Jeg elsker Petra

men Petra elsker ikke sig selv og dermed er hun nok som kvinder er flest, desværre.

Photocredit

Hvad har det egentlig med bolig at gøre? Intet. Men en bolig rummer jo f…… alt og derfor har jeg carte blanche til at blogge om alt, der ligger mig på sinde. Juhuu.

Det gør Petraer og DR3s super fine dokumentar “Petra elsker sig selv”, for hvor er det dog tankevækkende og trist at en smuk og naturlig kvinde som Petra netop ikke elsker sig selv og hvor er vi desværre alt for mange som hende. Petraer i alle aldre, der taler og tænker tarvelige tanker om sig selv. Som taler grimt til sig selv, som er evigt badevægtslaver, træningsslaver og restriktive madvaneslaver. Hvor er det trist at så meget god energi absorberes af en evindelig stræben efter et uopnåeligt skønhedsideal.

Suk! Det er et tungt mønster, vi skylder hinanden og vores døtre at bryde, men jeg synes virkelig, vi skal gøre et forsøg.

You go girls!

Kærligst Sab.

Ps. I kan se “Petra elsker sig selv” på Dr3 tirsdage kl 21.30 eller streame fra DRs hjemmeside. Skynd jer, det er vigtigt og jeg er sent ude med anbefalingen.

relaterede indlæg

Update igen, igen, igen

Stadig ikke færdige og hermed fortsættes dette indlæg uden diverse undskyldninger. Vejen til helvede er jo som bekendt brolagt af selvsamme.

Lad mig i dette indlæg i stedet fokusere på alle de ting vi faktisk har nået.

Elektrikeren har været forbi, han mangler at tilslutte et eller andet, som han har forsøgt på at forklare mig en del gange efterhånden uden held. Han mangler endvidere at montere afbrydere og stik, men her er vi stødt på et problem. Det er ak og ve ikke længere muligt at købe de afbrydere, vi har monteret i de resterende rum i huset. Vi er derfor på afbryderjagt. Så hvis du kender nogen, der kender nogen, så sig endelig til.

Afbryderen er fra LK Classic sortimentet, (jeg beklager de fedtede fingre og spejlbilledet med fotografen.)

Mureren har været forbi og gulvet er lagt bortset fra et par kringlede hjørner og den sidste fuge. Det er så smukt og…sart, desværre. Men jeg håber virkelig, imprægneringen og den voksbehandling fliserne skal behandles med afhjælper det problem. Ellers…

For en sikkerhedsskyld har vi dækket gulvet til med pap.

Maleren har været forbi, og væggene er klar til kalkmaling. Jeg håber på, at tage de første strøg denne uge. Bør det være et benspænd?

Loftet er malet, listerne er sat op og endnu en omgang akrylfuge-arbejde kan tage sin begyndelse, inden de sidste omgange med højglansmalingen kan stryges på. Denne gang bruger jeg malerfinishfuge fra Dana Lim, som kan slibes og som svinder minimalt.

I sin tid da vi renoverede stuen faldt valget på højglansmaling til al tydelig træværk i rummet og den tråd har vi tænkt os at fortsætte. I al fald når det gælder bjælkerne i loftet. Vi har sidenhen malet diverse lister matte igen. Tiden rendte fra højglansmalingen, men effekten med bjælker i højglans er dog så fin, at vi gentager succesen i gangen.

Nå ja, jeg går udfra at A tænker i trappen. Han plejer at regne den ud. Det sker også, at han sender mig en mail med forslag til gelænder og ophæng, men ellers går det nok. Vi kan jo bare beholde, den vi har.

Kærligst Sab.

Sådan gør du dit køleskab rent…

på 5 dage

Seriøst, jeg er virkelig ikke meget for at gøre køleskab rent, men jeg er heller ikke meget for et køleskab, der ikke er gjort rent.

Et køleskab er mest appetitligt uden krummer og diverse efterladenskaber på hylderne fra madvarer og retter, der tog sin tur forbi – engang.

Problemet er blot, at det ikke er særligt sjovt at gøre det køleskab rent. Det kan de fleste vist erklære sig enig med mig i. Det fyldes lynhurtigt af alverdens glas og krukker og tuber og pakker. Nogle gange endda flere af de samme, fordi man absolut måtte have et tilbud med hjem, eller fordi man, som jeg, ikke kan se, hvad man egentlig har stående i det køleskab. Jeg proklamerer ellers troligt søndag på søndag, at intet nyt i ugens løb må købes. Køkkenflow og bæredygtighed er jo elementært, men det lykkes mig alligevel sjældent at holde mit løfte.

Nu er jeg så kommet frem til en metode, der forhåbentlig kan tage toppen af irritationen ved rengøringen og afhjælpe det manglende overblik.

Er I klar? Det er rocket science!

Rengør køleskabet i etaper, Voila. En til to hylder pr. dag, når du alligevel rører i gryderne. I samme ombæring kan du med fordel smide de glas og krukker ud, som ikke længere er brugbare og huske dig selv på at få bagt af den surdej, du faktisk har stående inde bagved. Det er nemlig køkkenflow og bæredygtighed samtidig med overblik over ingredienser og igen – endnu mere køkkenflow.

Et par hylders rengøring ad gangen er til at overskue og nemmere at gentage lidt oftere end den normale hovedrengøring af køleskabet.

Jeg må i gang.

Kærligst Sab

Det’ i og a’ æ tøj, det’ simpelthen for møg.

Sidste uges benspænd er opfyldt. Næsten da, for jeg er ikke helt færdig med at male bjælkerne endnu.

Det tager alligevel sin tid. Egentlig ikke fordi det tager sin tid, men fordi det skal gøres så mange gange og så er der altid et irritationsmoment, der rammer mig, når jeg skal male.

Forberedelsen! Selve malerarbejdet er jo nemt nok. Men forberedelsen er virkelig øv!

Først af med tøjet, så malerklunset på.

Så malergrejet frem og afdækning på, måske er man endda så uheldig, at man skal tape kanter med malertape.

Så slibe, så tørre af og SÅ male.

Så rengøre sig selv og penslen eller bild da dig selv ind, at du jo kan vente med rengøring af pensel, til du er helt færdig med malerarbejdet. Not!

Hvilket så resulterer i endnu en dyr pensel ud ad vinduet efter endt projekt.

Så malerklunset af og så rengøring af sig selv og de vilkårlige steder man trods afdækning kom til at strinte, ALLIGEVEL!

Altså, er malerarbejde indbefattet af en helt masse så’er, jeg af en eller anden grund glemmer, når resultatet står færdigt og heldigvis for det, siger jeg bare.

Jeg vil i gangen at male, vi skrives ved.

Kærligst Sab

Jeg læser…

…en masse, men jeg skal indrømme at Paul Austers “New York Trilogien” spiller mig et puds. Jeg har ikke givet op, men det er godt nok tæt på.

For en del år siden efterhånden i forbindelse med engelskstudiet blev jeg grebet af hans roman “Brooklyn dårskab” (“Brooklyn Follies”, originaltitel) som en særdeles velskrevet og hjertevarm roman om en ensom forfatter, der trækker sig tilbage for at dø, men som konstant forstyrres af diverse forhindringer og som plottet skrider frem heldigvis kommer på bedre tanker.

Paul Austers “New york Trilogien” begynder egentlig også ret interessant en sen aften i New York, hvor en ensom forfatter ringes op af en mand som har brug for, ikke forfatteren, men Paul Austers hjælp. Og så er der lagt postmodernisme i kakkelovnen, for efterfølgende følger vi forfatteren Quinn eller Wilson eller Auster, som autodidakt detektiv på jagt efter en skør lingvist. Sådan snor plottet sig rundt om sig selv og metareflekterer i røde notesbøger.

Det er virkelig så skørt, som det lyder alt i mens Auster jo er en fremragende og intelligent forfatter. Desværre bliver romanen blot efter min mening mere utilnærmelig end interessant. Jeg måtte ikke mindre end fem gange genlæse en passage, hvor han referer til denne professor i lingvistiks alternative universitetsafhandling om babelstårnet og sproghistorie i det gamle testamente. For ikke at tale om de gange jeg måtte genlæse hans reference til Cervantes “Don Quixote”.

For sådan er det med Auster. Han refererer til alverdens myter, forfatterskaber og filosofiske ideer og de dage undervisningen i min skoletid omhandlede dem, var jeg i gågaden, desværre. Sådan kan man fortryde, at man ikke lyttede bedre efter. Husk det nu kære elever. Begå hybris, og I vil møde nemesis.

Heldigvis skal man lære hele livet, så jeg læser videre lidt endnu, men det varer ikke længe før jeg smider håndklædet i ringen, tror jeg.

Nå ja, bør Austers “New York Trilogy” (originaltitlen) stå i bogreolen? For blærerøvseffekt fortjener den helt sikkert en plads. For sproglig lækkerhed og intelligens; klart en plads, men som den gode roman, du fuldstændig opsluges af; nej, desværre. Og jeg er ikke engang færdig med den endnu.

Kærligst Sab

Ps: I mellemtiden, måske i frustration over min manglende forståelse for Auster og eventuelle, let’s face it, litterære dannelse, har jeg læst Maria Gerhardts “Transfervindue”, som så mange andre i tiden gør. Hjerteskærende læsning, som fortjener et indlæg for sig selv. Mere om den senere.

En kork-affære

Kork hitter, det er ikke noget nyt, men nogle gange kommer en forelskelse snigende uden, man helt kan forklare, hvornår den virkelig slog ned i én. Var det da man opdagede Gry Fagers mormor stel for efterhånden længe siden. Var det da man spottede en pude i kork for et års tid siden, (som man i øvrigt stadig forbander sig selv over, man ikke fik med sig hjem). Eller var det da Ikea lancerede Sinnerlig kollektionen?

Jeg er ikke sikker. Men helt sikkert er det, at jeg har erhvervet mig en kork-affære og her er lidt inspiration til jer, hvis I heller ikke kan leve uden kork i boligen ret meget længere.

/1 Ikeas Sinnerlig Taburet, /2 Luckies Verdenskort Opslagstavle, /3 Bordskånere Fugle, /4 Rejsetaske / 5 Vitra Cork Family Taburet, /6 New works Pendel Material Kork

Rigtig god weekend derude.

Kærligst Sab

Akrylfuge og et benspænd

Jo, man kan faktisk godt skrive et indlæg om akrylfuge. Men jeg lover at gøre det kort.

Jeg har nemlig bestemt mig for at benspænde mig selv denne uge og det benspænd involverer akrylfuge.

Jeg SKAL have loftet i gangen spartlet, fuget og malet færdigt inden weekenden er omme og I skal være mine vidner.

For når loftet er færdigmalet er det tid til væggene og dem glæder jeg mig simpelthen sådan til at male. Ja, det er virkelig hul i hovedet at glæde sig til at male, men de vægge, jeg skal male er blevet de smukkeste vægge, jeg længe har set. Fuldspartlet og slebet af en hamrende kompetent malerinde, der virkelig kender sit kram og værner om sit fag. Hvor ofte møder man håndværkere som hende? Ikke ofte og jeg har altså mødt en del på vores renoveringsrejse.

Væggene står så knivskarpe og glatte, de nu kan stå i et gammelt hus, at man skulle tro, de var filtet. Men niks, det er de ikke. De har blot været under ekstrem kærlig behandling. Mange tak for det, malerinde.

Loftet fremstår nu med fermacellplader og mit kommende ugentlige aftenprojekt kommer til at bestå i at få dem til at fremstå glatte og hvide.

Filt på pladerne bliver ikke nødvendigt denne gang, eftersom der ikke er samlinger mellem pladerne. Der er så at sige ikke noget filten skal holde på.

Bjælkerne er grundet med en forseglingsgrunder, så diverse udtræk ikke kommer til at genere det færdige resultat. Dernæst skal der fuges med akrylfuge. Alle store revner og kantede overgange skal fyldes og afrundes. Akrylfuge er eminent til det job. Kør først en stribe fuge og udglat med en finger. Sørg for at have en våd klud ved hånden i tilfælde af fejl. Når først fugen tørrer op, bliver den som gummi og svær at arbejde med, også selv om det egentlig er et taknemmeligt præparat.

Akrylfuge er the shit – seriøst, og bør være en del af indholdet i enhver renoveringsentusiasts
værktøjskasse.

Vi skrives ved om benspændet eller noget andet.

Kærligst Sab.

Til den kommende mor

I mandags besøgte jeg et af mine bedste mennesker på Odense Universitets hospital. Hun er indlagt på barselsgangen med komplikationer, men efter omstændighederne går det heldigvis godt.

Jeg kom dog efter besøget i snak med nogle kolleger som tippede mig om nogle fine fødselstavler, de var stødt på på instagram. Jeg kan se at fænomenet ikke er nyt, faktisk har flere blogget om lignende, men  det er nyt for mig, måske fordi jeg ikke længere er vordende og at det efterhånden er længe siden, jeg var det.

Faktisk har jeg aldrig fået taget mig sammen til at få lavet sådan en fødselstavle med mine børns data, og som den ravnemor jeg er, indrømmer jeg her sort på hvidt, at det heller ikke går for godt med barnets bog som enhver mor med respekt for sig selv, jo gladeligt noterer nuttede finurligheder i.

Min datters bog har et par siders skriv, men min søn har intet andet end en masse løseark i en bunke. Det er endda så grelt i hans tilfælde, at vi ikke fik taget billeder til barnedåben, heller. Ja, det er virkelig under al kritik og nu, jeg er i gang med at skamme mig, kan jeg passende benytte lejligheden til at indrømme:

-at det er meget ofte, jeg glemmer at give min datter idrætstøj med til idrætstimerne. Det er hver onsdag, Sab. Fat det nu!

-at jeg næsten altid glemmer, at få deres overtøj med hjem til weekenden, så de intet har i nødstilfælde

-at jeg ofte glemmer at tjekke tabulex og skoleintra for informationer og i så fald for sent…

-at det altid kommer som en overraskelse at de skal have madpakker med i skole, hvorfor hvidt brød må kompensere for rugbrød, der desværre er muggent…IGEN!

-at de får lov til at spille alt for meget på iPaden, så jeg får tid til andre ting end at tage mig af dem

-at de får alt for meget kage, snolder og saftevand oftest på én gang i ét interval på en random søndag fra ca kl. 10-20.00

-og at de… jeg kunne sådan set fortsætte i det uendelige, men stopper for alles skyld her.

Derfor kære børn og omgivelser:

UNDSKYLD på forhånd.

Tilbage til fødselstavlen.

Jeg tror, jeg vil have mig anskaffet sådan et par stykker med mine børns data. Det er jo aldrig for sent.

Hell, jeg kunne endda få min egen fødselstavle genproduceret, selv om jeg vist har en broderet klokkestreng liggende et sted i gemmerne. Og dog, det vil måske alligevel være et udtryk for den ultimative narcissisme.

Men her er de altså, kære dejlige menneske, ravnemødre og vordende mødre derude.

En enkelt model i skala 1:1 fra The Birth Poster Pris: 60 euro.

Superheltemodellen fra Plakatdyr.com Pris:179 kr.

og den klassiske model, som fås i mange variationer og farver fra Plakatdyr.com Pris 139 kr.

Rigtig god weekend.

Kærligst Sab.

Ps. Tak for tippet Ida og Signe;)

Update på gangen

Niks, ikke færdige og ikke færdige foreløbigt.

Det går fremad, dog og snart skal I få lidt billeder derfra, men først skal I forestille jer hvordan, det kommer til at se ud – en gang.

Flisegulvet har I allerede mødt. Sildebensparketgulvet skal I forestille jer som trin på den nye trappe som A vil snedkerere.

Glasvæggen er efterhånden et must i blogland og alle vegne, hvilket man jo godt kan forstå. Den bliver også et must hér, dog i en discountudgave eller til-at-betale sig-fra-udgave, om man vil. Vores glasvæg skal agere trappegelænder, og bygges i træ, men mere om det i et andet indlæg.

Væggene skal have mineral kalkmaling fra Jotun i én af ovenstående nuancer og så har jeg just opdaget lamperne fra Graypants i laserskåret genbrugspap. De er da for fede! Find dem hér.

Kurveflet, som du kan finde hér, og planter må der selvfølgelig til for hyggens skyld. Stuebirken skal i den forbindelse generobres, og måske jeg får mig taget sammen til at få lavet den plantekasse, jeg længe har haft intentioner om.
Uhh jeg glæder mig.

Kærligst Sab

Liiige et nybyggerindlæg mere

Fotokredit: Billed-bladet

Anne og Todd vandt og som Nybyggervejens eneste par med barn, var det en velfortjent sejr, selv om jeg indrømmet var ret vild med Christine og Mikkels ideer. De fik en sms fra mig i al fald. Hvem stemte I på?  Når alt kommer til alt, er Anne og Todds hjem nok også det mest reelle hjem. Et funktionelt hjem, som jo bare er alfa og omega, når hverdagen skal fungere til fulde med barn. Deres farvesammensætning var virkelig i top – matte, mættede og støvede som de fleste i tiden kan lide det og…ja- så var der jo Todd. En rigtig nuser familiefar med accent. What’s not to like.

Jeg fik af gode grunde ikke medtaget ideer fra afsnit ti i mit lille idekatalog fra Nybyggervej  i forrige indlæg, så de kommer her, for dem skal I skam ikke snydes for.

  1. Mikkels spisebord. Nej nej nej nej, det var for fedt! Et metalstel med en turkis flise ovenpå. Jeg skal simpelthen have taget mig det svejsecertificat. Eller også må A i gang. Virkelig!
  2. Cecilie og Jonas’ løsning på spaghettiledningproblematikken. Det var da ret smart at lade ledningerne få en æstetisk funktion i loftet.
  3. Christine og Mikkels papbænk- helt ny for mig. Mange af ideerne har man måske set en variation af før, men papbænken er ny og den var flot. Hvor kan jeg mon placere sådan én?  I kan læse mere om bænken her.
  4. Steen og Mariannes maleteknik. Det fungerede så fint, at de malede døre, karme og lister samme farve som væggene. Dekadent og modigt og SÅ hyggeligt. Bevares, generationen er en anden og dermed også stilen, men de var bestemt værdige modstandere også selv om de brugte ublu metoder som, ikke at trække håndbremsen.

Og det var det. Anne og Todd fik sit nybyggerhus og jeg må videre med gangen.

Vi ses. Rigtig god weekend.

Kærligst Sab

Spiir DIY Award 2016