About me

Mit navn er Sabrina.

Meget originalt, er jeg opkaldt efter Charlie’s Angels. Du ved, den serie, der hjemsøgte de danske tv-skærme i slutningen af ’70-erne, og det årti er jeg fra.
Men jeg er ikke original, jeg er nærmere en ogginok. Mest af alt er jeg dog æstetiker og entusiast, og særligt når det gælder styling af hus og have.
Mit hjem er i sandhed min legeplads. Her roder jeg og rydder op. Her maler jeg forbi og over. Her sætter jeg op og piller ned. Jeg er et omvandrende paradoks og ligeså er mit hjem. På en god dag giver mine evindelige ufærdige projekter drivkraft og energi. På en dårlig dag, er de forbandede.
Mit hjem, som i princippet er beskedent, fylder meget i min bevidsthed. Derfor denne endnuenboligblog. Her kan du følge mine ideer, mine drømme og mine tanker om bolig og hvad der hører sig til. For i en bolig med sine mennesker, kommer man ofte på afveje.
…Men altså, her blogger jeg så, fra det inderste af vandkantsdanmark og når ikke jeg er i færd med ovenstående, tilbringer jeg ret meget af min tid sammen med min bedre halvdel og vores to fantastiske møgunger og nå…ja, som glad underviser på et gymnasium.
Jeg håber, du vil følge med, det skal nok blive inspirerende og ikke mindst, sjovt…
Kærligst Sab.

Comments are closed.