Nybyggeri og tandstikker

tandstikker

I søndags var jeg traditionen tro inviteret til brunch hos en tidligere studiekammerat. Vi er 5-7 stykker som mødes efter planen i teorien to gange årligt, hvilket desværre kun bliver til en enkelt gang hvert andet år. Men vi er standhaftige, for vi holder ved. Det er trods alt for ærgerligt at gå helt glip af hinandens selskab, og når man har noget at tale om, gerne i munden på hinanden, er det jo også synd at stoppe en årelang og hyggelig tradition.
For hyggeligt det er det.
Det slog os dog pludseligt alle til denne brunch, at vi med tiden har ændret samtaleemne fra nyeste flamme, nye studiejobs, valg af uddannelse…osv., til noget så paradoksalt som valg af bolig og tandstikker…
Gang på gang vendte samtalen tilbage til at omhandle disse emner.

Vi legitimerede hver især vores valg af bolig, hvad enten valget er faldet på nybyggeri, hvor alt er klappet, vedligeholdelsesfrit og klart eller på en ældre, charmerende og mere personlig bolig.

Nybyggeri frigiver unægtelig tid til så meget andet. Hvilket jo er skønt i en tid, hvor selvrealisering er så vigtigt i vores tilværelse.

De ældre charmerende og personlige boliger, (læs: nok på nogle punkter også lidt mere noget gammelt lort), fordrer, at byggerodet bliver en del af selvrealiseringen.

Uanset valg af bolig, kan begge dog naturligvis forsvares. Vi har jo alle vores individuelle grunde til at vælge netop den type bolig vi bor i, for når alt kommer til alt, er vi jo ret ens alligevel

Vi evnede i al fald på finurlig vis at dreje samtalen i retning af valg af tandstikker gentagende gange de timer, vi hyggede os i hinandens selskab i søndags.

Så nybyggeri eller ej, vi kunne alle blive enige om, at man ALDRIG må gå ned på tandstikker.

Tak for godt selskab, de damer

Kærligst Sab

 

 

relaterede indlæg

Better late than never.

Maja tandløsTilbage igen, næsten da. Jeg har stadig ikke fået styr på designet af min blog, men nu kan jeg altså ikke vente med at blogge længere.
Jeg har meget på tapetet om bolig der rummer f…… alt, men jeg sparker lige bloggen i gang igen med en lille anekdote om, hvorfor jeg (heller) ikke får forælderprisen anno 2016.
Efter at min datters længeventede rokketand endelig faldt ud, skulle den placeres under hovedpuden og selvfølgelig afhentes i nattens mulm og mørke af tandfeen. Hvad er det i øvrigt vi lærer vores øgler om feer, nisser og diverse overnaturlige væsener, der huserer om natten. No wonder, de er bange for mørke.
Men der kom ingen tandfe, den nat. Hun havde glemt det, altså tandfeen. En meget skuffet 5-årig bebrejdede derfor sin mor, for der var sølvpapir viklet om tanden, “og jeg sagde jo, vi skulle tage det sølvpapir af, Moaar!”
Gode råd var dyre, og jeg måtte snige mig til at skrible en lille tekst ned a la, “Kære Maja, jeg beklager jeg ikke fik afhentet din tand i nat, der var så mange rokketænder, jeg skulle hente osv..”. Det gik, denne gang. Hun åd den, men altså summa summarum: Her sejler det som altid.
Velkommen tilbage til bloggen.
Jeg håber, du vil være med.

Kærligst Sab

Ps. Jeg må dog lige trække et par stykker med mig ned i sølet. Til 3 års-fødselsdag i dag ved fætteren, var der yderligere to, der kunne berette om lignende eskapader med tandfeen. Hos den ene kommer tandfeen altid på anden dagen…, hos den anden kommer den med gaver til det forkerte barn…
Kan I slå den?

Jeg arbejder på sagen…

Hey.

Jeg er i øjeblikket i fuld gang med at designe og opsætte mit nye theme på wordpress. Jeg skynder mig, alt hvad jeg kan. Vi skrives ved, snart.

Kærligst Sabrina

Spiir DIY Award 2016