Svampeguide som nybegynder

Måske så I min lille svampevideo på facebook i lørdags. Jeg blev ikke helt klar over, præcis hvilken svamp, jeg havde fat i i videon, men jeg er 100% sikker på, og det skal man jo være, når det handler om svampe, at jeg efterfølgende fandt spiselige Brunstokket Rørhatte. En art rørhatte, som er meget distinkte og næææsten kun kan forveksles med andre spiselige rørhatte. Der er vist noget med en Satans Rørhat, der ikke er så interessant, men den har rødlige rør og er ret sjælden, så igen, svær at forveksle. Derfor, turde jeg altså godt, at sætte tænderne i de svampe, jeg fandt. Men jeg påpeger det lige endnu engang: MAN SKAL VÆRE 100% SIKKER!

Når det så er sagt, så er der nogle tommelfingerregler, man kan rette sig efter som nybegynder.

  • Pluk KUN brunstokket svampe, altså svampe med brune stokke
  • Pluk KUN rørhatte, altså svampe uden lameller på undersiden.
  • Bum.
  • Nå jo, Svampe skal spises tilberedt, ikke rå fra skovbunden, men man kan godt tage en lille bitte bid, smage og spytte ud. Smager svampen mildt og godt og er ovenstående to punkter opfyldt, så er svampen good to go. Er svampen bedsk. Drop den

Jeg har efterhånden researchet en del, været på flere svampeture og plukket svampe med kyndige kendere. Jeg har downloadet app’en “SvampeGuide” og da jeg kom hjem i lørdags dobbeltresearchede jeg nettet for endnu flere informationer om svampe. Jeg fandt blandt andet dette klip med svampeeksperten Sten Larris, og dette noget længere klip fra naturstyrrelsen . Tjek dem, hvis du får lyst til at tage i skoven efter svampe. I det hele taget bugner youtube med gode brugbare og grundige klip om svampe.

Jeg fandt altså helt sikkert Brunstokket Rørhatte i “min” skov i lørdags.  Stokkene var brune, det var rørhatte, de smagte mildt og de blånede, efter berøring på undersiden. Altså turde jeg efterfølgende godt give mig i kast med svampe i madlavningen. Inden jeg hakkede svampene skar jeg stokken i gennem, blot for at tjekke ormebestanden. Det er en god ide. Man orker bare ikke rigtig orm i sin madlavning, vel? Så hvis der er tydelige spor af orm i svampestokken som i nedenstående billede. Så skær det fra.

Jeg tilberedte dem helt enkelt efterfølgende sådan her og med følgende øvrige ingredienser:

-rensede Brunstokket Rørhatte, (hvis du er nervøs, så snup da bare en bakke svampe/champignon fra køledisken.)

-et fed revet/hakket hvidløg

-smør, som du synes.

-persille

-et skvæt rød balsamico

– salt og peber samt brød.

Hak svampene, hak eller riv hvidløget, steg det hele i smør. Giv det et skvæt balsamico og lad væsken fordampe. Tilfør til sidst en rundhåndet omgang hakket persille og et godt drys salt og peber.

Rist brødet og top det med din svampekreation.

Velbekomme.

Kærligst 

Ps. Jeg lever endnu.

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *