Velkommen til “Den vilde have”.

Så blev det alligevel Indian Summer i år, hvem skulle have troet det? Taget det faktum i betragtning, at vi ingen sommer har haft. Der er godt nok optimister, der hævder, at vi har haft en dejlig sommer, “uden vand”, men på det punkt er jeg altså ikke optimist. I min verden har sommeren været forholdsvis ærgerlig og ustadig, vejrmæssigt i al fald.

Men et ærgerligt sommervejr er ikke nødvendigvis ærgerligt for haven.

Min have har i den grad holdt fest i det danske ganske sommervejr. Den vildeste fest uden trælse forældres indblanden. De havde ikke rigtig tid, de havde andre ting at se til.

Derfor, kære følgere, vil jeg gerne byde jer velkommen til fest i “Den vilde have”.

Pas på I ikke farer vild!

denvildehave

denvildehave2

Vi skrives ved.

Kh Sab

relaterede indlæg

Fra brakmark til måneskinsbed til brakmark

brakmark

Ak, ja.

Så voksede ukrudtet måneskinsbedet over hovedet. En måned uden pleje er virkelig ikke hensigtsmæssigt i et nyanlagt bed med jorden bar og et ustadigt vejr med skiftevis regn og sol. Det vil jo gå galt, og galt gik det.

Hvad kan man så lære af det? Ikke en skid!

Jeg ved jo godt, at jord er til at gro gevækster i, og bliver det ikke kultiveret ofte nok, ja, så vil der gro gevækster i det. Også de trælse af slagsen. Men ukrudt er jo, som min kære kollega siger, “så dejligt livsbekræftende”, og det er virkelig livsbekræftende, når ryggen knirker og benene værker efter en dag i kamp mod det. Den eneste udvej, desværre.

Her er det dog virkelig vigtigt, at man glæder sig over det, man når, og begynder i et hjørne uden at lade sig friste til, liiige at skulle overskue situationen. Glem det, den lader sig ikke overskue. Der skal handles og virkelig ikke tænkes.

Så står du med et lignende problem i din have, ja så tænk ikke. Handl!

God fornøjelse med det.

Kærligst Sab.

Ps. Det er heldigvis virkelig skønt, når ukrudtet er besejret; men husk så længe jorden er bar, vender det stærkt tilbage, hvorfor det er en fantastisk ide at undgå bar jord i sin have.

Status quo i måneskinsbedet

2016-06-04 21.21.13I får lige et hurtigt aftenkig i måneskinsbedet og en planteliste denne skønne junidag.

Stauderne er kommet sig godt efter omplantningen fra planteskolen og de ser ud til at trives. Roserne springer i hvertfald ud nu. Til gengæld er samtlige sukkulenter i huset tørret ud. Hvad er det lige, jeg gør galt med dem. Nogle med gode fif?

Nå, men tilbage til bedet og plantelisten som jo egentlig blot er planteforslag til hvide og cremefarvede stauder. Det er ikke et must at etablere et måneskinsbed.

Jeg har forsøgt at vælge stauderne ud fra lidt forskellige preferencer. Lidt højde, lidt drøjde, taksformede og luftige, bunddækkende og ranke samt stedsegrønt til at give hele bedet struktur til alt det flyvske.

Det stedsegrønne består hovedsageligt af buksbom og rhododendron. Buksbomkugler inde i bedet og buksbomhække rundt om bedet.

Bunddække: Stenhøjsbrudeslør og hvid storkenæb.

Højde og ranke: Hvid lupin, hvid og grøn purpursolhat

Drøjde: Hvid løjtnanshjerte, hvid silkepæon, hvid engelsk rose (Winchester Cathedral) og hvid fredløs.

Jeg har desuden sat lidt løvefod, sankthansurt og græsser.

Jeg skal skal nok følge indlægget op på plantelisten med en visuel beskrivelse af de forskellige arter, indtil da kan I nyde denne af rosen som jeg håber, den kommer til at se ud engang.

Skærmbillede 2016-06-04 kl. 22.12.58

David Austen “Winchester Cathedral” English Rose.

LINK

Vi skrives ved.

Kærligst Sab.

 

 

 

Sene nye kartofler, hvorfor ikke?

Jeg nåede ikke sommerblomsterne i år og heller ikke at sætte kartofler, så vi med lidt held kunne have høstet godt af dem allerede nu; men nye kartofler er vel også gode lidt senere på sæsonen? Det bliver i hvertfald mit ræsonnement og derfor får I lige genvejen til dyrkning af kartofler uden højbede eller køkkenhaver.

Det eneste I i princippet har brug for er murerspande, jord og kartofler. Og et eller andet, som kan skære igennem spandene.

  1. Forspiring af kartofler, dog ikke i en sydvendt vindueskarm, bliver I nødt til at vente et par uger på. Måske er I dog heldige som mig; mine havde selv forspiret sig i grøntsagskuffen. Ren win.
  2. Anskaf jer spande.  Til to-tre kartofler går en 12 l. spand samt en 20 l. spand. Mine er købt i jem og fix se HER.
  3. Skær hul i 12 l. spandene. Et stort hul. Jeg brugte en stiksav, fordi jeg lige stødte på én. Det er ikke sikkert, at man gør det, men i så fald kan det sagtens lade sig gøre med en stanley kniv eller lignende. (Jeg brugte også en boremaskine, men igen, det kan altså godt lade sig gøre uden.)
  4. Sæt så 12 l. spandene i 20. l spandene. Fyld dem halvt op med muld og placer 2-3 kartofler med spirerne op ad, for derefter at dække dem helt.
  5. Vand og vent.

kartofler

Kartofler har brug for masser af gødning, så gød løs undervejs og hyp dem også gerne. Det vil sige at kartoffelplanterne skal toppes med jord et par gange, så kartoflerne ikke bliver grønne og giftige.

Fidusen med hullet i den inderste spand er, at du løfter spanden og høster de kartofler, du skal bruge gennem hullet, for derefter at sætte spanden tilbage igen og lade de resterende kartofler vokse sig større.

God fornøjelse med det.

Kærligst Sab.

Ps. Min erfaring siger mig, at øglerne gerne vil deltage i sådanne projekter, så lad dem være med. Det skulle være så sundt.

 

Haverum

Som allerede nævnt, er jeg i gang med at omdirigere mine tidligere indlæg. I får derfor lige et tidligere indlæg igen. Beklager gentagelsen til de af jer, der har læst indlægget før.

rum i haven

KILDE KILDE KILDE

Jeg har en have og den er stor, alt for stor. Derfor drømmer jeg om at dele den op i rum. Mange rum. Haver inddelt i rum er nemmere at overskue. Et rum, et skridt. Så langt, så godt.

Haver inddelt i rum er hyggelige. De åbner op for flere muligheder og de er spændende at gå på opdagelse i.

Haver inddelt i rum er hyggelige fordi, de bliver en forlængelse af huset med dets rum. De åbner for muligheder, fordi man kan skabe forskellige stemninger i de pågældende rum og de er netop spændende fordi, det er interessant at bevæge sig fra rum til rum og opleve de stemninger, som er skabt.

Hvordan kan man så skabe de rum?

Det kan man med stakit, med hække, med buske, med større krukker på række, med træer, evt. podede så de ikke vokser fra alt og alle, med stendiger, med…hvad du synes, fungerer for dig…

….og hvad kan man så skabe af rum og stemninger?

Tjooo…Man kunne lægge an til et rum med en køkkenhave, et rum med en bålplads, et rum med kun hvide og grå nuancer i beplantningen, et rum med kun gule, et sansehaverum, et legehaverum, et hemmeligt haverum eller hvad med at skabe en labyrint. Fantasien, overskuddet og punktum sætter kun grænsen.

I min have har jeg planer om rigtig mange rum, jo flere jo bedre.

En labyrint med tiden, klart!

Hermed nogle rum til jer, til inspiration fra pinterest

Ps. Husk i haven, at glæd dig over det, du når, ikke begræde det, du ikke når.

Kærligst Sab.

 

Haverum vol. 2

De af jer der fulgte mig, før jeg skiftede system, husker nok mit indlæg om haverum.

Hvis man opfordrer til etablering af flere haverum, må man naturligvis selv statuere et godt eksempel. Lad mig derfor introducere jer for mit kommende haverum: måneskinsbedet.

Hvorfor et måneskinsbed? Fordi jeg stødte på et staudebed med den overskrift i havebogen: “Stauder. 32 opskrifter på de smukkeste bede” af Birgit Reimer og Maria Juhl Jakobsen,  og fordi, at måneskin er det, jeg drømmer om at opleve igen…

Jeg drømmer om , at jeg på et tidspunkt, når mine børn ældes en smule. Ikke længere falder udmattet om på sofaen kl 20.30 efter en længere putteseance, som blandt andet indbefatter koldbøtter, pudekamp og faste vendinger som: “jeg vil ha’ vand, “jeg skal tisse”, “Moar, læs bog, “igen, igen, igen” og  “Mor du skal sidde i gangen.”

Har du børn? Så find selv på flere.

Tilbage til måneskinsbedet. Jeg drømmer om at nyde stilheden og hvis ikke måneskinnet, så et bed med planter, der vil lyse op i måneskinnet, på en lille terrasse gemt under en pergola af blomstrende slyngplanter. Når de aftener endelig kommer, for det gør de da, gør de ikke? Så skal bedet være fuldt beplantet, og vokset til, derfor skal bedet etableres nu, oven i alt det andet, jeg skal nå. Sådan må det være.

Det er dette hjørne af en brakmark, jeg har tænkt mig at inddrage. Uoverskueligt? Bare rolig! Jeg har en fræser.

måneskinsbedbrakmark

Hjørnet er indkredset af, på den ene side, en ret stor rhododendronbusk og, på den anden side, en meget lille hæk af buksbom, der med tiden gerne skal blive bred, men fortsætte med at være ret lav.

I bedet har jeg tænkt mig at grave ud til en sti, jeg vil brolægge med små marksten. Stien skal efter min mors ide, “da formes som en halvmåne”. (Mere om min fascination af marksten og deres terapeutiske effekt i et andet indlæg). Stien skal føre “gennemgangere” igennem bedet og op til en lille terrasse eller videre rundt om rhododendronbusken, der faktisk er så stor, at den gemmer på en hemmelig hule. Eller i al fald hemmelig, før dette indlæg.

Beplantningen i bedet er jeg ikke kommet til endnu, men så langt så godt. Håber du får lyst til at følge med og måske etablere dit eget måneskinsbed.

Vi skrives ved.

Kærligst Sab

Ps. På et tidspunkt får jeg tidligere indlæg omdirigeret, her til siden, men det må vente lidt endnu.

 

Spiir DIY Award 2016