Haveshowet 3

Chelsea Flowershow er verdens største og mest prestigefyldte haveshow, men jeg må nok alligevel erkende, at jeg ærgrer mig over, jeg ikke nåede en tur forbi CPH Gardens i sidste uge. Jeg så TV2FRIs transmission fra showet på TV2 play og det så ganske interessant ud omend målestoksforholdet var noget mindre.

Nå, men man skal jo ikke græde over spildt mælk og kun sjældent kan man nå det hele, hvorfor jeg vil fortsætte og afslutte min lille Chelsea Flowershow-serie med showets bud på nyttehaven. For det havde de skam også et bud på.

Drivhuse var rigt repræsenteret og hvilke drivhuse!

Hér med murstenssokkel og den karakteristiske grønne farve. Den er for lækker.

Drivhuset eller orangeriet, som det jo egentlig er, er smukt integreret i haven.

Hvorfor ikke lade grøntsagerne være en del af prydplanterne?

Små haver skal skam ikke snydes for drivhuse og grøntsager. Der er plads i alle haver.

 

Salaten sår man da bare vertikalt, så den ikke inddrager unødvendige kvadratmeter og roser planter man blot skødesløst indimellem det hele.

De forstår sig på god havestil- de briter.

Kærligst Sab

relaterede indlæg

Haveshowet vol. 2

I disse dage afholder den danske pendant til Royal Horticultural Society, Haveselskabet, en dansk version af Chelsea Flower Show, nemlig CPH Garden 2017 i Valbyparken. I skrivende stund er der muligheder for at besøge CHP Garden et par dage endnu. Så hvis I har muligheden, tror jeg, det er et besøg værd. Se hér.

Jeg når det desværre ikke i år. Jobbet som gymnasielærer indbefatter producering af studenter i denne tid, og det kan jo være et show i sig selv. Det er det dog ikke for mit vedkommende, nærmere rørende og en smule nostalgisk. Det er jo rørende, når eleverne mødes af deres familie og huen placeres som den skal. Samtidig nostalgisk forbi, at de elever, du holder af, forlader gymnasiet for at påbegynde et nyt og meget større kapitel, og fordi situationen minder om følelser, man selv besad engang.

Ak, den søde ungdom.

Tilbage til indlæggets egentlige emne, Chelsea Flower Show.

Som jeg skrev sidst rummer showet alt hvad hjertet kan begære inden for havekunsten. Et emne jeg synes er interessant i haven er havens højde. En have bliver først rigtig hyggelig og fuldendt, når også den rummer højde. Nye haver har fra sin begyndelse af gode grunde ikke den samme højde som ældre haver ofte har det. Det er derfor en god ide at tænke i højde, når man anlægger sin have. Højde skaber helhed i haver. Jeg fandt forskellige bud på højde på showet. I får dem nedenfor.

 

1/ Opstammede træer med kugleformet krone. Den nemme løsning til den nye have.

2/ Igen opstammede træer på række som danner et levende hegn om et rum i haven.

3/ tættere på.

4/ Endu engang opstammede træer, men denne gang danner kronerne samlet set en grøn parasol.

5/ Under parasollen

6/ Et privilegium

7/ Når højden er etableret, hvorfor så ikke hænge lamper op i den. Skøn sommer stemning.

Rigtig god weekend.

Kærligts Sab

Haveshowet vol.1

Det er efterhånden en måneds tid siden, men jeg var så heldig at deltage i Chelsea Flower Show sidst i maj.  Jeg ved godt at flower show klinger trættende og ret så Dronning Ingrid pelargonie-agtigt, men det er det virkelig langt fra. Jeg vil anbefale alle med blot den mindste haveinteresse at besøge showet. Det er fantastisk inspirerende og ikke mindst dejlig upstairs-engelsk, hvor de britiske kvinder bærer hat og mændene, lyse hør-jakkesæt. Skøn Jane Austen stil.

Det var naturligvis muligt at mæske sig i den lækreste version af fish and chips med sølv-plastikbestik og at toppe fisken og fritterne med masser af eddike, tatarsauce og mayonnaise. Briterne har virkelig forstået pointen med eddike/vinegar som uovertruffen tilbehør til den fedtede spise. Tænk blot på vinegar chips, det er da de lækreste chips man kan knase. Jo, det er det faktisk.

Chelsea Flower show besøges hvert år af godt og vel 165.000 mennesker. Det er et pænt antal. Godt nok fordelt over 5 dage, men jeg følte alligevel vi bevægede os som sild i en tønde på visse tidspunkter op ad dagen. Derfor, kom tidligt, hvis I vil besøge showet. Der er et menneskemylder.

Showet består af et antal showhaver som alle er smukt integreret i parken og bygget op på kun 3 uger. Der er ikke et ukrudtstrå for meget eller for lidt og det vil I forstå, når I ser den detaljerigdom showhaverne indeholder.

Ud over showhaverne som mangfoldige bud på alskens stilarter huser showets boder en masse med alverdens havegear, haveflor og haveaccessories. Her er det muligt at anskaffe sig alt, hvad hjertet kan begære eller måske vigtigst af alt, alt hvad hjertet ikke vidste det begærede. Selv kom jeg på mærkværdigvis hjem med metalmyrer, og jeg er egentlig ikke særlig vild med myrer, det er de færreste vist.

Der var små showhaver og store showhaver og showhaver for alle med alverdens præferencer. For dem uden præferencer, gav haveshowet rig mulighed for at få præferencer etableret. Jeg inspireredes i al fald en hel del og har mange kommende havetiltag i ærmet.

Lad mig følgende vise lidt stemningsbilleder fra showet og hvis I er det mindste haveinteresseret, så bestil til oktober en billet til næste års show her. Det er virkelig et besøg værd.

1/ Rækkevis af boder med alverdens havelækkerier.

2/Vinderhaven. Disciplinen er landskabshaven inspireret af måden hvorpå naturen overtager i dette tilfælde et kalkbrud. Bevares, det er ikke sådan en have de fleste påtænker at omlægge sig. Men det er efter min mening en kunst, at noget så kunstigt fremstår så kaotisk og vilkårligt. Der er som nævnt ikke et ukrudtstrå for meget. 

/3 Vinderhaven tættere på

4/En fantastisk staudehave, tæt og fyldig, med højde og drøjde. Læg mærke til hvordan designeren især har arbejdet med kontrasten i farverne: rust versus violet/purpur. Skønt.

5/Endnu et ligner-tilfældighedernes-spil snap.

6/Der var ingen børn på Chelsea Haveshow, men der var bestemt haver for børn. Mine ville elske denne.

/7 Et Bud på græs der vokser ind i himlen.

Jeg skød selvfølgelig et utal af billeder på showet og I får lov at kigge med endnu engang senere på ugen.

Kærligst Sab

Ps. For øvrigt, ikke et ondt ord om pelargonier, jeg har selv et par ældre damer efterhånden, pottet i min vindueskarm, men tjek Prins Nikolaj ud som afveksling. Den er ret så lys-rosa yndig.

Pink og kulørte lamper

Det er aldrig for sent med haver eller indlæg om dem for den sags skyld. I princippet kan man gå i haven hele året rundt. Der er altid et eller andet at give sig til i haven hvad enten det er vinter, sommer,
efterår eller forår. Sidste forår mødte endnu en veninde, Anne, mig med en udfordring. Hun havde brug for en gårdhave-make over. Hun var træt af sin. Grå, kedelig og uoverskuelig at komme i gang med trods de beskedne 60 m2, den cirka måler. Hun havde brug for en glad gårdhave med farver og stemning.

Anne er langt fra grå. Man ser hende aldrig i den nordiske gråsorte uniform, som så mange kvinder inklusive mig selv altid ender i. Nej, Anne står ved sine farver, hvor særligt én farve træder i karakter. For Anne er sort, nemlig pink.

Anne havde altså brug for gode råd. Hun fortalte, hvad hun var til hvori pink var essentielt og over et par måneder fik vi os sporet ind på hvordan hendes gårdhave skulle optimeres.

Anne og K samt deres piger bor i et nybyggerkvarter med stringente former. Husene på gaden er ens, og placeret forskudt fra hinanden. Til alle huse hører sig en carport, en gårdhave samt en baghave. Anne kan sagtens se, når en stilart spiller, hun mener blot ikke fantasien rækker, når hun skal definere sin egen. Forståeligt. Som jeg før har nævnt er det altid nemmere at tage udgangspunkt i andres projekter end sine egne, hvorfor jeg kom på banen.

Anne og jeg blev enige om at fortsætte den stringente stil på huset i form af kvadratiske krukker i sort, træværk i sort og kvadratiske højbede af pallerammer i sort. Til gengæld måtte Anne plante sine højbede til med farverige stauder i pink, fylde krukkerne med farverige sommerblomster og forlænge de lyse sommeraftener med kulørte lamper. I sådan en gårdhave kan man vist kun være glad. Desuden efterspurgte Anne frugttræer, selv om hun egentlig havde opgivet sine drømme om frugttræer i den relativt lille gårdhave.

Det er min overbevisning at alle med have har plads til lige præcis det de har brug for i sin have for at det bliver deres have. Jeg foreslog hende derfor, at vi tog et par belægningssten op og plantede et dværgæbletræ i midten af haven. På den måde har hun udover frugt til efteråret også altid et træ til årstidernes pynt som julebelysning, påskeæg og hvorfor ikke – pigernes hamafigurer.

Udover farver i haven lokkede jeg Anne til at plante buksbom i nogle af sine krukker samt blandt stauderne i højbedene dels for at skabe orden i blomstervildnisset og dels for at tilføje gårdhaven stedsegrønt, som betyder: grønt hele året rundt og dermed mindre af al det grå.

Hermed lidt visuelt fra gårdhaveprojektet.

Før og klar til at gå i gang:

Efter med sortmalede højbede af pallerammer:

Efter med integreret sandkasse og æbletræ:

Og som afslutning. Kulørte lamper, pink lys i lanterner og  – blitz;):

Anne er tilfreds og i fuld gang med planer for resten af haven og jeg står hende selvfølgelig bi hele vejen, hvis hun har brug for det.

Kærligst Sab.

Ps. Husk, du kan følge mig på bloglovin, facebook samt instagram.

Nyt fra brakmarken

Lige nu, mens I læser dette indlæg spankulerer jeg rundt på Chelsea Flower show og det jeg ser dér er forhåbentlig langt fra den brakmark, jeg ser på i det daglige for tiden. Brakmark og brakmark er måske en kende overdrevet, for en del faste elementer i haven sørger for, at den altid fremstår med en forholdsvis stram struktur. Det være sig blandt andet bøgehækkene som inddeler haven i rum, belægningen der stopper græsplænen i at tage overhånd og det faktum at A faktisk er ok cool til at slå græsset med et hensigtsmæssigt interval. Der er noget med mænd og maskiner. Mænd og havetraktorer. De finder ligesom hinanden og det er skønt, for jeg finder dem ikke med mindre selvfølgelig, at de kan stå i et køkkenskab. Man må ALDRIG gå ned på køkkengear.

Gangen har stjålet tiden fra haven i år og det har derfor været sløvt med haveindlæg. Jeg synes dog, jeg skylder jer et kig i min have anno 2017. Måske jeg ligefrem kan inspirere jer til at slappe af i jeres eller vice versa. Billederne er fra bededagsferien, så I skal forestille jer at ukrudtet i haven disse dage er fordoblet grundet al regnen og det lune vejr.

Drivhuset. Jeg har dog fået mig taget sammen til at sætte lidt grøntsager. Venligst forspiret af en veninde.

Måneskinsbedet. Jeg satte hvide tulipaner i efteråret og omtrent en trediedel trodsede mosegrisene eller hvad det nu er for skabninger, der æder mine afgrøder. Månestien er stadig ikke lagt.

Random. Brakmark med masser af rabarber, jeg desværre ikke har fået tid til at gå ombord i endnu. En lysestage i æbletræet, og et bevis på at hække og sten trods alt holder havens struktur intakt. Hurra for haveplaner. Mere om det i et andet indlæg.

Jeg har stadig masser af planer med haven. Selvfølgelig har jeg det. Og jeg får helt sikkert mange flere lige nu.

Juhuu.

Rigtig god Kristi himmelfartsdag.

Kærligst Sab.

Påskeføljeton 4 #tulipaner

Mit indlæg i lørdags var kort, meget kort. Det var egentlig mest til lynhurtig inspiration og det slog mig efterfølgende, at det jo slet ikke er så tosset engang i mellem, for ikke at tale om nemt for denne her bloggerinde midt i alle terminsprøver og standpunktskarakterer. (Jeg ærgrer mig jævnligt over bloggernavnet “Frk. Overspringshandling” er snuppet, ovenikøbet af en fabelagtig blogger, hvis I skulle få lyst til at kigge forbi hendes univers. Det navn ville virkelig passe min blog godt. Det her er jo, indrømmet, det rene overspring….)

Tilbage til indlægget, jeg tillader mig altså derfor at poste endnu et indlæg med lutter inspiration fra pinterest.

Igen med blomsterløg, særligt tulipaner udenfor.
Det er nemlig super god stil at byde sine gæster velkommen med blomster og her gælder reglen, less is more ikke nødvendigvis.

Fotokredit:

1/Tulipaner i zinkkande, 2/Tulipaner på dør.

3/Tulipaner i Hunters, 4/Tulipaner i emaljespand, 5/Silketulipaner på krans

Kærligst Sab.

PS: Blot til info, frkoverspringshandling har skiftet domænenavn til copenhagenwilderness.com. Hvis I synes, I leder forgæves.

Påskeføljeton 3 #blomsterløg

Hey, så blev det jo forår alligevel og hvorfor ikke fejre det med sprøde friske blomsterløg og tulipaner…..over alt.

Ude som inde. I vaser som krukker.

En buket tulipaner står faktisk rigtig fint og længe i en vase udenfor, også. Prøv selv.

Ha’ en fantastik lørdag.

Kærligst Sab

Bør vi anskaffe os en ny lampe?

udendoerslygte

Det gør vi nok, for det her er muligvis opfindsomt, men knapt så pænt. Desuden er det alletiders anledning til at få fikset den seriøse makaroni af en ledning, som bestemt ikke pryder vores ydermur.

Men hvad og hvordan vælger man egentlig, når man skal have nye udendørslamper?

Først og fremmest er det selvfølgelig vigtigt at overveje lysets funktion. Skal det lyse en hoveddør op, så det er muligt at se nøglehullet en mørk og stormfuld aften eller skal det blot fungere som svagere lyskegler på husets facade?

Dernæst er lampens størrelse en overvejelse værd. Store lamper kræver plads, hvor imod små lamper gerne må følge hinanden i grupper eller i rækker.

Til sidst er husets stil selvfølgelig altafgørende for valg af lampens stil. Stringente, kubeformede lamper fungerer bedst sammen med stringente og måske endda kubeformede huse, hvorimod klassiske lanterner bedst fungerer i et sammensurium med ja -klassiske patricia- eller murermestervillaer.

Jeg vil vove at påstå, at jeg er modig i forhold til min boligindreting, men når det gælder udendørsbelysning er jeg konservativ, (det gælder for øvrigt også udendørsbelægning), fordi jeg mener, det er vigtigt at være husets stil tro, hvis huset skal rejse sig i al sin pragt. Hvis lamperne skriger: “Jeg burde sidde på en patricia!”, skriger de også på unødig fokus, som flyttes fra det
fokus huset i virkeligheden burde have haft.

Så skænk det en tanke, hvis du, som jeg, mangler nye udendørslamper/lampe.

Lad os så se hvad det, efter min mening, relativt fattige marked indenfor udendørslamper kan tilbyde.

udendoerslamper12, 3, 4, 5.

Hvilke lamper er I til?

Kærligst Sab

Ps: Faktisk er jeg kommet frem til at vores, i sin tid helt rigtige valg af udendørslamper langs indkørslen, er en uheldig type i forhold til husets stilart. Sådan er det, man udvikler sig hele tiden. De må erstattes engang. Kommer tid, kommer råd.


English Recap.

Do you think I need a new one? I do, but what to pick and how?

First of all consider the function of the light. How much light do you need? Bright light is great at the entrance door and cozy light great on the facade and around the house.

Secondly, consider size: Big lamps need space, small lamps need friends.

At last but not least consider the style of your house. Classic lamps need classic houses, minimalistic lamps, minimalistic houses.

Be brave in interior decoration but conservative when you pick your outdoor lamps. If the lamps don’t fit the house, the house won’t shine.

Yours Sincerely

Sabrina

 

Krans i lærk

Som nævnt er julepyntningen en proces herhjemme. Jeg udvider, hiver ned og pynter om. Seneste skud på julestammen er lærkegrene i krukker med diverse ophæng. Inspireret af en skøn veninde fra gymnasiet, der virkelig forstår at pynte op til jul med nedfaldne lærkegrene og glimmer i spandevis. Sådan skal der jules.

Jeg er fan af lærk i år og det er blevet til en del dekorationer med lærk som bærende element; krukker som ovennævnte, kalenderlyset, et lille træ og en krans. Jeg pønser på mere, for jeg er langt fra færdig.

Her får I opskriften på kransen. ( Note to self: Tab den ikke. Det gør den skæv.)

laerkekrans1

Materialer:

Halmkrans- gerne stor. Jeg faldt over en krans på 80 cm i diameter. Det er en krans, man kan forstå.

Lærk- masser af lærk og gerne bløde, tynde og lange lærkegrene

Tråd.

Et smalt stykke voksdug til sløjfe. (Jeg klippede et stykke op og syede det sammen, så det fik den rigtige længde. Cirka halvanden meter langt og 7 cm bredt. Du skal kunne binde en seriøs sløjfe om kransen.

Så er det blot at dække kransen med lærk og at tråde den godt. Lad kransen ligge på bordet, mens du tråder og binder, så den forbliver flad på bagsiden.

Hæng den på husmuren i stedet for døren, så den får den plads den behøver.

Nemt og enkelt. Det sværeste er måske nok at finde lærkegrene. Der skal mange til. Heldigvis er alle grene tilladt og det er nemmest, hvis de er bløde.

laerkekrans2

laerkekrans3

God fornøjelse.

Kærligst Sab.

Et sidste kig i måneskinsbedet..

…før jeg lukker ned for havearbejdet denne sæson, (bortset fra lidt gravearbejde).

Ideen med bedet var at skabe et bed med måneskinsfarvede blomster som lysgul og hvid, der skulle genspejle måneskinnets lys i selskab med hvidvin på en lille cirkelformet terrasse.

Men det blev der godt nok ikke meget af i sommer. Måneskin, måske, i så fald sov jeg fra det. Hvidvin på terrassen – nærmere gravøl over manglende sol og varme sommeraftener. Snøft.

Lad os håbe på revanche næste sommer.

maaneskinsbed-follow-up

Erfaringer jeg allerede har draget. Hvid løjtnanshjerte (Dicentra Spectabilis Alba) bliver ædt op op af de klammeste fede dræbersnegle. De aftener jeg huskede at hakke dem over, var de forsvundet næste morgen- ædt op af onkler og tanter – det er sgu da for uhumsk et dyr, altså.

Roserne stod flot, solhatte ditto, der skal blot sættes flere næste år. Ideen er jo at planterne i bedet skal dække al jord, så der bliver mindst muligt lugearbejde. Der er nemlig nok at bruge krudt på i en have.

Ideen er stadig god, og jeg arbejder videre med den. Jeg har dog allerede flyttet om på planterne i løbet af efteråret, og jeg er bestemt ikke vild med sankthansurtens ellers fine høstfarve i bedet. Der er ikke meget måneskin over det, nærmere solopgang – hvilket hey! jo kunne blive temaet i et andet haverum.

Dermed status quo nu: Det ligner noget der er løgn og desværre gælder det, at mit fortsættergen eller for den sags skyld mit afslutningsgen endnu ikke er så veludviklet som mit iværksættergen. Med andre ord; jeg orker ikke mere arbejde i det bed i år. Så jeg er altså langt fra færdig. Jeg snupper runde to i foråret i stedet, hvor det helt sikkert igen klør i de grønne fingre.

Nu går jeg i havehi.

Over and out fra måneskinsbedet.

Kærligst Sab.

Rigtig god weekend.

Spiir DIY Award 2016