Sådan gør du dit køleskab rent…

på 5 dage

Seriøst, jeg er virkelig ikke meget for at gøre køleskab rent, men jeg er heller ikke meget for et køleskab, der ikke er gjort rent.

Et køleskab er mest appetitligt uden krummer og diverse efterladenskaber på hylderne fra madvarer og retter, der tog sin tur forbi – engang.

Problemet er blot, at det ikke er særligt sjovt at gøre det køleskab rent. Det kan de fleste vist erklære sig enig med mig i. Det fyldes lynhurtigt af alverdens glas og krukker og tuber og pakker. Nogle gange endda flere af de samme, fordi man absolut måtte have et tilbud med hjem, eller fordi man, som jeg, ikke kan se, hvad man egentlig har stående i det køleskab. Jeg proklamerer ellers troligt søndag på søndag, at intet nyt i ugens løb må købes. Køkkenflow og bæredygtighed er jo elementært, men det lykkes mig alligevel sjældent at holde mit løfte.

Nu er jeg så kommet frem til en metode, der forhåbentlig kan tage toppen af irritationen ved rengøringen og afhjælpe det manglende overblik.

Er I klar? Det er rocket science!

Rengør køleskabet i etaper, Voila. En til to hylder pr. dag, når du alligevel rører i gryderne. I samme ombæring kan du med fordel smide de glas og krukker ud, som ikke længere er brugbare og huske dig selv på at få bagt af den surdej, du faktisk har stående inde bagved. Det er nemlig køkkenflow og bæredygtighed samtidig med overblik over ingredienser og igen – endnu mere køkkenflow.

Et par hylders rengøring ad gangen er til at overskue og nemmere at gentage lidt oftere end den normale hovedrengøring af køleskabet.

Jeg må i gang.

Kærligst Sab

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Skriv til mig, så er du sød

  • SVAR

    Måske skulle jeg prøve det, hader at gøre køleskab rent. Rart, jeg trods alt ikke er den eneste. Jeg må også igang.

    • SVAR

      Ja, prøv det. Det virker.
      Kh Sab