Mine bud på must-haves i boligen lige nu

(Indeholder affiliate links)

Når man har gang i en større renovering støder man på indretningsideer hist og pist. Magasiner, blogland og diverse sociale medier er selvfølgelig oplagte forums og platforme, hvor man kan hente masser af inspiration og jeg er storforbruger, intet mindre.

Medierne kan noget forskelligt, men jeg synes alligevel nogle tendenser fælles for dem alle kan tegnes. Lad mig derfor vise jer, hvad jeg mener, boligen bør rumme af must-haves lige for tiden.

1/ Planter. Stadig masser af planter- dem kan vi ikke få nok af og hvorfor skulle vi også det. Her den eksotiske Monstera Deliciosa. Jeg mindes faktisk, at have haft en plastic kopi til mine Barbiestuemøbler tilbage i 80’erne. Moden går i ring.

2/ Lidt omstændigt samt en smule dyrt, men new yorker-væggene i sort smedejern og glas hitter i den grad. Jeg ser hvorfor.

3/ Rack buddy ophæng. Vandrør med rørbøjninger til det industrielle look. For 12 år siden, da vi købte hytten her rensede vi selv et par jernrør af for maling som løb gennem køkkenet op til loftet. Blot for dekorationens skyld. Vi skulle have taget patent på det dengang. Damn it.

4/ AYTM spejlet. Helt rundt og enkelt- gerne med røgfarvet eller rosa glas. Du kan købe dit eget hér.

5/ Et eller andet produkt fra IKEAs SINNERLIG kollektion. Du vælger. Det hele holder. Den har efterhånden nogle år på bagen, men den fungerer endnu. Lamperne har jeg allerede erhvervet mig. I får snart en opdatering.

6/ Art Deco vægge. Mat maling i doucede farver, (ikke nødvendigvis blå, nok nærmere efterårets bourgogne), men gerne Jotun Ladys maling. Den er  nemlig lækker at arbejde med. Alt på væggen males i samme farve såvel gerigter og lister som døre og paneler. Moden går i ring igen igen- læg blot mærke til Carrie Bradshaws lejlighed i SATC eller familien Crawleys vægge i Downton Abbey. Photokredit.

7/ Illustrationer på væggene, men nu i tynde fine rammer og gerne i træ. De tykke RIBBA fra IKEA, not so much- længere, desværre. Jeg må selv have mine skiftet ud, hvis jeg lader mig modediktere – og det gør jeg jo nok. Find dem hér.

8/ Den rå murstensvæg, blot en enkelt, som en vægdekoration i sig selv

9/Lamper a la denne Franklin Chandelier fra MENU. Det industrielle look fortsætter. Find den hér.

10/ Stentøj med smukt glasur, gerne anløbet. Denne er en gammel sag fra Søholm, og desværre udsolgt på ebuy.dk, men tjek selv auktionshuset for lignende vaser. De vil løbende være at finde.

Hvad har I mon selv anskaffet jer af ovenstående?

Jeg må erkende, jeg har en del på lager eller planer om at få det.

Kærligst 

 

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *