Efterårssysler vol. 2. Mislykkedes, desværre

efterårspynt ved indgang

Efterårssysler

For små 14 dage siden bandt jeg en nem og enkel efterårkrans, mens min skønne niece filmede og efterfølgende klippede en fin lille tutorial sammen. Hvis I missede den, kan I læse indlægget og se filmen hér.  Den blev fin, synes jeg. Jeg har bundet et kæmpe eksemplar lignende som en hyggelig velkomsthilsen ved vores hoveddør. Den kan I se på billederne nedenfor.

I dette indlæg var det så min plan at forsøge mig med en lidt anden men, vil jeg vove at påstå, endnu nemmere efterårs DIY. Stadig i ude-kategorien, næstefter julen er efteråret jo den årstid, der lægger op til aller mest accessorizing udendørs. Efterårsløvet skriger efter at lade sig omforme til alverdens sysler. Der er smukke blanke og glatte kastanjer, som lader sig forvandle til alskens kastanjedyr og så er det endnu en gang oplagt at plante krukkerne om og til med vindhekse, lyng og asters i brændte farver. Selvfølgelig ja, der er jo også græskar, man kan fornøje sig med. Jeg har samlet forskellige græskarideer på min opslagstavle fra pinterest hér. Husk, det er ikke nok med et enkelt græskar. Giv den gas!

Tilbage til min mislykkede efterårssyssel.  Det jeg ville vise jer, og droppede, men så nu viser jer alligvel, var/ er hvor hurtigt og nemt man egentlig kan fikse en efterårskurv, hvis man altså er beriget med seriøst ukrudt eller bor tæt på et vildt område.

For det man skal bruge er et mindre træ/ eller gevækst af en art gravet op med rod, jord, en kurv eller krukke og lidt pynt til at camouflere jorden i kurven/krukken. Skraldeposen er såmænd blot til at holde lidt på jorden, så den ikke drysser for meget.

Startkid

Efterårskid

Hvorfor mislykket, Sab?

Fordi træet/gevæksten var visnet efter tre dage og det synes, jeg trods alt ikke, jeg kan være bekendt at prakke jer på, (hvilket jeg så gør alligevel). Posen havde fået huller, så træet kunne ikke have været druknet, og i så fald er det godt nok også hurtigt. Jeg glemte vist bare et øjeblik at træer taber løv i efteråret – også de små, og jeg har sikkert fremprovokeret det, ved at flytte træet fra vante omgivelser.

Så det bliver en ommer herfra. Indtil da, kan I se lidt billeder af træet/gevæksten i prime og fall.

Gevækst in prime
Efterårskurv

 

Gevækst in fall.

efterårsysler

Vi skrives ved.

Kærligst 

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *