Boganmeldelse af ‘Folkets Skønhed’

 

(Indeholder affiliate link.)

Jeg nåede at påbegynde endnu en bog i ferien, som jeg just har færdiglæst. En dansk roman af Merete Pryds Helle, nemlig ‘Folkets skønhed’ fra 2016. Jeg påbegyndte ‘Folkets Skønhed’ samme dag, som jeg afsluttede ‘Shotgun Lovesongs’ og det er en bittersød cocktail at få sig blandet, når man stadig har smagen af den foregående frisk, tilpas sødmefyldte og smagsaltfavnende cocktail i munden. Jeg tror med andre ord, jeg ville have ydet Pryds Helles roman mere retfærdighed ved at have besindet mig en smule, inden jeg tog fat på den. Jeg havde nemlig ret svært ved at få hænderne ned over ‘Shotgun Lovesongs‘, (og hvis I stadig ikke har fået den læst, så gør det dog for guds skyld.)

Men lad nu det ligge, for ‘Folkets Skønhed’ er skam ikke noget dårligt bekendtskab at gøre sig. Sproget flyder derudad, men afbrydes friskt og kontinuerligt af lyriske stillbilleder, der næsten antirealistisk forhaler den socialrealisme romanen fremstiller.

Romanen er en fortælling om pigen Marie fra Langeland og de fattige kår hun opvokser i. Som så ofte skildret, er fattigmandsmiljøet, Marie er en del af, indbegrebet af vold, grumme forseelser og afstumpede holdninger. Alt sammen noget Marie forsøger at flygte fra et menneskeliv efter. Marie efterlader Langeland og tager til København med sin Otto, elektrikeren hun betages af, og sammen følges de ad og tager os med gennem et tidstypisk billede af Danmark fra livet i den første studenterhybel til kernefamilielivet i 50’ernes typehus. Hermed endnu en danmarkskrønike.

Men som læseren jo ved, kan Marie ikke flygte fra sin fortid, eftersom Otto blandt andre fastholder hende i den og eftersom Marie grundet sin opvækst ikke formår selvsamme. Derfor følger vi Marie i en årrække, hvor kvinderne omkring hende blomstrer, men hvor hun selv visner, uden at kunne forklare sig  sin egen skæbne. Men hvem kan egentlig også det?

Merete Pryds Helle hjælper ikke Marie eller læseren for den sags skyld til forløsning, til gengæld skænker hun os måske en forståelse af, hvordan kvinder som Marie, der jo er omkring os overalt, tænker og hvordan de kaperer den verden, de er blevet et produkt af.

‘Folkets Skønhed’ vandt De gyldne Laurbær i 2016 og Politikens Litteraturpris samme år. Enigheden omkring kvaliteten af Merete Pryds Helles romanskriblerier er altså bred, og den fortjener helt sikkert en plads i bogreolen. Når det så er sagt, er det alligevel ikke helt lykkes Pryds Helle at skabe et univers, jeg blev lige så grebet af, som som jeg blev det af universet i  “Shotgun Lovesongs”, men det kan selvfølgelig skyldes så meget. Blandt andet at karakterernes omdrejningspunkt i ‘Shotgun Lovesongs’ minder mere om mit eget. Identifikation er ikke at forklejne.

Har I trods min blandede anmeldelse alligevel fået blod på tanden, så køb den evt hér.

God fornøjelse med den.

 

 

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Skriv til mig, så er du sød

  • SVAR

    Hej Sabrina. Har kigget lidt rund herinde – skøn tone du har på din blog:-)

    • SVAR

      Hej Jeanette.
      Tak for det.
      Dbh Sab