På Trapholtshopping

trapholtshopping 2

 

I skrivende stund i går, pinsemandag var jeg inviteret med min mor og hendes veninde til Trapholt.
Jeg eeeelsker Trapholt museet i Kolding, det er skønt med så smukt et museum i nærheden af det inderste af udkantsdanmark.
Og jeg vil hermed slå et lille slag for det, hvis I kommer til at kede jer en kold, blæsende og stormfuld majeftermiddag, som det jo så ofte er i tiden.
Det rummer lidt af hvert, faste udstillinger, som en rundtur gennem dansk møbeldesign, Arne Jacobsens sommerhus, som altid er et besøg værd, og selvfølgelig diverse udstillinger on tour. Jeg var ret vild med René Holms Tidsrejsen. Den kan du læse mere om HER.
Nå ja og en pilfingerzone, så museet rummer skam også børn. Dog næppe mine…,men andres, hvorfor ikk’.
Jeg venter lige med at tage chancen et par år endnu.

Til min store og glade overraskelse var der sørme Pinsemarked på museet, da vi ankom. Intet mindre end et sandt æstetisk slaraffenland i telt og så var det endda muligt at betale sig fra noget af al den skønne kunsthåndværk. Jeg ærgrer mig blot over, jeg ikke var klar over det før… i går. Men nu ved I det. Husk Pinsemarked på Trapholt næste år. Jeg skal nok hjælpe med at holde øje.

I får lige et lille sneakpeak på noget af det, jeg fik med mig hjem. (Anders, indlægget stopper her, og hvis ikke, så lad mig henvise til ovenstående:”det var til at betale sig fra.”…).

trapholtkøb

Men altså, tag på Trapholt, det er virkeligt et besøg værd og hvis du ikke er så meget til kunst, så er museumsbutikken helt fantastisk.

Godt gået Trapholt.

Kærligst Sab.

Ps. Jeg beklager kvaliteten på billedet øverst. Jeg roder med et billederedigeringsprogram, som ikke helt vil det samme, som jeg. Jeg arbejder på sagen.

relaterede indlæg

Better late than never.

Maja tandløsTilbage igen, næsten da. Jeg har stadig ikke fået styr på designet af min blog, men nu kan jeg altså ikke vente med at blogge længere.
Jeg har meget på tapetet om bolig der rummer f…… alt, men jeg sparker lige bloggen i gang igen med en lille anekdote om, hvorfor jeg (heller) ikke får forælderprisen anno 2016.
Efter at min datters længeventede rokketand endelig faldt ud, skulle den placeres under hovedpuden og selvfølgelig afhentes i nattens mulm og mørke af tandfeen. Hvad er det i øvrigt vi lærer vores øgler om feer, nisser og diverse overnaturlige væsener, der huserer om natten. No wonder, de er bange for mørke.
Men der kom ingen tandfe, den nat. Hun havde glemt det, altså tandfeen. En meget skuffet 5-årig bebrejdede derfor sin mor, for der var sølvpapir viklet om tanden, “og jeg sagde jo, vi skulle tage det sølvpapir af, Moaar!”
Gode råd var dyre, og jeg måtte snige mig til at skrible en lille tekst ned a la, “Kære Maja, jeg beklager jeg ikke fik afhentet din tand i nat, der var så mange rokketænder, jeg skulle hente osv..”. Det gik, denne gang. Hun åd den, men altså summa summarum: Her sejler det som altid.
Velkommen tilbage til bloggen.
Jeg håber, du vil være med.

Kærligst Sab

Ps. Jeg må dog lige trække et par stykker med mig ned i sølet. Til 3 års-fødselsdag i dag ved fætteren, var der yderligere to, der kunne berette om lignende eskapader med tandfeen. Hos den ene kommer tandfeen altid på anden dagen…, hos den anden kommer den med gaver til det forkerte barn…
Kan I slå den?

Jeg arbejder på sagen…

Hey.

Jeg er i øjeblikket i fuld gang med at designe og opsætte mit nye theme på wordpress. Jeg skynder mig, alt hvad jeg kan. Vi skrives ved, snart.

Kærligst Sabrina

Spiir DIY Award 2016