Påskeføljeton 3 #blomsterløg

Hey, så blev det jo forår alligevel og hvorfor ikke fejre det med sprøde friske blomsterløg og tulipaner…..over alt.

Ude som inde. I vaser som krukker.

En buket tulipaner står faktisk rigtig fint og længe i en vase udenfor, også. Prøv selv.

Ha’ en fantastik lørdag.

Kærligst Sab

relaterede indlæg

Bør vi anskaffe os en ny lampe?

udendoerslygte

Det gør vi nok, for det her er muligvis opfindsomt, men knapt så pænt. Desuden er det alletiders anledning til at få fikset den seriøse makaroni af en ledning, som bestemt ikke pryder vores ydermur.

Men hvad og hvordan vælger man egentlig, når man skal have nye udendørslamper?

Først og fremmest er det selvfølgelig vigtigt at overveje lysets funktion. Skal det lyse en hoveddør op, så det er muligt at se nøglehullet en mørk og stormfuld aften eller skal det blot fungere som svagere lyskegler på husets facade?

Dernæst er lampens størrelse en overvejelse værd. Store lamper kræver plads, hvor imod små lamper gerne må følge hinanden i grupper eller i rækker.

Til sidst er husets stil selvfølgelig altafgørende for valg af lampens stil. Stringente, kubeformede lamper fungerer bedst sammen med stringente og måske endda kubeformede huse, hvorimod klassiske lanterner bedst fungerer i et sammensurium med ja -klassiske patricia- eller murermestervillaer.

Jeg vil vove at påstå, at jeg er modig i forhold til min boligindreting, men når det gælder udendørsbelysning er jeg konservativ, (det gælder for øvrigt også udendørsbelægning), fordi jeg mener, det er vigtigt at være husets stil tro, hvis huset skal rejse sig i al sin pragt. Hvis lamperne skriger: “Jeg burde sidde på en patricia!”, skriger de også på unødig fokus, som flyttes fra det
fokus huset i virkeligheden burde have haft.

Så skænk det en tanke, hvis du, som jeg, mangler nye udendørslamper/lampe.

Lad os så se hvad det, efter min mening, relativt fattige marked indenfor udendørslamper kan tilbyde.

udendoerslamper12, 3, 4, 5.

Hvilke lamper er I til?

Kærligst Sab

Ps: Faktisk er jeg kommet frem til at vores, i sin tid helt rigtige valg af udendørslamper langs indkørslen, er en uheldig type i forhold til husets stilart. Sådan er det, man udvikler sig hele tiden. De må erstattes engang. Kommer tid, kommer råd.


English Recap.

Do you think I need a new one? I do, but what to pick and how?

First of all consider the function of the light. How much light do you need? Bright light is great at the entrance door and cozy light great on the facade and around the house.

Secondly, consider size: Big lamps need space, small lamps need friends.

At last but not least consider the style of your house. Classic lamps need classic houses, minimalistic lamps, minimalistic houses.

Be brave in interior decoration but conservative when you pick your outdoor lamps. If the lamps don’t fit the house, the house won’t shine.

Yours Sincerely

Sabrina

 

Krans i lærk

Som nævnt er julepyntningen en proces herhjemme. Jeg udvider, hiver ned og pynter om. Seneste skud på julestammen er lærkegrene i krukker med diverse ophæng. Inspireret af en skøn veninde fra gymnasiet, der virkelig forstår at pynte op til jul med nedfaldne lærkegrene og glimmer i spandevis. Sådan skal der jules.

Jeg er fan af lærk i år og det er blevet til en del dekorationer med lærk som bærende element; krukker som ovennævnte, kalenderlyset, et lille træ og en krans. Jeg pønser på mere, for jeg er langt fra færdig.

Her får I opskriften på kransen. ( Note to self: Tab den ikke. Det gør den skæv.)

laerkekrans1

Materialer:

Halmkrans- gerne stor. Jeg faldt over en krans på 80 cm i diameter. Det er en krans, man kan forstå.

Lærk- masser af lærk og gerne bløde, tynde og lange lærkegrene

Tråd.

Et smalt stykke voksdug til sløjfe. (Jeg klippede et stykke op og syede det sammen, så det fik den rigtige længde. Cirka halvanden meter langt og 7 cm bredt. Du skal kunne binde en seriøs sløjfe om kransen.

Så er det blot at dække kransen med lærk og at tråde den godt. Lad kransen ligge på bordet, mens du tråder og binder, så den forbliver flad på bagsiden.

Hæng den på husmuren i stedet for døren, så den får den plads den behøver.

Nemt og enkelt. Det sværeste er måske nok at finde lærkegrene. Der skal mange til. Heldigvis er alle grene tilladt og det er nemmest, hvis de er bløde.

laerkekrans2

laerkekrans3

God fornøjelse.

Kærligst Sab.

Et sidste kig i måneskinsbedet..

…før jeg lukker ned for havearbejdet denne sæson, (bortset fra lidt gravearbejde).

Ideen med bedet var at skabe et bed med måneskinsfarvede blomster som lysgul og hvid, der skulle genspejle måneskinnets lys i selskab med hvidvin på en lille cirkelformet terrasse.

Men det blev der godt nok ikke meget af i sommer. Måneskin, måske, i så fald sov jeg fra det. Hvidvin på terrassen – nærmere gravøl over manglende sol og varme sommeraftener. Snøft.

Lad os håbe på revanche næste sommer.

maaneskinsbed-follow-up

Erfaringer jeg allerede har draget. Hvid løjtnanshjerte (Dicentra Spectabilis Alba) bliver ædt op op af de klammeste fede dræbersnegle. De aftener jeg huskede at hakke dem over, var de forsvundet næste morgen- ædt op af onkler og tanter – det er sgu da for uhumsk et dyr, altså.

Roserne stod flot, solhatte ditto, der skal blot sættes flere næste år. Ideen er jo at planterne i bedet skal dække al jord, så der bliver mindst muligt lugearbejde. Der er nemlig nok at bruge krudt på i en have.

Ideen er stadig god, og jeg arbejder videre med den. Jeg har dog allerede flyttet om på planterne i løbet af efteråret, og jeg er bestemt ikke vild med sankthansurtens ellers fine høstfarve i bedet. Der er ikke meget måneskin over det, nærmere solopgang – hvilket hey! jo kunne blive temaet i et andet haverum.

Dermed status quo nu: Det ligner noget der er løgn og desværre gælder det, at mit fortsættergen eller for den sags skyld mit afslutningsgen endnu ikke er så veludviklet som mit iværksættergen. Med andre ord; jeg orker ikke mere arbejde i det bed i år. Så jeg er altså langt fra færdig. Jeg snupper runde to i foråret i stedet, hvor det helt sikkert igen klør i de grønne fingre.

Nu går jeg i havehi.

Over and out fra måneskinsbedet.

Kærligst Sab.

Rigtig god weekend.

“Glad i låget”- efterårsstilleben

Lad os være ærlige, vi går den grålige årstid i møde, så hvorfor ikke, inden da, give den gas med masser af lanterner, lysende græskar og brændte toner?

Lad mig i den forbindelse vise jer, hvordan et rigtigt “glad i låget-efterårsstilleben kan se ud, hvis man tør. For der er knald på farverne hér.

graeskar-stilleben

Men mindre kan sagtens gøre det.

Lidt vindhekse og græskar placeret i grupper hist og pist er et udmærket alternativ. Sørg blot for at placere dem i -ja, grupper, så effekten forstørres. Små grålige duske, som vindhekse jo er, forsvinder, hvis de placeres enkeltvis. Det gælder desværre også græskarhoveder skåret efter flotte skabeloner -selv om de er orange.

Placér dem i grupper, så er de ikke til at komme udenom.

Kærligst Sab.

Gadgets og gear er det halve arbejde

Wup Wup et sponsoreret indlæg.

Jeg har fået en forespørgsel om at skrive et sponsoreret indlæg, og eftersom det jo egentlig var det, jeg drømte om måske ville komme til at ske, har jeg sagt ja til opgaven. Dette indlæg skriver jeg derfor som et sponsoreret indlæg -delvist i hvert fald. Det er stadig mit eget indlæg, mine tanker og mine ord. Stol trygt på det.

Forleden tog jeg mig sammen til endelig at finde boremaskinen frem for at bore huller i de zinkspande og krukker, jeg aldrig har fået boret huller i. Det er en god ide at gøre, blot i bunden altså, så vandet kan komme ud. Jeg har druknet mange stauder og sommerblomster på den konto.

zinkkrukker

(Du kan finde krukker lignende mine HER på shoppen: mostersskur.dk.)

Da jeg gik rundt i haven med boremaskinen blev jeg overfaldet af min søn og hans “værd” (Læs: sværd) og det faldt mig derfor ret naturligt at tage ladegreb på boremaskinen. Lige med ét forstod jeg A (og mænd i almindelighed) og deres higen efter at komme over på værkstedet til al deres gear. Det er jo fedt. Det er legetøj. Det er som at vende tilbage til barndommen og des mere mangfoldigt, des bedre for gear og gadgets er virkelig det halve arbejde. Er værktøjet i orden, glider arbejdet lettere – ganske enkelt. Det gælder i haven hvad enten det er arbejdstøjet, man optimerer eller redskaberne, og det gælder i værkstedet hvor alt fra store maskiner til små dingenoter kan være med til at skærpe projektets tiltrækningskraft.

Engelbert-Strauss er leveringsdygtige i alverdens gadgets og gear gældende ovenstående. Jeg kender ikke kvaliteten på deres produkter, men priserne er efter min mening favorable. Måske jeg burde skaffe A lidt af deres gear, så han tiltrækkes af  flere spændende projekter.

Jeg vender tilbage med anbefalinger.

Kærligst Sab

Forårsløg. Det er tid.

Nu går det stærkt, efteråret tager til.

Derfor denne lille reminder: Husk løgene, det er nu, de skal sættes og det kan virkelig anbefales.

dsc_0675

Det er hurtigt gjort og hurtigt glemt igen, men den lille hverdagsglæde bliver trods alt stor, når de spirer i det tidlige forår og du, som nævnt, havde glemt alt om deres eksistens.

Sæt dem hvor du vil og i kombinationer, som du lyster, men skal deres placering foregive (kontrolleret) tilfældighed, er det en god ide at kaste dem op i luften ud over det område, de skal sættes i og derefter blot grave dem ned, hvor de skødesløst har placeret sig.

I år sætter jeg hvide løg i måneskinsbedet, et bed, som efterhånden rider mig som en mare.

I får en opdatering snarest.

Hvilke løg sætter i?

Kærligs Sab

 

Hemmelige haver vol 1. 3.

Så blev det tid til et sidste kig i Annalises have og som salut vil jeg introducere jer for Annalises forhave og lidt flere af de stillebens hun er så imminent god til at opstille.

Annalises forhave er i al sin enkelhed – ret enkel, men stadig genial, for når valget falder på en forhave af efeu, har man også valgt en forhave som er grøn- året rundt og dermed en forhave, der altid ønsker sine forbipasserende “en fantastisk dag”, hvilket jo er det forhaver går ud på.

al-have-forhave1

Annalises forhave er i sin form stram, men i sin struktur frodig. Den passer næææsten sig selv. Den skal ikke slås og gødes som en græsplæne. Kun klippes langs kanterne hist og pist så frodigheden ikke fryder sig for meget.

al-have-forhave2

Forhaven er beskeden, husene ved siden af har ingen forhave. Det er byhuse placeret meget tæt på byens hovedgade, hvorfor de fleste af husene kun har et fortov som ja, forhave. Men Annalise har en hjørnegrund og har derfor pladsen til at inddrage lidt af fortovet til en forhave som måske i virkeligheden nærmere er et forbed.

al-forhave3

Til sidst et kig på lidt af Annalises stillebens og fund.

al-have-mos

I en have som Annalises lægger man ikke en ny belægning, ej heller fjerner man mosset. Begge dele skaber en skøn patina til den rustikke stil.

al-have-vand

En solodanserinde på en sky af vinterglans. Et fantastisk fund, gid jeg havde fundet den først.

al-have-fund1

I min optik er Annalises have trods den grønne ensformighed, indbegrebet af variation. Der er ikke tænkt i farver og årstidernes blomstring på traditionel vis, men haven tager alligevel højde for disse gængse pejlemærker. Meget utraditionelt ved at variere den grønne farves nuancer, ved at accessorize overalt i haven og ved at plantevalget konsekvent er faldet på stedsegrønne planter, som står smukt og grønt hele året rundt.

Annalises have er ganske enkelt en intelligent have. Intelligent fordi den er gennemtænkt. Der er højde og drøjde, der er linjer og former og der er overraskelsesmomenter, der pirrer den besøgende.

Lad os få flere af dem.

Kærligst Sab.

Hemmelige haver vol 1. 2

Jeg forlod jer sidst i Annalises have, men der er mere at vise fra den grønne grønne oase, så lad os da bare springe ud i det.

Annalise har formået at skabe højde i sin have, hvilket byhaver faktisk ofte mangler. Højde er vigtigt. Det skaber naturligvis en skøn kontrast til alt det lavtvoksende, men det tilfører også dybde til haven, hvor mærkeligt det end lyder. Uendelige, grønne flade haver, er bare ikke så hyggelige, som haver hvor der også er tænkt i højde. Husk blot mormors have med de gamle krogede æbletræer, rosen espalier og en smuk kulisse af store træer som et grønt hegn omkring haven.

Var det ikke hyggeligt?

Var den ikke spændende?

Fik du ikke lyst til at gå på eventyr i den have?

Mormor er (var) selvfølgelig en ældre kvinde og det giver hende unægteligt et forspring i forhold til beplantningen og højden af denne, men tænk langsigtet, tænk på børnene og husk så højden i din have.

Her er eksempler på højde i Annalises have.

Højde i forskellige former,
dsc_0671

højde som omkranser

al-have-hoejde

og højde i tableauer

dsc_0666

dsc_0670

 

Vi ses i Annalises have en sidste gang sidst på ugen.

Kh Sab

 

Hemmelige haver vol.1

Jeg bor som nævnt i det inderste af udkantsdanmark i en lille by med storhedsvanvid. Storhedsvanvid klinger en kende negativt, men det er faktisk ikke tilfældet med storhedsvanviddet i denne by. Hér bruges det nemlig til at anlægge et fint nyt bytorv, at stable en ret stor købmand på benene og at skabe grunde til helt nye boliger, man kan betale sig fra.

Man skulle tro, jeg er født i byen, men det er jeg ikke. Jeg har blot med tiden fået stor respekt for byen og dens borgere, fordi jeg har fulgt flere af ovenstående projekter og til dagligt på gåture – med hunde og børn – ser, hvad byen byder på.

Jeg elsker de ture. Særligt når jeg går dem alene, for så har jeg rig lejlighed til at snuse og se hvad folk finder på i deres haver.

Jeg har på de gåture fundet én have, jeg synes er særlig interessant.

Det er en ægte krammerhave og med det mener jeg en have, hvor der er krammet fantastiske stillebens hjem, og bevares, en have hvor der er ret meget habengut, der nok burde krammes videre. Annalise ved det godt, siger hun, men hun kan ikke nænne det. Dermed bliver det i haven og inde i huset, stablet på borde, reoler og deslige.

Jeg har fået lov til at vise jer Annalises have, som er grøn, meget grøn. Annalise elsker grønt. Det ses i haven, men også inde i huset. Hun bryder sig ikke om blomster i sin have, rust er til gengæld en kærkommen ven. Hvis en opsats ruster sig selv ihjel, gemmer hun stativet til opsatsen. “Hvem ved om den kan bruges til noget engang”, hvilket i høj grad forklarer stableriet.

Jeg er fascineret af det konsekvent grønne i Annalises have og så er jeg imponeret over hendes krammergen. Hun forstår virkelig at finde de helt rigtige klenodier til sine opsætninger. Hun har kort skrevet, virkelig god stil.

Se her:AL haveindgang

Sådan byder Annalise velkommen i sin have. Store grønne stolper i forlængelse af ligusterhækken.

al-haveindgang-2

Et kig ind vidner om forskellige små opstillinger, mange siddepladser til et lille hvil og grønt, grønt grønt.

Et langt kig viser Annalises forståelse for kontraster. En horisontal kortklippet plæne med skarpskåret kanter omkranset af vertikale stedsegrønne svajende graner.

al-have4

Til højre for de grønne flasker, gemt bag lavthængende graner, har Annalise skabt et hemmeligt rum som et overraskelsesmoment, når man vandrer rundt i hendes have.

al-have5

I det hemmelige rum gemmer sig endnu flere stillebens med et smukt raftehegn som baggrund. Det er ikke velillustreret på billedet, men Annalise har skabt en sti under de opstammede graner som fører sin beskuer videre mod endnu et haverum.

al-have-6

Annalises have er eventyrlig og mere om den i næste indlæg. Stay tuned.

Kh Sab.

Spiir DIY Award 2016