Benspænd. Tjek!

Jeg opfyldte weekendens benspænd og jeg krydrede med en gulerod fra planteskolen. Jeg er ikke færdig endnu, slet ikke, men der er altså noget sært tilfredstillende ved at overholde, de aftaler man laver med sig selv. Det kan anbefales.

Jeg fik luget den ene halvdel og flyttet lidt rundt på nogle stauder hist og pist. Jeg fik pillet marksten op fra stien og lagt dem om igen så halvmåneformen syner mere tydelig. Heller ikke færdig dér, men godt på vej. (Hold nu op en “happy-go-lucky” jeg er i dag, jeg har ellers sovet elendigt.)

Kommende opgaver i bedet: Stien skal lægges færdig. Brakmarken omkring den skæve terrasse skal graves op og der skal, en gang for alle, smides en kæmpe bunke flis. Now gider a sgu not more det ukrudt, og jeg er ellers ikke fan af flis.

Men sådan er det, man har et standpunkt til man tager et nyt og nød lærer nøgen kvinde at spinde. Hovmod står for fald og man skal smede mens jernet er varmt. Find

Behind the scenes. Bedet fra den uheldige vinkel.

Må I have jer en fantastisk tirsdag derude.

Kærligst

 

Ps. Jeg fortsætter benspændet lidt endnu. Den kommende uge skal jeg i bedet 30 min dagligt. Bum!

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *