Sådan gør du dit køleskab rent…

på 5 dage

Seriøst, jeg er virkelig ikke meget for at gøre køleskab rent, men jeg er heller ikke meget for et køleskab, der ikke er gjort rent.

Et køleskab er mest appetitligt uden krummer og diverse efterladenskaber på hylderne fra madvarer og retter, der tog sin tur forbi – engang.

Problemet er blot, at det ikke er særligt sjovt at gøre det køleskab rent. Det kan de fleste vist erklære sig enig med mig i. Det fyldes lynhurtigt af alverdens glas og krukker og tuber og pakker. Nogle gange endda flere af de samme, fordi man absolut måtte have et tilbud med hjem, eller fordi man, som jeg, ikke kan se, hvad man egentlig har stående i det køleskab. Jeg proklamerer ellers troligt søndag på søndag, at intet nyt i ugens løb må købes. Køkkenflow og bæredygtighed er jo elementært, men det lykkes mig alligevel sjældent at holde mit løfte.

Nu er jeg så kommet frem til en metode, der forhåbentlig kan tage toppen af irritationen ved rengøringen og afhjælpe det manglende overblik.

Er I klar? Det er rocket science!

Rengør køleskabet i etaper, Voila. En til to hylder pr. dag, når du alligevel rører i gryderne. I samme ombæring kan du med fordel smide de glas og krukker ud, som ikke længere er brugbare og huske dig selv på at få bagt af den surdej, du faktisk har stående inde bagved. Det er nemlig køkkenflow og bæredygtighed samtidig med overblik over ingredienser og igen – endnu mere køkkenflow.

Et par hylders rengøring ad gangen er til at overskue og nemmere at gentage lidt oftere end den normale hovedrengøring af køleskabet.

Jeg må i gang.

Kærligst Sab

relaterede indlæg

Det’ i og a’ æ tøj, det’ simpelthen for møg.

Sidste uges benspænd er opfyldt. Næsten da, for jeg er ikke helt færdig med at male bjælkerne endnu.

Det tager alligevel sin tid. Egentlig ikke fordi det tager sin tid, men fordi det skal gøres så mange gange og så er der altid et irritationsmoment, der rammer mig, når jeg skal male.

Forberedelsen! Selve malerarbejdet er jo nemt nok. Men forberedelsen er virkelig øv!

Først af med tøjet, så malerklunset på.

Så malergrejet frem og afdækning på, måske er man endda så uheldig, at man skal tape kanter med malertape.

Så slibe, så tørre af og SÅ male.

Så rengøre sig selv og penslen eller bild da dig selv ind, at du jo kan vente med rengøring af pensel, til du er helt færdig med malerarbejdet. Not!

Hvilket så resulterer i endnu en dyr pensel ud ad vinduet efter endt projekt.

Så malerklunset af og så rengøring af sig selv og de vilkårlige steder man trods afdækning kom til at strinte, ALLIGEVEL!

Altså, er malerarbejde indbefattet af en helt masse så’er, jeg af en eller anden grund glemmer, når resultatet står færdigt og heldigvis for det, siger jeg bare.

Jeg vil i gangen at male, vi skrives ved.

Kærligst Sab

Jeg læser…

…en masse, men jeg skal indrømme at Paul Austers “New York Trilogien” spiller mig et puds. Jeg har ikke givet op, men det er godt nok tæt på.

For en del år siden efterhånden i forbindelse med engelskstudiet blev jeg grebet af hans roman “Brooklyn dårskab” (“Brooklyn Follies”, originaltitel) som en særdeles velskrevet og hjertevarm roman om en ensom forfatter, der trækker sig tilbage for at dø, men som konstant forstyrres af diverse forhindringer og som plottet skrider frem heldigvis kommer på bedre tanker.

Paul Austers “New york Trilogien” begynder egentlig også ret interessant en sen aften i New York, hvor en ensom forfatter ringes op af en mand som har brug for, ikke forfatteren, men Paul Austers hjælp. Og så er der lagt postmodernisme i kakkelovnen, for efterfølgende følger vi forfatteren Quinn eller Wilson eller Auster, som autodidakt detektiv på jagt efter en skør lingvist. Sådan snor plottet sig rundt om sig selv og metareflekterer i røde notesbøger.

Det er virkelig så skørt, som det lyder alt i mens Auster jo er en fremragende og intelligent forfatter. Desværre bliver romanen blot efter min mening mere utilnærmelig end interessant. Jeg måtte ikke mindre end fem gange genlæse en passage, hvor han referer til denne professor i lingvistiks alternative universitetsafhandling om babelstårnet og sproghistorie i det gamle testamente. For ikke at tale om de gange jeg måtte genlæse hans reference til Cervantes “Don Quixote”.

For sådan er det med Auster. Han refererer til alverdens myter, forfatterskaber og filosofiske ideer og de dage undervisningen i min skoletid omhandlede dem, var jeg i gågaden, desværre. Sådan kan man fortryde, at man ikke lyttede bedre efter. Husk det nu kære elever. Begå hybris, og I vil møde nemesis.

Heldigvis skal man lære hele livet, så jeg læser videre lidt endnu, men det varer ikke længe før jeg smider håndklædet i ringen, tror jeg.

Nå ja, bør Austers “New York Trilogy” (originaltitlen) stå i bogreolen? For blærerøvseffekt fortjener den helt sikkert en plads. For sproglig lækkerhed og intelligens; klart en plads, men som den gode roman, du fuldstændig opsluges af; nej, desværre. Og jeg er ikke engang færdig med den endnu.

Kærligst Sab

Ps: I mellemtiden, måske i frustration over min manglende forståelse for Auster og eventuelle, let’s face it, litterære dannelse, har jeg læst Maria Gerhardts “Transfervindue”, som så mange andre i tiden gør. Hjerteskærende læsning, som fortjener et indlæg for sig selv. Mere om den senere.

En kork-affære

Kork hitter, det er ikke noget nyt, men nogle gange kommer en forelskelse snigende uden, man helt kan forklare, hvornår den virkelig slog ned i én. Var det da man opdagede Gry Fagers mormor stel for efterhånden længe siden. Var det da man spottede en pude i kork for et års tid siden, (som man i øvrigt stadig forbander sig selv over, man ikke fik med sig hjem). Eller var det da Ikea lancerede Sinnerlig kollektionen?

Jeg er ikke sikker. Men helt sikkert er det, at jeg har erhvervet mig en kork-affære og her er lidt inspiration til jer, hvis I heller ikke kan leve uden kork i boligen ret meget længere.

/1 Ikeas Sinnerlig Taburet, /2 Luckies Verdenskort Opslagstavle, /3 Bordskånere Fugle, /4 Rejsetaske / 5 Vitra Cork Family Taburet, /6 New works Pendel Material Kork

Rigtig god weekend derude.

Kærligst Sab

Akrylfuge og et benspænd

Jo, man kan faktisk godt skrive et indlæg om akrylfuge. Men jeg lover at gøre det kort.

Jeg har nemlig bestemt mig for at benspænde mig selv denne uge og det benspænd involverer akrylfuge.

Jeg SKAL have loftet i gangen spartlet, fuget og malet færdigt inden weekenden er omme og I skal være mine vidner.

For når loftet er færdigmalet er det tid til væggene og dem glæder jeg mig simpelthen sådan til at male. Ja, det er virkelig hul i hovedet at glæde sig til at male, men de vægge, jeg skal male er blevet de smukkeste vægge, jeg længe har set. Fuldspartlet og slebet af en hamrende kompetent malerinde, der virkelig kender sit kram og værner om sit fag. Hvor ofte møder man håndværkere som hende? Ikke ofte og jeg har altså mødt en del på vores renoveringsrejse.

Væggene står så knivskarpe og glatte, de nu kan stå i et gammelt hus, at man skulle tro, de var filtet. Men niks, det er de ikke. De har blot været under ekstrem kærlig behandling. Mange tak for det, malerinde.

Loftet fremstår nu med fermacellplader og mit kommende ugentlige aftenprojekt kommer til at bestå i at få dem til at fremstå glatte og hvide.

Filt på pladerne bliver ikke nødvendigt denne gang, eftersom der ikke er samlinger mellem pladerne. Der er så at sige ikke noget filten skal holde på.

Bjælkerne er grundet med en forseglingsgrunder, så diverse udtræk ikke kommer til at genere det færdige resultat. Dernæst skal der fuges med akrylfuge. Alle store revner og kantede overgange skal fyldes og afrundes. Akrylfuge er eminent til det job. Kør først en stribe fuge og udglat med en finger. Sørg for at have en våd klud ved hånden i tilfælde af fejl. Når først fugen tørrer op, bliver den som gummi og svær at arbejde med, også selv om det egentlig er et taknemmeligt præparat.

Akrylfuge er the shit – seriøst, og bør være en del af indholdet i enhver renoveringsentusiasts
værktøjskasse.

Vi skrives ved om benspændet eller noget andet.

Kærligst Sab.

Til den kommende mor

I mandags besøgte jeg et af mine bedste mennesker på Odense Universitets hospital. Hun er indlagt på barselsgangen med komplikationer, men efter omstændighederne går det heldigvis godt.

Jeg kom dog efter besøget i snak med nogle kolleger som tippede mig om nogle fine fødselstavler, de var stødt på på instagram. Jeg kan se at fænomenet ikke er nyt, faktisk har flere blogget om lignende, men  det er nyt for mig, måske fordi jeg ikke længere er vordende og at det efterhånden er længe siden, jeg var det.

Faktisk har jeg aldrig fået taget mig sammen til at få lavet sådan en fødselstavle med mine børns data, og som den ravnemor jeg er, indrømmer jeg her sort på hvidt, at det heller ikke går for godt med barnets bog som enhver mor med respekt for sig selv, jo gladeligt noterer nuttede finurligheder i.

Min datters bog har et par siders skriv, men min søn har intet andet end en masse løseark i en bunke. Det er endda så grelt i hans tilfælde, at vi ikke fik taget billeder til barnedåben, heller. Ja, det er virkelig under al kritik og nu, jeg er i gang med at skamme mig, kan jeg passende benytte lejligheden til at indrømme:

-at det er meget ofte, jeg glemmer at give min datter idrætstøj med til idrætstimerne. Det er hver onsdag, Sab. Fat det nu!

-at jeg næsten altid glemmer, at få deres overtøj med hjem til weekenden, så de intet har i nødstilfælde

-at jeg ofte glemmer at tjekke tabulex og skoleintra for informationer og i så fald for sent…

-at det altid kommer som en overraskelse at de skal have madpakker med i skole, hvorfor hvidt brød må kompensere for rugbrød, der desværre er muggent…IGEN!

-at de får lov til at spille alt for meget på iPaden, så jeg får tid til andre ting end at tage mig af dem

-at de får alt for meget kage, snolder og saftevand oftest på én gang i ét interval på en random søndag fra ca kl. 10-20.00

-og at de… jeg kunne sådan set fortsætte i det uendelige, men stopper for alles skyld her.

Derfor kære børn og omgivelser:

UNDSKYLD på forhånd.

Tilbage til fødselstavlen.

Jeg tror, jeg vil have mig anskaffet sådan et par stykker med mine børns data. Det er jo aldrig for sent.

Hell, jeg kunne endda få min egen fødselstavle genproduceret, selv om jeg vist har en broderet klokkestreng liggende et sted i gemmerne. Og dog, det vil måske alligevel være et udtryk for den ultimative narcissisme.

Men her er de altså, kære dejlige menneske, ravnemødre og vordende mødre derude.

En enkelt model i skala 1:1 fra The Birth Poster Pris: 60 euro.

Superheltemodellen fra Plakatdyr.com Pris:179 kr.

og den klassiske model, som fås i mange variationer og farver fra Plakatdyr.com Pris 139 kr.

Rigtig god weekend.

Kærligst Sab.

Ps. Tak for tippet Ida og Signe;)

Update på gangen

Niks, ikke færdige og ikke færdige foreløbigt.

Det går fremad, dog og snart skal I få lidt billeder derfra, men først skal I forestille jer hvordan, det kommer til at se ud – en gang.

Flisegulvet har I allerede mødt. Sildebensparketgulvet skal I forestille jer som trin på den nye trappe som A vil snedkerere.

Glasvæggen er efterhånden et must i blogland og alle vegne, hvilket man jo godt kan forstå. Den bliver også et must hér, dog i en discountudgave eller til-at-betale sig-fra-udgave, om man vil. Vores glasvæg skal agere trappegelænder, og bygges i træ, men mere om det i et andet indlæg.

Væggene skal have mineral kalkmaling fra Jotun i én af ovenstående nuancer og så har jeg just opdaget lamperne fra Graypants i laserskåret genbrugspap. De er da for fede! Find dem hér.

Kurveflet, som du kan finde hér, og planter må der selvfølgelig til for hyggens skyld. Stuebirken skal i den forbindelse generobres, og måske jeg får mig taget sammen til at få lavet den plantekasse, jeg længe har haft intentioner om.
Uhh jeg glæder mig.

Kærligst Sab

Liiige et nybyggerindlæg mere

Fotokredit: Billed-bladet

Anne og Todd vandt og som Nybyggervejens eneste par med barn, var det en velfortjent sejr, selv om jeg indrømmet var ret vild med Christine og Mikkels ideer. De fik en sms fra mig i al fald. Hvem stemte I på?  Når alt kommer til alt, er Anne og Todds hjem nok også det mest reelle hjem. Et funktionelt hjem, som jo bare er alfa og omega, når hverdagen skal fungere til fulde med barn. Deres farvesammensætning var virkelig i top – matte, mættede og støvede som de fleste i tiden kan lide det og…ja- så var der jo Todd. En rigtig nuser familiefar med accent. What’s not to like.

Jeg fik af gode grunde ikke medtaget ideer fra afsnit ti i mit lille idekatalog fra Nybyggervej  i forrige indlæg, så de kommer her, for dem skal I skam ikke snydes for.

  1. Mikkels spisebord. Nej nej nej nej, det var for fedt! Et metalstel med en turkis flise ovenpå. Jeg skal simpelthen have taget mig det svejsecertificat. Eller også må A i gang. Virkelig!
  2. Cecilie og Jonas’ løsning på spaghettiledningproblematikken. Det var da ret smart at lade ledningerne få en æstetisk funktion i loftet.
  3. Christine og Mikkels papbænk- helt ny for mig. Mange af ideerne har man måske set en variation af før, men papbænken er ny og den var flot. Hvor kan jeg mon placere sådan én?  I kan læse mere om bænken her.
  4. Steen og Mariannes maleteknik. Det fungerede så fint, at de malede døre, karme og lister samme farve som væggene. Dekadent og modigt og SÅ hyggeligt. Bevares, generationen er en anden og dermed også stilen, men de var bestemt værdige modstandere også selv om de brugte ublu metoder som, ikke at trække håndbremsen.

Og det var det. Anne og Todd fik sit nybyggerhus og jeg må videre med gangen.

Vi ses. Rigtig god weekend.

Kærligst Sab

Nybyggerne musthaves

Det var så den påske. Dejligt og tiltrængt, meeen også tiltrængt med lidt “fritid” på jobbet igen. Man kan godt få lyst til at trække hår ud af hovedet på sig selv efter 6 dage i legoleg med en tre-årig, der konstant vil tiltales “påskehare” eller “Jack Frost”. (De “Eventyrlige vogtere” hitter på Netflix disse dage som kærkomne pauser). Der har været plads og ikke mindst tid til tæsk i spejlæg med den 6-årige, der er blevet æltet modellervoks og der er blevet malet i malebøger. Summa summarum der bør være overskudsfinanser i banken at trække på, når nu hverdagens ræs sætter i gang igen.

Meeen der har også været tid til tv2play og dermed Nybyggerne, og i den forbindelse overvejelser over rigtig gode ideer, jeg kunne finde på at kopiere, såkaldte musthaves.

  1. Skrift og tegninger på væggene. Det er da ret hyggeligt når Cecilie giver den gas på diverse lodrette flader. Det kræver selvfølgelig en okay streg, ikke en streg som min. Faktisk tror jeg samtlige af mine elever vil holde med mig i den tese.
  2. En væg beklædt med kork- ja da, det er sgu da for blæret. Eller et kork badekar for den sags skyld. Sådan dér Christine og Mikkel. Bør man have et kork køkkengulv? Hmm..
  3. Tørresnoren snoet om knager på tagterassen. Det var altså også en god ide -og en funktionel ide ikke mindst. Igen Cecilie og Jonas. Den overvejer jeg virkelig at kopiere i gangen, på en eller anden facon.
  4. Igen Cecilie og Jonas. Fuglehuset som en lille kopi af rødt hus. Super fin. Den kunne jeg også godt finde på at kopiere. A er du frisk?
  5. Sofaen i jern, spraymalet mat guld og polstret i grøn velour. ‘Amen den var cool. Virkelig godt design. Jeg overvejer at tage et svejsecertifikat, så sådan en sofa kan blive en realitet herhjemme også.
  6. Ishuset på Lilis værelse. En rigtig god ide. Særligt til forældre med et enkelt barn eller vordende forældre, der stadig har drømmene, håbet og samtlige principper intakte. Spøg til side. Ishuset er en hyggelig ide, og hvem siger at et ishus er et must. Et dukketeater kunne også være en ide. Hold nu op, jeg har kreeret mange teaterscener i papkasser hos min savnede mormor, da jeg var barn. Dejlige tider.
  7. Palmebladetapetet i påklædningsrummet hos Marianne og Steen. I det hele taget spillede den lyse grønne farve og tapetet 100% i det rum. Det par fortjener så mange skulderklap og en velfortjent pause. Sikke et arbejde, det må have været for dem. De vidste ikke, hvad de gik ind til de stakler.
  8. Det lille badeværelse hos Anne og Todd. Den med den patinerede bordplade, der skulle have været et indisk brudebord og Villa Handmade fliser på gulvet. Er det inhabilt at nævne, når man selv har købt fliser fra det firma? I øvrigt var de hvide marmorfliser på henholdsvis Cecilie og Jonas’ badeværelse samt i Christine og Mikkels wellnes-badeværelse også lækre, Bare ærgerligt at min bedre halvdel bilder sig ind, han ikke kan lide marmor. Sikkert et barndomstraume. Jeg husker i al fald mine forældres tidligere marmorsofabord og det er ikke marmordesign som den, jeg sukker efter.
  9. Christine og Mikkels baghave med vertikal krydderurtehave på rionet og højbede i metal. Funktionel og inspirerende.
  10. Det gamle skoleskab i Anne og Todds soveværelse. Skabet de nært mistede på motorvejen. Fedt skab, som jeg husker fra min egen folkeskoletid, men som nok er umulig at få fingre i. Måske jeg skulle prøve. I så fald hører I nærmere.

Nybyggerfinalen løber af stablen i morgen på Tv2 kl 20.00. May the best couple win.

Kærligst Sab.

påskeføjeton #5 påskebordet

Påsken er lige om hjørnet og måske har du allerede ferie nu. Hey, hvorfor så ikke bruge lidt ekstra tid på at hygge om påskebordet?

Sidste år deltog jeg i en lille workshop afholdt af Den kreative sky i Varde. En rigtig hyggelig formiddag, hvor hun blandt andet viste os hvordan man folder fine blomsterservietter til påskebordet.

Den succes gentager jeg i år og smider jer en DIY på blomsterservietterne i samme ombæring.

Sæt i gang.

Klip først de mønstrede kanter af de servietter, du vælger at folde din blomst i. Jeg har forsøgt mig med lidt forskellige farver. Prøv dig frem, der er ingen regler. Pil derefter serviettens lag fra hinanden og læg dem ovenpå hinanden igen. Fold bunken i plisséfolder. Bind lagene sammen på midten med ståltråd. Klip enderne så de runder. Fold så lagene op én efter én.

Tadaa… en vaskeægte servietpæon…eller noget.

Rigtig god påske. Bloggeren hér tillader sig lidt påskeferie fra bloggen ugen ud. Gangen kalder. Vi ses efter påske.

Kærligst Sab

Spiir DIY Award 2016