Næsten seks og klar til disco…måske.

Min datter fylder år  og hvad rører sig, når man hastigt nærmer sig det 7. leveår, udover Ipad’en selvfølgelig? Disco, måske?

Det prøver vi i hvertfald.

Det er meget forskelligt hvor længe min datters kærlighedsaffærer til legetøj og lignende beskæftigelser holder.

Frozen var populær længe. Først filmen, så kjolerne og siden dukkerne. Nu har lillebror overtaget frozen-tøjet, han er stadig ret pjattet med Oluf, og hvis jeg taler om, at jeg skal besøge min veninde Anne, tilføjer han hurtigt et begejstret og spørgende “Elsa og Anna?”

Barbieerne var også populære en god rum tid, men hun har ikke leget med dem længe og det barbiehus vi byggede i en pøl af sved og tårer, da kærlighedsaffæren var på det højeste, legede hun med den herrens juleaften, hun fik det.

Dukker – har hun aldrig rigtig givet sig i kast med, selv om hun på det mærkværdigste mener, hun ønsker sig flere.

Lige nu giver hun den dog ret meget gas til diverse popnumre på youtube, og hvis vi kan filme hende i mens, er det bare TOPNICE!

Narcissismen længe leve.

Derfor har jeg søgt lidt discoinspiration til det “nye værelse”. I ved det med de kommende skunkeskabe og jeg tænker sølv, guld eller glitter må være sagen.

Se med her:

Skærmbillede 2016-07-14 kl. 22.39.19

 

Pink glittertapet fra Ilovewallpaper.uk LINK

eller hvad med et forhæng i pailletter? Se madebygirl.blogspot.dk

Skærmbillede 2016-07-15 kl. 20.29.30

LINK

Muligheden for mere afdæmpet shine, findes også i form af gulddots på væggen. Se blog.styleestate.com

Skærmbillede 2016-07-15 kl. 22.15.36

LINK

Eat glitter for breakfast and shine all day, right?

Kh Sab

PS. Sig til hvis I har andre geniale ideer.

 

relaterede indlæg

Kringlede pigeværelser vol. 1.

Min datter fylder seks om lidt. Seks rimer på skolestart. A, (læs min bedre halvdel), og jeg er derfor blevet enige om at fødselsdagsgaven bør indbefatte en mindre optimering af det knapt så optimale og for den sags skyld funktionelle værelse, hun har i øjeblikket. Optimeringen skal indbefatte et skrivebord.

Jeg er med på at børn færdes, hvor vi voksne færdes. Altid. Suk! Meeen vi vil nu alligevel gøre et forsøg på at gøre hendes nuværende værelse en smule mere brugervenligt og dermed måske endda mere tillokkende.

Min datters værelse er et kringlet et af slagsen. Vores hus er faktisk i det hele taget ret kringlet. Det ER gamle huse jo, og det har jeg begrædt mange gange, men helt ærligt, det gider jeg ikke længere. Det handler jo egentlig blot om at tænke funktionelt. Der findes mange familier, der bor på mindre plads end vi gør. Ikea kører en kæmpe business på det koncept.

Min datters værelse indbefatter en skråvæg, som vi længe har talt om, bør transformeres til skunkeskabe. Gulvpladsen under væggen kan ikke udnyttes til leg grundet skråvæggen, hvorfor det vil være mest optimalt at udnytte pladsen til opbevaring. Derfor er den vilde skunkeskabsjagt gået ind. Vi har for længst opgivet kommercielle fabriksløsninger. Kringlede huse, kræver desværre også ofte kringlede løsninger, som hjemmegjorte af slagsen. Så vi må i gang.

Hér lidt inspiration, hvis I selv skal i gang med at kringle den.

Hey, det er sgu da svært at finde inspirerende skunkeskabe på nettet.

I får i stedet et billede af værelset, som det ser ud nu. Ikke særligt funktionelt.

skunkeskabefør

Vi skrives ved.

Kh Sab.

 

Mission impossible, en udfordring!

outofhouseboxI husker nok at 2016-nytårsforsættet for mig blandt andet gik ud på at skabe mere feng shui i hjemmet. Jeg tror nemlig på at enkelthed i mange facetter skaber ro og overskud til mere kreativitet.

Jeg postede i den forbindelse et indlæg om “outofhouse-boxen” og det er stadig et godt tip, særligt hvis man placerer tingene i kassen i stedet for oven på den. Derfor: Note to self: Vælg en kasse uden låg. Flader tiltrækker rod.

Derfra kom jeg aldrig rigtig videre med flere tip, nok mest fordi, jeg ingen har. Jeg leder stadig efter de vises sten i forhold til oprydning, igen fordi jeg i virkeligheden ikke er den opryddelige type, sådan rigtigt. Jeg har imponerende veninder som er, og jeg forsøger ofte at lure deres metoder af, men jeg vender desværre alt for hurtigt tilbage til mine egne usle vaner. Jeg er dog overbevist om, at jeg fungerer bedst i en smule struktur frem for, for meget kaos. Derfor vil jeg de kommende uger gøre en større indsats for at gøre min “mission,  possible”.

Og hér kommer så den udfordring, jeg har givet mig selv, også til jer.

Hvis I da, som jeg, mener I har for mange ting.

Skil jer af med 20 ting på 48 timer. Her gælder selvfølgelig ikke almindeligt skrald. Nærmere tøj i garderoben, der efter 3 år stadig bare hænger, kassen med cd’er I aldrig hører mere og de røde sko, der aldrig bliver helt rigtige. Sælg det, forær det væk eller smid det ud.

20 ting..Kom nu.

Lad mig høre fra jer.

Kærligst Sab

 

Warm Blush

Det er tid til en make over.

For en rum tid siden købte jeg en spand Warm Blush vægmaling, helmat. Jeg er, som allerede nævnt, ret tosset med farver på væggene. Blot en enkelt i et rum. Det tilfører virkelig rummet dybde, varme og hygge. Prøv det, og husk så at accessorize i samme farveskala. Det er smukt når, tonerne følges ad, men lad den valgte farveskala stå alene i tæt sammenspil med den væg, du vælger. Det kan hurtigt blive for meget med den samme farveskala mange steder i selvsamme rum, særligt hvis det er et lille rum.

Malingen jeg havde købt, stod længe. Jeg kunne ikke rigtig bestemme mig for hvilken væg, jeg skulle male og efterhånden blev spanden til endnu et af de søsatte projekter, jeg ikke får ført til ende og der er mange.

Det skulle være løgn. I stedet prakkede jeg det på en veninde mod det faktum, at jeg fik lov til at bestemme, hvordan væggen ellers skulle stå færdig.

Resultatet ses nedenfor:

warm blush makeover

Vi mangler lige lidt småting, som at få styr på noget ledningsspaghetti og et par kontakter. Jeg leder også stadig efter en eller anden form for himstregims, dvd-afspilleren kan bo på. Et eller andet neutralt. I det hele taget synes jeg, det er svært med tv-borde og deslige, men mere om det i et andet indlæg.

Ellers alt i alt en fin løsning, taget en lidt kedelig væg før, vi begyndte, i betragtning.

Væggen før Warm blush:

jannies væg

Jeg vender tilbage med det endelige resultat. Indtil da fat eventuelt malerrullen og mal en væg, men ikke hvid.

Kærligst Sab.

 

Spiir DIY Award 2016