Haveshowet 3

Chelsea Flowershow er verdens største og mest prestigefyldte haveshow, men jeg må nok alligevel erkende, at jeg ærgrer mig over, jeg ikke nåede en tur forbi CPH Gardens i sidste uge. Jeg så TV2FRIs transmission fra showet på TV2 play og det så ganske interessant ud omend målestoksforholdet var noget mindre.

Nå, men man skal jo ikke græde over spildt mælk og kun sjældent kan man nå det hele, hvorfor jeg vil fortsætte og afslutte min lille Chelsea Flowershow-serie med showets bud på nyttehaven. For det havde de skam også et bud på.

Drivhuse var rigt repræsenteret og hvilke drivhuse!

Hér med murstenssokkel og den karakteristiske grønne farve. Den er for lækker.

Drivhuset eller orangeriet, som det jo egentlig er, er smukt integreret i haven.

Hvorfor ikke lade grøntsagerne være en del af prydplanterne?

Små haver skal skam ikke snydes for drivhuse og grøntsager. Der er plads i alle haver.

 

Salaten sår man da bare vertikalt, så den ikke inddrager unødvendige kvadratmeter og roser planter man blot skødesløst indimellem det hele.

De forstår sig på god havestil- de briter.

Kærligst Sab

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *