Gangen, nu med jern- og glasvæg

og faktisk en jern- glasvæg hurtigere end forventet.

Benjamin fra Jern og Glas havde egentlig bedt om lidt længere leveringstid, men det blev alligevel ikke nødvendigt.

Så jern- og glasvæggen er oppe og vi er meget tilfredse med resultatet. Væggen er ikke den første man får øje på, når man træder ind i gangen til trods for, at den er et forholdsvist prangende indslag. Men den er ret tydelig, hvis man tager et kig op mod reposen og så er vi enige om, at huset syner meget højere, efter glasvæggens komme. Den forlænger simpelthen væggen ved trappen.

jern- og glasvæg

Lidt om glasvægs-processen

A og jeg har i mange år været enige om, at væggen mellem reposen og gangen skulle være af glas i en eller anden omfang. Gamle sprossede forsatsvinduer var egentlig vores første idé og det kunne bestemt også have været lækkert. Feminint, men lækkert. Problemet er bare med de der vintageløsninger og patina, at de er knap så funktionelle og funktionalitet er bare vigtigt i travle børnefamilier. En hvidsprossetvindues-væg var drømmen – og så fik vi børn.

Så kom idéen med en glasvæg med bejdsede trærammer.  Det kunne også have været lækkert og ikke mindst noget A  kunne lave forholdsvist billigt selv. Men i en travl børnefamilie tager ting tid og det ville så være endnu et gør-det-selv-projekt i gangen, som allerede har været en alt for lang proces.

Derfor kom vi altså frem til jern- og glasvæggen med rammen af støbejern. Stadig klassisk, forholdsvis funktionel og super lækker. Jeg tror ikke, jeg er stødt på en bolig med en integreret glasvæg, hvor det ikke, har set lækkert ud. Det ER definitivt lækkert med de såkaldte newyorker-vægge. Intet mindre. Jeg googlede derfor newyorker-vægge/jern- og glasvægge en masse og fandt til sidst frem til Benjamin fra Jern og Glas og heldigvis for det. Benjamin så ingen problemer i vores projekt og var meget behjælpelig med ideer og tips.

Her skal tilføjes, at den væg han skulle designe til os, ikke er en banebrydende ny af sin slags. Så fantasifulde har A og jeg trods alt ikke været. Han har bestemt haft andre mere krævende opgaver, det kan han nemlig sagtens klare. Se eksempelvis hér.

jern-og glasvæg

Jern- og glasvæggens ulemper

Indrømmet- vi skulle dog vænne os til væggen, mest fordi at genskinnet fra to beskidte tagvinduer dominerede ret kraftigt, da vi først havde fået væggen monteret. Så meget, at det var svært at se reposen bag glasvæggen, som jo bør være en del af charmen. Husk det handler om indretning hér. Jeg gør mig mange tanker om, hvordan reposen skal syne, nu det kan ses gennem væggen. (Ud med alt legetøj, som det første…)

Nu har vi så småt vænnet os til genskinnet og fået pudset vinduerne (eller rettere min mor tog den tørn), nu mangler vi blot at finde ud af, hvordan vi skal få vinduerne i det øverste hjørne pudset, for sååå funktionelle er vi heller ikke altid i vores beslutningsprocesser.

Kommer tid kommer råd, som man siger. Får du også lyst til en jern- og glasvæg? Så send Benjamin en mail, han er bestemt behjælpelig og faktisk helt fair.

Kærligst

Ps. Husker du det hér indlæg, jeg også skrev om gangen.

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *