Ain’t kalkmaling a bitch

Der kan forekomme vredesudbrud i dette indlæg, blot til en orientering.

Kalkmaling er det seneste projekt, jeg arbejder på i gangen. Et lidt mere langsommeligt et, fordi kalkmaling skal males på med en bred pensel i lange eller korte, alt efter udtrykket man ønsker, vilkårlige strøg. Se hér. Det er fint, intet problem.

Et andet problem er dog opstået, for den kalkmaling vil altså ikke helt det samme, som jeg vil.

For det første er det ikke bare en maling, der med lethed lader sig smyge op ad mine vægge. Det er nærmere – sirup. For det andet lod ekspeditricen mig fortælle at et enkelt lag maling dækker, som det skal, hvorefter jeg klappede i mine små fede hænder. Jeg maler nemlig altid mine vægge 3 gange. To gange mætter og dækker efter min mening ikke optimalt. Bum.

Men jeg skulle blive klogere. Bevares, malingen er tyktflydende og den dækker godt, men den hvide væg trænger desværre igennem hvor penselhårene varierer samt hvor penselstrøgene tager sin begyndelse. Det har været en forholdsvis frustrerende proces, fordi at effekten ellers er super lækker.

“Så maler du da bare to gange”, trøstes man af sit alterego og youtube-vejledningen ovenfor, men kalkmaling opfører sig stadig ikke som almindeligt maling, og lægger sig langt fra jævnt anden gang. Her suges malingen af det første lag og bliver, omend muligt, endnu mere stridsomt at “smøre” på væggen. Snøft.

Nej, kalkmaling er en bitch, men bitches get shit done, så jeg fortsætter min kalkmalingfærd og det skal sikkert nok lykkes mig at nå til vejs ende.

Kærligst Sab.

Nå ja, “Vil du male med kalkmaling igen?” spørger alteregoet afslutningsvist.

Ja – selvfølgelig, for effekten er som nævnt lækker, men jeg vil dog grunde min væg med en helt almindelig maling i samme nuance som kalkmalingen. Så man undgår at første lag suger andet lag til sig og det dermed kun bliver nødvendigt at male væggene én gang med kalkmalingen i al fald.

Desuden vil jeg efter endt maling seale mine vægge med den dertilhørende sealer selv om det matte resultat formindskes og væggene bliver en smule mere blanke. For væggene er sarte, særligt i nærkontakt med våde hunde, som billedet herunder illustrerer.

Hvad har I mon af erfaringer med kalkmaling?

Kærligst Sab, igen.

relaterede indlæg

Okkerdrømme

Omkring vinterferien tikkede en messengerbesked ind på min mobil i stil med: “Jeg mangler inspiration til min entré. Er du frisk?” JA, selvfølgelig, for jeg elsker små “opgaver” som dem, særligt fordi det ikke er hos mig selv. Gnæk Gnæk.

Det er altid nemmere at indrette andres boliger og haver for den sags skyld, end sin egen. Hvorfor? Måske fordi, at det man bestemmer sig for hos sig selv skal være så holdbart, at man kan holde ud at gå i det – et par måneder i hvertfald.

Hos andre er det ikke en problematik, man skal tage stilling til. Der skal man nærmere overveje hvordan deres personlige stil kan afspejles bedst muligt i deres i boligindretning uden at funktionaliteten ryger. Uden funktionalitet dur helten nemlig ikke. Det har jeg lært på den hårde måde gennem flere års familieforøgelse og som hundeejer.

Sanne havde altså brug for ideer, og jeg foreslog hende to veje. Blå eller rød. Hun valgte den røde- eller okker/terracottavejen, som jeg nok nærmere vil kalde den. I dag ser jeg, at den blå var alt for nordisk minimalistisk til hende. En varmblodig okker/terracotta er det helt rigtige. Hun klæder sig ofte i brændte farver, hun skræmmes ikke af pyntegenstande i primærfarver og en stueendevæg har hun valgt at male i en lækker brændt grønlig farve.

Jeg skriblede ideer ned til hende, fandt farvekort og smed dem hendes vej. Hun accepterede og er nu i fuld gang og jeg glæder mig til resultatet.

Sannes entré er et lille kvadratisk rum med forholdsvis meget dagslys. Det var holdt hvidt-i-hvidt med sparsom indretning. Enkelt, nemt og funktionelt, som også kan forstås på en anden måde, men som langt fra egentlig er Sanne. Sanne er til fest og ballade, og det skal hendes entré også være. Jeg foreslog derfor en colorbox-agtig indretning.

“Mal alt!” på nær gulvet i samme okker/terracotta farve og sørme om hun ikke var frisk på det, selv om husbonden vist stadig skælver lidt. Undskyld N.

Desuden foreslog jeg hende en spejlvæg på den ene væg. En bænk, med skind og planter ved den anden samt en knage-anordning. Jeg foreslog hende at entreens lyskilder kunne være en kombination af væglamper øverst i en række på væggen med spejlene samt en mere hyggelig belysning ved bænken.

På gulvet i midten var min ide, at hun skulle placere et kelimtæppe.

Mit moodboard kan give et praj over hvad jeg har tænkt, selv om boardet allerede afviger fra de originale skiblerier Sanne fik. Sådan er det med ideer, de udvikles og omtænkes og når Sanne er færdig er resultatet helt sikkert et helt tredie.

/1 New works pendeller (pendellamper til hyggebelysning)

/2 Optic Wave Væglampe fra Design by us (væglampe som overordnet lyskilde)

/3 Planter, altid! Disse er fra IKEA.

/4 Jotun Lady farvekort. Brændte farver

/5 En spejlvæg. Disse er blandt andet fra fenomen.dk og barokko.dk

/6 Skind

/7 Jørgen Bækmarks Bænk i flet fra Coop.

/8 Kelimtæppe fra Afghanistan

Jeg glæder mig til at se mine teorier i praksis hos Sanne, så entréen ikke længere er min, men hendes.

Kærligst Sab

Update igen, igen, igen

Stadig ikke færdige og hermed fortsættes dette indlæg uden diverse undskyldninger. Vejen til helvede er jo som bekendt brolagt af selvsamme.

Lad mig i dette indlæg i stedet fokusere på alle de ting vi faktisk har nået.

Elektrikeren har været forbi, han mangler at tilslutte et eller andet, som han har forsøgt på at forklare mig en del gange efterhånden uden held. Han mangler endvidere at montere afbrydere og stik, men her er vi stødt på et problem. Det er ak og ve ikke længere muligt at købe de afbrydere, vi har monteret i de resterende rum i huset. Vi er derfor på afbryderjagt. Så hvis du kender nogen, der kender nogen, så sig endelig til.

Afbryderen er fra LK Classic sortimentet, (jeg beklager de fedtede fingre og spejlbilledet med fotografen.)

Mureren har været forbi og gulvet er lagt bortset fra et par kringlede hjørner og den sidste fuge. Det er så smukt og…sart, desværre. Men jeg håber virkelig, imprægneringen og den voksbehandling fliserne skal behandles med afhjælper det problem. Ellers…

For en sikkerhedsskyld har vi dækket gulvet til med pap.

Maleren har været forbi, og væggene er klar til kalkmaling. Jeg håber på, at tage de første strøg denne uge. Bør det være et benspænd?

Loftet er malet, listerne er sat op og endnu en omgang akrylfuge-arbejde kan tage sin begyndelse, inden de sidste omgange med højglansmalingen kan stryges på. Denne gang bruger jeg malerfinishfuge fra Dana Lim, som kan slibes og som svinder minimalt.

I sin tid da vi renoverede stuen faldt valget på højglansmaling til al tydelig træværk i rummet og den tråd har vi tænkt os at fortsætte. I al fald når det gælder bjælkerne i loftet. Vi har sidenhen malet diverse lister matte igen. Tiden rendte fra højglansmalingen, men effekten med bjælker i højglans er dog så fin, at vi gentager succesen i gangen.

Nå ja, jeg går udfra at A tænker i trappen. Han plejer at regne den ud. Det sker også, at han sender mig en mail med forslag til gelænder og ophæng, men ellers går det nok. Vi kan jo bare beholde, den vi har.

Kærligst Sab.

Det’ i og a’ æ tøj, det’ simpelthen for møg.

Sidste uges benspænd er opfyldt. Næsten da, for jeg er ikke helt færdig med at male bjælkerne endnu.

Det tager alligevel sin tid. Egentlig ikke fordi det tager sin tid, men fordi det skal gøres så mange gange og så er der altid et irritationsmoment, der rammer mig, når jeg skal male.

Forberedelsen! Selve malerarbejdet er jo nemt nok. Men forberedelsen er virkelig øv!

Først af med tøjet, så malerklunset på.

Så malergrejet frem og afdækning på, måske er man endda så uheldig, at man skal tape kanter med malertape.

Så slibe, så tørre af og SÅ male.

Så rengøre sig selv og penslen eller bild da dig selv ind, at du jo kan vente med rengøring af pensel, til du er helt færdig med malerarbejdet. Not!

Hvilket så resulterer i endnu en dyr pensel ud ad vinduet efter endt projekt.

Så malerklunset af og så rengøring af sig selv og de vilkårlige steder man trods afdækning kom til at strinte, ALLIGEVEL!

Altså, er malerarbejde indbefattet af en helt masse så’er, jeg af en eller anden grund glemmer, når resultatet står færdigt og heldigvis for det, siger jeg bare.

Jeg vil i gangen at male, vi skrives ved.

Kærligst Sab

En kork-affære

Kork hitter, det er ikke noget nyt, men nogle gange kommer en forelskelse snigende uden, man helt kan forklare, hvornår den virkelig slog ned i én. Var det da man opdagede Gry Fagers mormor stel for efterhånden længe siden. Var det da man spottede en pude i kork for et års tid siden, (som man i øvrigt stadig forbander sig selv over, man ikke fik med sig hjem). Eller var det da Ikea lancerede Sinnerlig kollektionen?

Jeg er ikke sikker. Men helt sikkert er det, at jeg har erhvervet mig en kork-affære og her er lidt inspiration til jer, hvis I heller ikke kan leve uden kork i boligen ret meget længere.

/1 Ikeas Sinnerlig Taburet, /2 Luckies Verdenskort Opslagstavle, /3 Bordskånere Fugle, /4 Rejsetaske / 5 Vitra Cork Family Taburet, /6 New works Pendel Material Kork

Rigtig god weekend derude.

Kærligst Sab

Akrylfuge og et benspænd

Jo, man kan faktisk godt skrive et indlæg om akrylfuge. Men jeg lover at gøre det kort.

Jeg har nemlig bestemt mig for at benspænde mig selv denne uge og det benspænd involverer akrylfuge.

Jeg SKAL have loftet i gangen spartlet, fuget og malet færdigt inden weekenden er omme og I skal være mine vidner.

For når loftet er færdigmalet er det tid til væggene og dem glæder jeg mig simpelthen sådan til at male. Ja, det er virkelig hul i hovedet at glæde sig til at male, men de vægge, jeg skal male er blevet de smukkeste vægge, jeg længe har set. Fuldspartlet og slebet af en hamrende kompetent malerinde, der virkelig kender sit kram og værner om sit fag. Hvor ofte møder man håndværkere som hende? Ikke ofte og jeg har altså mødt en del på vores renoveringsrejse.

Væggene står så knivskarpe og glatte, de nu kan stå i et gammelt hus, at man skulle tro, de var filtet. Men niks, det er de ikke. De har blot været under ekstrem kærlig behandling. Mange tak for det, malerinde.

Loftet fremstår nu med fermacellplader og mit kommende ugentlige aftenprojekt kommer til at bestå i at få dem til at fremstå glatte og hvide.

Filt på pladerne bliver ikke nødvendigt denne gang, eftersom der ikke er samlinger mellem pladerne. Der er så at sige ikke noget filten skal holde på.

Bjælkerne er grundet med en forseglingsgrunder, så diverse udtræk ikke kommer til at genere det færdige resultat. Dernæst skal der fuges med akrylfuge. Alle store revner og kantede overgange skal fyldes og afrundes. Akrylfuge er eminent til det job. Kør først en stribe fuge og udglat med en finger. Sørg for at have en våd klud ved hånden i tilfælde af fejl. Når først fugen tørrer op, bliver den som gummi og svær at arbejde med, også selv om det egentlig er et taknemmeligt præparat.

Akrylfuge er the shit – seriøst, og bør være en del af indholdet i enhver renoveringsentusiasts
værktøjskasse.

Vi skrives ved om benspændet eller noget andet.

Kærligst Sab.

Til den kommende mor

I mandags besøgte jeg et af mine bedste mennesker på Odense Universitets hospital. Hun er indlagt på barselsgangen med komplikationer, men efter omstændighederne går det heldigvis godt.

Jeg kom dog efter besøget i snak med nogle kolleger som tippede mig om nogle fine fødselstavler, de var stødt på på instagram. Jeg kan se at fænomenet ikke er nyt, faktisk har flere blogget om lignende, men  det er nyt for mig, måske fordi jeg ikke længere er vordende og at det efterhånden er længe siden, jeg var det.

Faktisk har jeg aldrig fået taget mig sammen til at få lavet sådan en fødselstavle med mine børns data, og som den ravnemor jeg er, indrømmer jeg her sort på hvidt, at det heller ikke går for godt med barnets bog som enhver mor med respekt for sig selv, jo gladeligt noterer nuttede finurligheder i.

Min datters bog har et par siders skriv, men min søn har intet andet end en masse løseark i en bunke. Det er endda så grelt i hans tilfælde, at vi ikke fik taget billeder til barnedåben, heller. Ja, det er virkelig under al kritik og nu, jeg er i gang med at skamme mig, kan jeg passende benytte lejligheden til at indrømme:

-at det er meget ofte, jeg glemmer at give min datter idrætstøj med til idrætstimerne. Det er hver onsdag, Sab. Fat det nu!

-at jeg næsten altid glemmer, at få deres overtøj med hjem til weekenden, så de intet har i nødstilfælde

-at jeg ofte glemmer at tjekke tabulex og skoleintra for informationer og i så fald for sent…

-at det altid kommer som en overraskelse at de skal have madpakker med i skole, hvorfor hvidt brød må kompensere for rugbrød, der desværre er muggent…IGEN!

-at de får lov til at spille alt for meget på iPaden, så jeg får tid til andre ting end at tage mig af dem

-at de får alt for meget kage, snolder og saftevand oftest på én gang i ét interval på en random søndag fra ca kl. 10-20.00

-og at de… jeg kunne sådan set fortsætte i det uendelige, men stopper for alles skyld her.

Derfor kære børn og omgivelser:

UNDSKYLD på forhånd.

Tilbage til fødselstavlen.

Jeg tror, jeg vil have mig anskaffet sådan et par stykker med mine børns data. Det er jo aldrig for sent.

Hell, jeg kunne endda få min egen fødselstavle genproduceret, selv om jeg vist har en broderet klokkestreng liggende et sted i gemmerne. Og dog, det vil måske alligevel være et udtryk for den ultimative narcissisme.

Men her er de altså, kære dejlige menneske, ravnemødre og vordende mødre derude.

En enkelt model i skala 1:1 fra The Birth Poster Pris: 60 euro.

Superheltemodellen fra Plakatdyr.com Pris:179 kr.

og den klassiske model, som fås i mange variationer og farver fra Plakatdyr.com Pris 139 kr.

Rigtig god weekend.

Kærligst Sab.

Ps. Tak for tippet Ida og Signe;)

Update på gangen

Niks, ikke færdige og ikke færdige foreløbigt.

Det går fremad, dog og snart skal I få lidt billeder derfra, men først skal I forestille jer hvordan, det kommer til at se ud – en gang.

Flisegulvet har I allerede mødt. Sildebensparketgulvet skal I forestille jer som trin på den nye trappe som A vil snedkerere.

Glasvæggen er efterhånden et must i blogland og alle vegne, hvilket man jo godt kan forstå. Den bliver også et must hér, dog i en discountudgave eller til-at-betale sig-fra-udgave, om man vil. Vores glasvæg skal agere trappegelænder, og bygges i træ, men mere om det i et andet indlæg.

Væggene skal have mineral kalkmaling fra Jotun i én af ovenstående nuancer og så har jeg just opdaget lamperne fra Graypants i laserskåret genbrugspap. De er da for fede! Find dem hér.

Kurveflet, som du kan finde hér, og planter må der selvfølgelig til for hyggens skyld. Stuebirken skal i den forbindelse generobres, og måske jeg får mig taget sammen til at få lavet den plantekasse, jeg længe har haft intentioner om.
Uhh jeg glæder mig.

Kærligst Sab

Nybyggerne musthaves

Det var så den påske. Dejligt og tiltrængt, meeen også tiltrængt med lidt “fritid” på jobbet igen. Man kan godt få lyst til at trække hår ud af hovedet på sig selv efter 6 dage i legoleg med en tre-årig, der konstant vil tiltales “påskehare” eller “Jack Frost”. (De “Eventyrlige vogtere” hitter på Netflix disse dage som kærkomne pauser). Der har været plads og ikke mindst tid til tæsk i spejlæg med den 6-årige, der er blevet æltet modellervoks og der er blevet malet i malebøger. Summa summarum der bør være overskudsfinanser i banken at trække på, når nu hverdagens ræs sætter i gang igen.

Meeen der har også været tid til tv2play og dermed Nybyggerne, og i den forbindelse overvejelser over rigtig gode ideer, jeg kunne finde på at kopiere, såkaldte musthaves.

  1. Skrift og tegninger på væggene. Det er da ret hyggeligt når Cecilie giver den gas på diverse lodrette flader. Det kræver selvfølgelig en okay streg, ikke en streg som min. Faktisk tror jeg samtlige af mine elever vil holde med mig i den tese.
  2. En væg beklædt med kork- ja da, det er sgu da for blæret. Eller et kork badekar for den sags skyld. Sådan dér Christine og Mikkel. Bør man have et kork køkkengulv? Hmm..
  3. Tørresnoren snoet om knager på tagterassen. Det var altså også en god ide -og en funktionel ide ikke mindst. Igen Cecilie og Jonas. Den overvejer jeg virkelig at kopiere i gangen, på en eller anden facon.
  4. Igen Cecilie og Jonas. Fuglehuset som en lille kopi af rødt hus. Super fin. Den kunne jeg også godt finde på at kopiere. A er du frisk?
  5. Sofaen i jern, spraymalet mat guld og polstret i grøn velour. ‘Amen den var cool. Virkelig godt design. Jeg overvejer at tage et svejsecertifikat, så sådan en sofa kan blive en realitet herhjemme også.
  6. Ishuset på Lilis værelse. En rigtig god ide. Særligt til forældre med et enkelt barn eller vordende forældre, der stadig har drømmene, håbet og samtlige principper intakte. Spøg til side. Ishuset er en hyggelig ide, og hvem siger at et ishus er et must. Et dukketeater kunne også være en ide. Hold nu op, jeg har kreeret mange teaterscener i papkasser hos min savnede mormor, da jeg var barn. Dejlige tider.
  7. Palmebladetapetet i påklædningsrummet hos Marianne og Steen. I det hele taget spillede den lyse grønne farve og tapetet 100% i det rum. Det par fortjener så mange skulderklap og en velfortjent pause. Sikke et arbejde, det må have været for dem. De vidste ikke, hvad de gik ind til de stakler.
  8. Det lille badeværelse hos Anne og Todd. Den med den patinerede bordplade, der skulle have været et indisk brudebord og Villa Handmade fliser på gulvet. Er det inhabilt at nævne, når man selv har købt fliser fra det firma? I øvrigt var de hvide marmorfliser på henholdsvis Cecilie og Jonas’ badeværelse samt i Christine og Mikkels wellnes-badeværelse også lækre, Bare ærgerligt at min bedre halvdel bilder sig ind, han ikke kan lide marmor. Sikkert et barndomstraume. Jeg husker i al fald mine forældres tidligere marmorsofabord og det er ikke marmordesign som den, jeg sukker efter.
  9. Christine og Mikkels baghave med vertikal krydderurtehave på rionet og højbede i metal. Funktionel og inspirerende.
  10. Det gamle skoleskab i Anne og Todds soveværelse. Skabet de nært mistede på motorvejen. Fedt skab, som jeg husker fra min egen folkeskoletid, men som nok er umulig at få fingre i. Måske jeg skulle prøve. I så fald hører I nærmere.

Nybyggerfinalen løber af stablen i morgen på Tv2 kl 20.00. May the best couple win.

Kærligst Sab.

En tidslomme i udkantsdanmark


Jeg er kommet med i en loge. Ikke noget med hvide handsker og hemmelige ordener, nærmere noget med indtagelse af mad og alkohol i relativt store mængder. Lige efter min bog.

I weekenden mødtes vi for anden gang. Sat i stævne i udkantsdanmark i en hytte tæt på vadehavet. Mine forventninger var en hytte som i et sommerhus med lysnede rustiktrævægge, møbler forvist fra hjemmet fra samtlige årtier og sidst i ’90erne terracotta rustiklook-fliser på badeværelset. Det lyder fordomsfuldt, det er jeg med på, men det er det ikke. Bevares, i sommerhuse slapper man jo af og hvis ikke der skal være plads til møblerne dér, hvor så?

Det jeg mødte var dog noget helt andet.

Det var en 50’er tidslomme, (til trods for at hytten sikkert er opført i ’70erne indeholdende teaktræ en masse, babyblå køkkenpaneler og sortmalede lister. Helles mor, (som ejer hytten), havde ikke ladet sig friste af “lyst og nordisk” selvom hytten vist er en nyerhvervelse.

Det var den lækreste hytte. Det ER den lækreste hytte. Smuk, ærlig og underspillet. Helle fortalte mig at hendes mor selv havde fundet møbler til hytten. Hun havde altså tænkt over at være hyttens arkitektur tro. Sådan Helles mor! Det er for sejt og hvor gør det bare godt i en boligbloggers hjerte, når mennesker er deres boliger tro. Det er nemlig rigtig god stil.

Sorte lister og træ i overflod krydret med 50’er daybed og le klintfolder

Babyblå paneler i minikøkken og bad med præcis den interior der bør være. 

Til sidst men ikke mindst fordelingsgangen med smukke teakdøre.

Nostalgien ville ingen ende tage. Jeg stødte sågar på en SORT skovsnegl krydsende den smukke naturgrund, der tilhørte hytten. Jeg overvejede et øjeblik at transportere den med hjem, men jeg gjorde det ikke. Det ville alligevel være synd for den. I stedet inviterede jeg åbenbart et par enorme sorte skovmyrer med mig hjem i bilen, hvilket resulterede i et faretruende venstresving midt på vadehavsbroen. Hvorefter jeg, trods en skøn tur, priste mig lykkelig for, at jeg var på vej tilbage til civilisationen igen.

Kærligst Sab

Spiir DIY Award 2016