Ain’t kalkmaling a bitch

Der kan forekomme vredesudbrud i dette indlæg, blot til en orientering.

Kalkmaling er det seneste projekt, jeg arbejder på i gangen. Et lidt mere langsommeligt et, fordi kalkmaling skal males på med en bred pensel i lange eller korte, alt efter udtrykket man ønsker, vilkårlige strøg. Se hér. Det er fint, intet problem.

Et andet problem er dog opstået, for den kalkmaling vil altså ikke helt det samme, som jeg vil.

For det første er det ikke bare en maling, der med lethed lader sig smyge op ad mine vægge. Det er nærmere – sirup. For det andet lod ekspeditricen mig fortælle at et enkelt lag maling dækker, som det skal, hvorefter jeg klappede i mine små fede hænder. Jeg maler nemlig altid mine vægge 3 gange. To gange mætter og dækker efter min mening ikke optimalt. Bum.

Men jeg skulle blive klogere. Bevares, malingen er tyktflydende og den dækker godt, men den hvide væg trænger desværre igennem hvor penselhårene varierer samt hvor penselstrøgene tager sin begyndelse. Det har været en forholdsvis frustrerende proces, fordi at effekten ellers er super lækker.

“Så maler du da bare to gange”, trøstes man af sit alterego og youtube-vejledningen ovenfor, men kalkmaling opfører sig stadig ikke som almindeligt maling, og lægger sig langt fra jævnt anden gang. Her suges malingen af det første lag og bliver, omend muligt, endnu mere stridsomt at “smøre” på væggen. Snøft.

Nej, kalkmaling er en bitch, men bitches get shit done, så jeg fortsætter min kalkmalingfærd og det skal sikkert nok lykkes mig at nå til vejs ende.

Kærligst Sab.

Nå ja, “Vil du male med kalkmaling igen?” spørger alteregoet afslutningsvist.

Ja – selvfølgelig, for effekten er som nævnt lækker, men jeg vil dog grunde min væg med en helt almindelig maling i samme nuance som kalkmalingen. Så man undgår at første lag suger andet lag til sig og det dermed kun bliver nødvendigt at male væggene én gang med kalkmalingen i al fald.

Desuden vil jeg efter endt maling seale mine vægge med den dertilhørende sealer selv om det matte resultat formindskes og væggene bliver en smule mere blanke. For væggene er sarte, særligt i nærkontakt med våde hunde, som billedet herunder illustrerer.

Hvad har I mon af erfaringer med kalkmaling?

Kærligst Sab, igen.

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 kommentar

  • SVAR

    Hej Sabrina
    Hvilken type kalkmaling bruger du? Bare nysgerrig fordi jeg selv, synes det er superflot, men samtidig også er lidt skeptisk ift., hvordan den er at arbejde med. Endsige bag efter.

    Tak 😀

    • SVAR

      Hej Sara.
      Jeg har brugt Jotun Lady kalkmaling. Den bliver super fin og mat i overfladen, men jeg vil dog anbefale dig, som jeg skriver i indlægget, at dække væggen med en mat almindelig maling først i samme nuance. Jeg sværger også til Jotun her. Kalkmalingen er klart flottest ved første lag. God fornøjelse med det.
      Kh Sabrina