghettiledningproblematikken. Det var da ret smart at lade ledningerne få en æstetisk funktion i loftet.
  3. Christine og Mikkels papbænk- helt ny for mig. Mange af ideerne har man måske set en variation af før, men papbænken er ny og den var flot. Hvor kan jeg mon placere sådan én?  I kan læse mere om bænken her.
  4. Steen og Mariannes maleteknik. Det fungerede så fint, at de malede døre, karme og lister samme farve som væggene. Dekadent og modigt og SÅ hyggeligt. Bevares, generationen er en anden og dermed også stilen, men de var bestemt værdige modstandere også selv om de brugte ublu metoder som, ikke at trække håndbremsen.

Og det var det. Anne og Todd fik sit nybyggerhus og jeg må videre med gangen.

Vi ses. Rigtig god weekend.

Kærligst Sab

Nybyggerne musthaves

Det var så den påske. Dejligt og tiltrængt, meeen også tiltrængt med lidt “fritid” på jobbet igen. Man kan godt få lyst til at trække hår ud af hovedet på sig selv efter 6 dage i legoleg med en tre-årig, der konstant vil tiltales “påskehare” eller “Jack Frost”. (De “Eventyrlige vogtere” hitter på Netflix disse dage som kærkomne pauser). Der har været plads og ikke mindst tid til tæsk i spejlæg med den 6-årige, der er blevet æltet modellervoks og der er blevet malet i malebøger. Summa summarum der bør være overskudsfinanser i banken at trække på, når nu hverdagens ræs sætter i gang igen.

Meeen der har også været tid til tv2play og dermed Nybyggerne, og i den forbindelse overvejelser over rigtig gode ideer, jeg kunne finde på at kopiere, såkaldte musthaves.

  1. Skrift og tegninger på væggene. Det er da ret hyggeligt når Cecilie giver den gas på diverse lodrette flader. Det kræver selvfølgelig en okay streg, ikke en streg som min. Faktisk tror jeg samtlige af mine elever vil holde med mig i den tese.
  2. En væg beklædt med kork- ja da, det er sgu da for blæret. Eller et kork badekar for den sags skyld. Sådan dér Christine og Mikkel. Bør man have et kork køkkengulv? Hmm..
  3. Tørresnoren snoet om knager på tagterassen. Det var altså også en god ide -og en funktionel ide ikke mindst. Igen Cecilie og Jonas. Den overvejer jeg virkelig at kopiere i gangen, på en eller anden facon.
  4. Igen Cecilie og Jonas. Fuglehuset som en lille kopi af rødt hus. Super fin. Den kunne jeg også godt finde på at kopiere. A er du frisk?
  5. Sofaen i jern, spraymalet mat guld og polstret i grøn velour. ‘Amen den var cool. Virkelig godt design. Jeg overvejer at tage et svejsecertifikat, så sådan en sofa kan blive en realitet herhjemme også.
  6. Ishuset på Lilis værelse. En rigtig god ide. Særligt til forældre med et enkelt barn eller vordende forældre, der stadig har drømmene, håbet og samtlige principper intakte. Spøg til side. Ishuset er en hyggelig ide, og hvem siger at et ishus er et must. Et dukketeater kunne også være en ide. Hold nu op, jeg har kreeret mange teaterscener i papkasser hos min savnede mormor, da jeg var barn. Dejlige tider.
  7. Palmebladetapetet i påklædningsrummet hos Marianne og Steen. I det hele taget spillede den lyse grønne farve og tapetet 100% i det rum. Det par fortjener så mange skulderklap og en velfortjent pause. Sikke et arbejde, det må have været for dem. De vidste ikke, hvad de gik ind til de stakler.
  8. Det lille badeværelse hos Anne og Todd. Den med den patinerede bordplade, der skulle have været et indisk brudebord og Villa Handmade fliser på gulvet. Er det inhabilt at nævne, når man selv har købt fliser fra det firma? I øvrigt var de hvide marmorfliser på henholdsvis Cecilie og Jonas’ badeværelse samt i Christine og Mikkels wellnes-badeværelse også lækre, Bare ærgerligt at min bedre halvdel bilder sig ind, han ikke kan lide marmor. Sikkert et barndomstraume. Jeg husker i al fald mine forældres tidligere marmorsofabord og det er ikke marmordesign som den, jeg sukker efter.
  9. Christine og Mikkels baghave med vertikal krydderurtehave på rionet og højbede i metal. Funktionel og inspirerende.
  10. Det gamle skoleskab i Anne og Todds soveværelse. Skabet de nært mistede på motorvejen. Fedt skab, som jeg husker fra min egen folkeskoletid, men som nok er umulig at få fingre i. Måske jeg skulle prøve. I så fald hører I nærmere.

Nybyggerfinalen løber af stablen i morgen på Tv2 kl 20.00. May the best couple win.

Kærligst Sab.

Kåret som bedste DIY-blogger

…eller i hvert fald én af dem.

Såden en mail lå i min indbakke, da jeg kom hjem fra skiferien i uge 7, og det kan man jo kun blive glad i låget over.

Godt nok er min placering nær den sidste og godt nok kendte jeg ikke til Spiir før mailen, men nogen har altså ulejliget sig med at  finde endnuenboligblog.dk og sætte sig lidt ind i hvad bloggen handler om, og det er sgu da meget fedt!

Hermed lidt af ordlyden fra mailen:

“Hej Sabrina. Spiir har nævnt dig i blogindlægget “De 15 bedste gør-det-selv boligindretnings-blogs i Danmark”, og du er blevet nr. 13 på vores liste. Vi ønsker dig et stort tillykke!”

“Vi er helt vilde med dine guides til gør-det-selv projekter i hjemmet, og ønsker at give dig og alle andre gør-det-selv bloggere et kæmpe klap på skulderen for det store arbejde, I gør for at hjælpe og inspirere andre.”

I blogindlægget skriver de blandt andet:

“Endnuenboligblog er en fantastisk blog til kreative sjæle. Sabrina er kvinden bag tastaturet, og hun deler ud af alle sine ideer, drømme og tanker omkring boligindretning. Lige fra syning af puder til omfattende ombygningsprojekter. Bloggen er personlig og uhøjtidelig, og du kan hente alverdens syopskrifter eller blive glad i låget af seje nye input til dine hvide vægge.”

Tjek selv linket.

Spiir er en app, man kan hente ned, hvis man mangler lidt hjælp til at få styr på finanserne eller hvis man blot dyrker finanser som sport. Jeg har selv hentet den efterfølgende, og den er slet ikke dårlig. Prøv det.

Tusind tak for anerkendelsen Spiir.

Rigtig god weekend.

Kærligst Sab

Nyt banner på bloggen

Så blev det enden på vinterferien anno 2017. Jeg tilbragte min sammen med venner og familie i Alperne på ski. En skøn og aktiv ferie for både børn og voksne. Dog mest skøn for mit vedkommende efter et par timers privatundervisning hos en skiguide på dag 2.

Jeg troede faktisk, jeg kunne stå på ski, hvorfor jeg på min første tur fik mig forvildet ud på en alt for udfordrende, men SGU DA BLÅ pist. Efterfølgende måtte jeg i tudende panik kure på røven hele vejen ned, og der er altså langt ned. Noget slukøret var jeg derfor klar til at tage hjem igen stort set dagen efter, vi var ankommet. Det hjalp dog med privatundervisning, hvilket i øvrigt kan anbefales til ca 45 euro for en time. Det var det dobbelte værd.

Hvordan tilbragte I ferien, hvis I var så heldige at have ferie? Forhåbentlig mindre livstruende.

Nuvel. Ferien er slut og det er tid til for alvor at få bloggen skudt i gang igen.

Jeg vil derfor gerne have lov at præsentere mit nye banner. Ta daa!

Tjek den ud i fuld funktion øverst.

Jeg syntes, jeg manglede et nyt banner, men kendte hverken til programmører eller webdesignere. Jo jo, google gør meget ved sådan uvidenhed, hvis man vel at mærke vil betale, men så hellere bruge pengene på at overvinde sin skiangst.

Til min farmors 80 års fødselsdag faldt jeg tilfældigvis i snak med et familiemedlem, og snakken faldt om banneret på bloggen og af en eller anden grund kom vi frem til, at hun skam havde en søn, der kunne fikse den sag for mig uden problemer. Det viste sig, hun havde ret. Inden længe var jeg i kontakt med Steffen, web integrator samt i gang med multimediedesign-uddannelsen. Ren win.

Opgaven lød på følgende: Ny enkelt font, med en gif i bevægelse – en stickman der slår hovedet i bordet som i ”åhh nej, ikke endnu en boligblog”, blot for at skære symbolikken ud i pap for jer).

Intet problem, det fiksede Steffen i et snuptag og tilføjede selv banneret i bevægelse samt billederne som spejlinger af bloggens indhold.

Jeg er tilfreds. Den er enkel. Den er sjov og en lille smule taggy med billederne i bevægelse.

Fuldstændig som denne endnuenboligblogger, der rummer f…… alt, kan lide det.

Tusind tak for hjælpen, Steffen.

Kærligst Sab.

Ps. Har I brug for lignende hjælp fra Steffen, så smid mig en mail. Jeg forvalter meget gerne kontakten videre.

En sørgelig gang kage…

Da jeg traditionen tro griflede mine nytårsforsætter ned for bloggen i begyndelsen af januar, proklamerede jeg, at jeg ville give jer flere behind the scenes-indlæg, som jeg virkelig mener blogland mangler. Der er godt nok mange “roser og prinsesse- indlæg” i blogland og forventningsbarren for den enkelte kvindes personlige- samt professionelle formåen er højt sat i såvel blogland som samfundet i dag – af kvinder.

Jeg er klar over, at jeg til dels er med til selvsamme, hvorfor denne type indlæg må blive så meget desto vigtigere.

Derfor får I hermed et billede af et mere eller mindre katastrofalt bud på Maja Vases smukke Kirsebærkage på lakridsbund, jeg skulle servere for et hold damer i fredags.

Jeg pimpede den så godt jeg kunne med frysetørrede alverdens ting og sager, og smagen var uovertruffen, men jeg vinder i hvertfald ikke bagedysten med denne hér. Det kan vi vist godt blive enige om. Det var jo pinligt. Så pinligt, jeg måtte bede min skønne veninde købe cookies i fakta- blot så jeg havde noget, der ikke så helt deformt ud, jeg i det mindste kunne servere til kaffen. (Tak for det, Jane.)

Hvad kagen ligner, må I selv bestemme, men godt ser det ikke ud.

Kærligst Sab.

Jeg undlod i øvrigt lakrids i bunden, jeg er ikke til al den lakrids og det fungerede rigtig fint- blot hvis I skulle få lyst. I øvrigt er Maja Vases opskrifter fantastiske, hvis I mangler inspiration, det kræver blot lidt øvelse, tænker jeg, hvis også opskrifterne skal komme til at ligne hendes kreationer.

Hvordan får man egentlig de mousser ud af silikoneformene igen- har I et bud på det?

Kærligst Sab

Ps. Hermed linket til kagen, som den skulle have set ud.

 

Et stort og rungende…

GODT NYTÅÅÅÅR skal der bestemt også lyde herfra endnuenboligblog.dk.

skaermbillede-2017-01-02-kl-17-52-30

LINK

Jeg har tilladt mig at holde lidt juleferie fra bloggen og diverse, men glæder mig til at invitere jer indenfor til endnu flere finurligheder og endnu mere boligbloggeri det kommende år.

Først dog farvel til 2016 og forhåbentlig en lidt for presset småbørnsfamiliehverdag.

Farvel til Prince, Bowie, Cohen og Michael, desværre.

Goddag til Trump og May. Lad os se hvad det fører med sig. Forhåbentlig goddag til nye spændende oplevelser, gode familiestunder og nye udfordringer og glæd jer så til:

-Endnu flere indlæg på bloggen

-Nye kategorier

-Benspænd- hvilke og hvorledes det skal foregå, har jeg ikke helt besluttet endnu.

-Flottere billeder – Jeg har meldt mig til et kursus…det er tiltrængt.

-Engelske recaps

– Flere behind the scenes-indlæg. Det var egentlig min oprindelige plan med bloggen, at den også skulle være ærlig og vise nogle af skyggesiderne i boliger som rummer f…… alt, men jeg er alligevel blevet grebet af bloglands billedskønne overflade. Derfor er det ikke blevet til mange behind the scenes-indlæg. Det skal I få fremadrettet- det sejler jo altid en lille smule- er det ikke rigtigt?

-En ny header og i det hele taget en mindre optimering af bloggens design.

Har I flere forslag eller ønsker? Så smid mig endelig en kommentar.

Vi skrives ved.

Kærligst Sab

Hov! Jeg glemte at fortælle jer om mine nytårsforsætter i år. Jeg plejer at have mange af de sædvanlige og kedelige, men i år har jeg kun et. Prioriter tid til alt det sjove. Bum! Kopier den gerne.

Godt nytår.


English Recap.

Happy New Year!

Goodbye 2016. Hopefully goodbye too-busy-toddlers family. Goodbye Prince, Bowie, Cohen and Michael- unfortunately.

Hello Trump and May – let us see what they will bring and hello to new wonderful experiences, beautiful family moments and exciting challenges. On this site, look forward to:

-more blog posts

-an optimized site

-a course in photoshopping. (I know my pictures need it.)

-more behind the scenes-posts, ( let us honor honesty) and

-English recaps- as you see.

Yours sincerely

Sab

Ps. My new year’s resolutions have decreased. This year I only have one: Find time to fun. Feel free to copy.

Happy New Year.

 

 

 

 

 

 

 

 

Den forsømte blog

2016-06-26 17.51.26

Velkommen tilbage til den forsømte blog, hvis jeg er så heldig, I stadig læser med. Jeg har været ramt af en ret så heftig eksamensbelastning i år og der har ikke været tid til andet end alt det, der jo skal til, for at hjulene kører rundt, som de skal.

Jeg må indrømme, at jeg har følt mig en smule som aktør i Scherfigs “Det forsømte forår”. I ved romanen om drengene på Metropolitanskolen, der i den grad forsømmer foråret såvel bogstaveligt som i overført betydning. Nu er sommerferien dog endelig skudt i gang for mit vedkommende og jeg var så heldig at kunne afslutte “mit forsømte forår” med skønne studenter i haven.

Ikke mine egne, men 3b, jeg havde til låns et enkelt år inden de i fredags smuttede på studenterrundtur.

Så kære 3b.

Tak fordi I ville kigge forbi. Det var så hyggeligt at nyde jeres selskab uden for klasseværelset, også selv om I drikker alt for meget og hører dårlig musik.

I er skønne hver og en.

Til de af jer, jeg ikke nåede at nedskrible en hilsen til i huen:

Nyd det nu! Tag det Sabbatår – eller hvorfor ikke tage to, også selv om I rådes til at studere videre med det samme. Sabbatår modner og danner og det er så vigtigt for dannelsen af den “robusthed”, I senere får brug for. Lad jer ikke nøjes og følg maven, så godt I kan. Den taler altid sandt!

Pøj Pøj med livet fremover, jeg håber, det vil gå jer vel.

Kærligst Sab

Ps. Hvis I skulle få lyst til lidt let sommerlæsning, kunne I jo med fordel tage hul på Scherfigs “Det forsømte forår”. Den har I garanteret ikke læst;) hæ hæ.

Til jer andre, følg mig i løbet af sommeren i brakmarken, det er helt ad helvede til.

Nybyggeri og tandstikker

tandstikker

I søndags var jeg traditionen tro inviteret til brunch hos en tidligere studiekammerat. Vi er 5-7 stykker som mødes efter planen i teorien to gange årligt, hvilket desværre kun bliver til en enkelt gang hvert andet år. Men vi er standhaftige, for vi holder ved. Det er trods alt for ærgerligt at gå helt glip af hinandens selskab, og når man har noget at tale om, gerne i munden på hinanden, er det jo også synd at stoppe en årelang og hyggelig tradition.
For hyggeligt det er det.
Det slog os dog pludseligt alle til denne brunch, at vi med tiden har ændret samtaleemne fra nyeste flamme, nye studiejobs, valg af uddannelse…osv., til noget så paradoksalt som valg af bolig og tandstikker…
Gang på gang vendte samtalen tilbage til at omhandle disse emner.

Vi legitimerede hver især vores valg af bolig, hvad enten valget er faldet på nybyggeri, hvor alt er klappet, vedligeholdelsesfrit og klart eller på en ældre, charmerende og mere personlig bolig.

Nybyggeri frigiver unægtelig tid til så meget andet. Hvilket jo er skønt i en tid, hvor selvrealisering er så vigtigt i vores tilværelse.

De ældre charmerende og personlige boliger, (læs: nok på nogle punkter også lidt mere noget gammelt lort), fordrer, at byggerodet bliver en del af selvrealiseringen.

Uanset valg af bolig, kan begge dog naturligvis forsvares. Vi har jo alle vores individuelle grunde til at vælge netop den type bolig vi bor i, for når alt kommer til alt, er vi jo ret ens alligevel

Vi evnede i al fald på finurlig vis at dreje samtalen i retning af valg af tandstikker gentagende gange de timer, vi hyggede os i hinandens selskab i søndags.

Så nybyggeri eller ej, vi kunne alle blive enige om, at man ALDRIG må gå ned på tandstikker.

Tak for godt selskab, de damer

Kærligst Sab

 

 

Better late than never.

Maja tandløsTilbage igen, næsten da. Jeg har stadig ikke fået styr på designet af min blog, men nu kan jeg altså ikke vente med at blogge længere.
Jeg har meget på tapetet om bolig der rummer f…… alt, men jeg sparker lige bloggen i gang igen med en lille anekdote om, hvorfor jeg (heller) ikke får forælderprisen anno 2016.
Efter at min datters længeventede rokketand endelig faldt ud, skulle den placeres under hovedpuden og selvfølgelig afhentes i nattens mulm og mørke af tandfeen. Hvad er det i øvrigt vi lærer vores øgler om feer, nisser og diverse overnaturlige væsener, der huserer om natten. No wonder, de er bange for mørke.
Men der kom ingen tandfe, den nat. Hun havde glemt det, altså tandfeen. En meget skuffet 5-årig bebrejdede derfor sin mor, for der var sølvpapir viklet om tanden, “og jeg sagde jo, vi skulle tage det sølvpapir af, Moaar!”
Gode råd var dyre, og jeg måtte snige mig til at skrible en lille tekst ned a la, “Kære Maja, jeg beklager jeg ikke fik afhentet din tand i nat, der var så mange rokketænder, jeg skulle hente osv..”. Det gik, denne gang. Hun åd den, men altså summa summarum: Her sejler det som altid.
Velkommen tilbage til bloggen.
Jeg håber, du vil være med.

Kærligst Sab

Ps. Jeg må dog lige trække et par stykker med mig ned i sølet. Til 3 års-fødselsdag i dag ved fætteren, var der yderligere to, der kunne berette om lignende eskapader med tandfeen. Hos den ene kommer tandfeen altid på anden dagen…, hos den anden kommer den med gaver til det forkerte barn…
Kan I slå den?

Spiir DIY Award 2016