Jeg læser…

…en masse, men jeg skal indrømme at Paul Austers “New York Trilogien” spiller mig et puds. Jeg har ikke givet op, men det er godt nok tæt på.

For en del år siden efterhånden i forbindelse med engelskstudiet blev jeg grebet af hans roman “Brooklyn dårskab” (“Brooklyn Follies”, originaltitel) som en særdeles velskrevet og hjertevarm roman om en ensom forfatter, der trækker sig tilbage for at dø, men som konstant forstyrres af diverse forhindringer og som plottet skrider frem heldigvis kommer på bedre tanker.

Paul Austers “New york Trilogien” begynder egentlig også ret interessant en sen aften i New York, hvor en ensom forfatter ringes op af en mand som har brug for, ikke forfatteren, men Paul Austers hjælp. Og så er der lagt postmodernisme i kakkelovnen, for efterfølgende følger vi forfatteren Quinn eller Wilson eller Auster, som autodidakt detektiv på jagt efter en skør lingvist. Sådan snor plottet sig rundt om sig selv og metareflekterer i røde notesbøger.

Det er virkelig så skørt, som det lyder alt i mens Auster jo er en fremragende og intelligent forfatter. Desværre bliver romanen blot efter min mening mere utilnærmelig end interessant. Jeg måtte ikke mindre end fem gange genlæse en passage, hvor han referer til denne professor i lingvistiks alternative universitetsafhandling om babelstårnet og sproghistorie i det gamle testamente. For ikke at tale om de gange jeg måtte genlæse hans reference til Cervantes “Don Quixote”.

For sådan er det med Auster. Han refererer til alverdens myter, forfatterskaber og filosofiske ideer og de dage undervisningen i min skoletid omhandlede dem, var jeg i gågaden, desværre. Sådan kan man fortryde, at man ikke lyttede bedre efter. Husk det nu kære elever. Begå hybris, og I vil møde nemesis.

Heldigvis skal man lære hele livet, så jeg læser videre lidt endnu, men det varer ikke længe før jeg smider håndklædet i ringen, tror jeg.

Nå ja, bør Austers “New York Trilogy” (originaltitlen) stå i bogreolen? For blærerøvseffekt fortjener den helt sikkert en plads. For sproglig lækkerhed og intelligens; klart en plads, men som den gode roman, du fuldstændig opsluges af; nej, desværre. Og jeg er ikke engang færdig med den endnu.

Kærligst Sab

Ps: I mellemtiden, måske i frustration over min manglende forståelse for Auster og eventuelle, let’s face it, litterære dannelse, har jeg læst Maria Gerhardts “Transfervindue”, som så mange andre i tiden gør. Hjerteskærende læsning, som fortjener et indlæg for sig selv. Mere om den senere.

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Skriv til mig, så er du sød

  • SVAR

    Jeg er helt enig i at ‘Transfervindue’ fortjener sit eget indlæg. Gerhardts ‘Der bor Hollywoodstjerner på vejen’ er også en lille perle.

    • SVAR

      Hej med dig.
      Det får den så. Jeg vil tilføje dit forslag min liste.
      Kh Sab