Haverum

Som allerede nævnt, er jeg i gang med at omdirigere mine tidligere indlæg. I får derfor lige et tidligere indlæg igen. Beklager gentagelsen til de af jer, der har læst indlægget før.

rum i haven

KILDE KILDE KILDE

Jeg har en have og den er stor, alt for stor. Derfor drømmer jeg om at dele den op i rum. Mange rum. Haver inddelt i rum er nemmere at overskue. Et rum, et skridt. Så langt, så godt.

Haver inddelt i rum er hyggelige. De åbner op for flere muligheder og de er spændende at gå på opdagelse i.

Haver inddelt i rum er hyggelige fordi, de bliver en forlængelse af huset med dets rum. De åbner for muligheder, fordi man kan skabe forskellige stemninger i de pågældende rum og de er netop spændende fordi, det er interessant at bevæge sig fra rum til rum og opleve de stemninger, som er skabt.

Hvordan kan man så skabe de rum?

Det kan man med stakit, med hække, med buske, med større krukker på række, med træer, evt. podede så de ikke vokser fra alt og alle, med stendiger, med…hvad du synes, fungerer for dig…

….og hvad kan man så skabe af rum og stemninger?

Tjooo…Man kunne lægge an til et rum med en køkkenhave, et rum med en bålplads, et rum med kun hvide og grå nuancer i beplantningen, et rum med kun gule, et sansehaverum, et legehaverum, et hemmeligt haverum eller hvad med at skabe en labyrint. Fantasien, overskuddet og punktum sætter kun grænsen.

I min have har jeg planer om rigtig mange rum, jo flere jo bedre.

En labyrint med tiden, klart!

Hermed nogle rum til jer, til inspiration fra pinterest

Ps. Husk i haven, at glæd dig over det, du når, ikke begræde det, du ikke når.

Kærligst Sab.

 

relaterede indlæg

Haverum vol. 2

De af jer der fulgte mig, før jeg skiftede system, husker nok mit indlæg om haverum.

Hvis man opfordrer til etablering af flere haverum, må man naturligvis selv statuere et godt eksempel. Lad mig derfor introducere jer for mit kommende haverum: måneskinsbedet.

Hvorfor et måneskinsbed? Fordi jeg stødte på et staudebed med den overskrift i havebogen: “Stauder. 32 opskrifter på de smukkeste bede” af Birgit Reimer og Maria Juhl Jakobsen,  og fordi, at måneskin er det, jeg drømmer om at opleve igen…

Jeg drømmer om , at jeg på et tidspunkt, når mine børn ældes en smule. Ikke længere falder udmattet om på sofaen kl 20.30 efter en længere putteseance, som blandt andet indbefatter koldbøtter, pudekamp og faste vendinger som: “jeg vil ha’ vand, “jeg skal tisse”, “Moar, læs bog, “igen, igen, igen” og  “Mor du skal sidde i gangen.”

Har du børn? Så find selv på flere.

Tilbage til måneskinsbedet. Jeg drømmer om at nyde stilheden og hvis ikke måneskinnet, så et bed med planter, der vil lyse op i måneskinnet, på en lille terrasse gemt under en pergola af blomstrende slyngplanter. Når de aftener endelig kommer, for det gør de da, gør de ikke? Så skal bedet være fuldt beplantet, og vokset til, derfor skal bedet etableres nu, oven i alt det andet, jeg skal nå. Sådan må det være.

Det er dette hjørne af en brakmark, jeg har tænkt mig at inddrage. Uoverskueligt? Bare rolig! Jeg har en fræser.

måneskinsbedbrakmark

Hjørnet er indkredset af, på den ene side, en ret stor rhododendronbusk og, på den anden side, en meget lille hæk af buksbom, der med tiden gerne skal blive bred, men fortsætte med at være ret lav.

I bedet har jeg tænkt mig at grave ud til en sti, jeg vil brolægge med små marksten. Stien skal efter min mors ide, “da formes som en halvmåne”. (Mere om min fascination af marksten og deres terapeutiske effekt i et andet indlæg). Stien skal føre “gennemgangere” igennem bedet og op til en lille terrasse eller videre rundt om rhododendronbusken, der faktisk er så stor, at den gemmer på en hemmelig hule. Eller i al fald hemmelig, før dette indlæg.

Beplantningen i bedet er jeg ikke kommet til endnu, men så langt så godt. Håber du får lyst til at følge med og måske etablere dit eget måneskinsbed.

Vi skrives ved.

Kærligst Sab

Ps. På et tidspunkt får jeg tidligere indlæg omdirigeret, her til siden, men det må vente lidt endnu.

 

På Trapholtshopping

trapholtshopping 2

 

I skrivende stund i går, pinsemandag var jeg inviteret med min mor og hendes veninde til Trapholt.
Jeg eeeelsker Trapholt museet i Kolding, det er skønt med så smukt et museum i nærheden af det inderste af udkantsdanmark.
Og jeg vil hermed slå et lille slag for det, hvis I kommer til at kede jer en kold, blæsende og stormfuld majeftermiddag, som det jo så ofte er i tiden.
Det rummer lidt af hvert, faste udstillinger, som en rundtur gennem dansk møbeldesign, Arne Jacobsens sommerhus, som altid er et besøg værd, og selvfølgelig diverse udstillinger on tour. Jeg var ret vild med René Holms Tidsrejsen. Den kan du læse mere om HER.
Nå ja og en pilfingerzone, så museet rummer skam også børn. Dog næppe mine…,men andres, hvorfor ikk’.
Jeg venter lige med at tage chancen et par år endnu.

Til min store og glade overraskelse var der sørme Pinsemarked på museet, da vi ankom. Intet mindre end et sandt æstetisk slaraffenland i telt og så var det endda muligt at betale sig fra noget af al den skønne kunsthåndværk. Jeg ærgrer mig blot over, jeg ikke var klar over det før… i går. Men nu ved I det. Husk Pinsemarked på Trapholt næste år. Jeg skal nok hjælpe med at holde øje.

I får lige et lille sneakpeak på noget af det, jeg fik med mig hjem. (Anders, indlægget stopper her, og hvis ikke, så lad mig henvise til ovenstående:”det var til at betale sig fra.”…).

trapholtkøb

Men altså, tag på Trapholt, det er virkeligt et besøg værd og hvis du ikke er så meget til kunst, så er museumsbutikken helt fantastisk.

Godt gået Trapholt.

Kærligst Sab.

Ps. Jeg beklager kvaliteten på billedet øverst. Jeg roder med et billederedigeringsprogram, som ikke helt vil det samme, som jeg. Jeg arbejder på sagen.

Spiir DIY Award 2016