Lige et slag for julestjerner

Det var hendes skyld

Det var min venindes skyld. Det var hende, der ønskede min hjælp til indkøb og kreering af det årlige kalenderlys. Det var hende, der stoppede vognen ved de mørkerøde julestjerner. Det var hende, der med bedende hundeøjne kiggede på mig, og det var mig, der sagde: “Nix. Den går ikke”.

Men det gør den måske alligevel. For jeg blev pludselig bidt af en gal julestjerne, da jeg stødte på disse smukke rosafarvede hos en blomsterhandler.

rosa julestjerne

Et forsvarligt antal endte efterfølgende i konebilen og senere på det grønne arkivskab i stuen.

Jeg holder mig dog til de rosa i år. Jeg er ikke gået all in på de mørkerøde endnu, men garanteret, at jeg gør det næste år.

Hvorfor helt ærligt ikke? Det er da en skøn skøn mørkerød farve, de julestjerner har. Fantastisk julet apropos mit julerøde indlæg. (I øvrigt skulle jeg sige fra min mor, at det altså kun var juletræet, der var pyntet med lilla julepynt, da jeg var barn.)

Reglerne for julestjerner.

Julestjernerne er blevet en del af min julepynt i år, men der er regler for, hvordan julestjernerne skal håndteres:

  1. De skal samles et sted. Ikke noget med en enkelt på sofabordet, en enkelt på spisebordet og en enkelt på kommoden. Saml dem ét sted.
  2. Potterne skal variere i størrelse og placeres i større grupper. Nej tak til tre på stribe eller tvillinger.
  3. Regel tre er ikke ultimativt gældende, men det er en god idé at vælge krukker i samme nuance.
  4. Ovenstående gælder ultimativt for julestjernernes nuance. Vælg den samme eller de samme nuance/nuancer, ikke noget med hvide og røde julestjerner i samme gruppe.

rosa julestjerner

Det var julestjernereglerne. Følger du dem, bliver det uden tvivl godt med julestjerner, som en del af julepynten.

Jeg har sågar forsøgt mig med julestjernekakedomaer, som egentlig blot er en plade mos viklet om roden af en julestjerne. Holdbarheden var desværre for kort, så den DIY arbejder jeg lidt på endnu, inden den offentliggøres. Julestjerner er nogle sarte ladies. Se hvordan de skal plejes hér  og glem dem ikke i et koldt bagagerum. Jeg taler af erfaring.

Jeg håber, I har fået mod på at give den julestjernegas.

Kærligst 

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *