En tidslomme i udkantsdanmark


Jeg er kommet med i en loge. Ikke noget med hvide handsker og hemmelige ordener, nærmere noget med indtagelse af mad og alkohol i relativt store mængder. Lige efter min bog.

I weekenden mødtes vi for anden gang. Sat i stævne i udkantsdanmark i en hytte tæt på vadehavet. Mine forventninger var en hytte som i et sommerhus med lysnede rustiktrævægge, møbler forvist fra hjemmet fra samtlige årtier og sidst i ’90erne terracotta rustiklook-fliser på badeværelset. Det lyder fordomsfuldt, det er jeg med på, men det er det ikke. Bevares, i sommerhuse slapper man jo af og hvis ikke der skal være plads til møblerne dér, hvor så?

Det jeg mødte var dog noget helt andet.

Det var en 50’er tidslomme, (til trods for at hytten sikkert er opført i ’70erne indeholdende teaktræ en masse, babyblå køkkenpaneler og sortmalede lister. Helles mor, (som ejer hytten), havde ikke ladet sig friste af “lyst og nordisk” selvom hytten vist er en nyerhvervelse.

Det var den lækreste hytte. Det ER den lækreste hytte. Smuk, ærlig og underspillet. Helle fortalte mig at hendes mor selv havde fundet møbler til hytten. Hun havde altså tænkt over at være hyttens arkitektur tro. Sådan Helles mor! Det er for sejt og hvor gør det bare godt i en boligbloggers hjerte, når mennesker er deres boliger tro. Det er nemlig rigtig god stil.

Sorte lister og træ i overflod krydret med 50’er daybed og le klintfolder

Babyblå paneler i minikøkken og bad med præcis den interior der bør være. 

Til sidst men ikke mindst fordelingsgangen med smukke teakdøre.

Nostalgien ville ingen ende tage. Jeg stødte sågar på en SORT skovsnegl krydsende den smukke naturgrund, der tilhørte hytten. Jeg overvejede et øjeblik at transportere den med hjem, men jeg gjorde det ikke. Det ville alligevel være synd for den. I stedet inviterede jeg åbenbart et par enorme sorte skovmyrer med mig hjem i bilen, hvilket resulterede i et faretruende venstresving midt på vadehavsbroen. Hvorefter jeg, trods en skøn tur, priste mig lykkelig for, at jeg var på vej tilbage til civilisationen igen.

Kærligst Sab

relaterede indlæg

Bogreolen: anmeldelse af ‘Butcher’s Crossing’

Fotokredit

Så fik jeg mig tygget igennem John Williams’, ‘Butcher’s crossing’.

I første omgang en rigtig westernklassiker med sandstøv, stoiske cowboys og frodige ludere på byens eneste bordel. Scenen er sat i 1870’ernes Amerika omkring Kansas. Den unge Andrews kommer til byen, Butcher’s Crossing, efter et afbrudt studium på Harvard i Boston. Naturen drager, og Andrews drages af den, hvorfor han hooker op med tre cowboys for sammen at tage ud på prærien efter bisonokser. Bisonokser, Miller, firkløverets leder, hævder at have stødt på år tilbage.

Andrews drages af Francine, luderen anderledes fra de andre ludere, på bordellet, men mangler alligevel manddom nok til at lade hende deflorere ham inden han drager mod det vilde west og sådan drives Andrews og handlingen frem gennem konfrontationer og konflikter mellem naturen i naturen og naturen i  mennesket. Det er stort og det er smukt.

Indrømmet, “Butchers Crossing” når ikke ‘Stoner’s’ højder. Langt fra, og det er ikke tilfældigt, at jeg måtte tygge mig gennem bogen. Jeg åd den ikke og jeg skulle i perioder virkelig koncentrere mig for ikke selv at lade mig drage af andre gøremål. Alligevel vil jeg anbefale bogen, for det er velskrevet, gennemtænkt og gedigent litteratur, der fortjener opmærksomhed.

I detaljerigdom berettes man et lavmælt drama. En stille stille fortælling, som alligevel formår, at få sin læser til at tørste efter mudret vand i en vandpyt, da firkløveret på prærien løber tør for vand in the middle of f….. nowhere.

Livet som cowboy er ingen dans på roser, og således piller Williams stille men sikkert westernmyten godt og grundigt fra hinanden.

Vurdering: Jeg giver ‘Butcher’s Crossing’ en forholdsvis god placering i bogreolen. Med andre ord; den bør læses.

Næste bog til bogreolen bliver endnu en ældre sag, nemlig Paul Austers “New York trilogien” fra 1985-87. Håber I vil læse med.

Fik I læst ‘Butcher’s Crossing’ og i så fald hvad synes I om den?

Kærligst Sab

Trappetrin og gulvfliser

Spoiler alert: endnu et indlæg om gangen.

“Bliver de da aldrig færdig med den gang?” tænker I sikkert og det spørger jeg egentlig også mig selv om i uoverskuelige øjeblikke. For det går lidt langsomt i perioder, når nu hverdagslivet i al almindelighed trænger sig. Men i weekenden kiggede jeg forbi værkstedet, hvor jeg skød et par billeder af de løsninger, vi har tænkt skal pryde gulvfladerne i gangen.

Fliserne har jeg blogget om før. De er fra Villa Handmade forhandlet ved Sydlandsk og hedder Mogador Ess 3-1. Farven er mat lysgrå/creme og kommer til at matche trinene på vores kommende trappe rigtig fint. Vi talte i sin tid om en flisebort langs alle vægge i gangen, af en ensfarvet flise i enten den cremefarvede tone eller den lyse grå tone, men vi droppede det. Forholdsvis meget gulvplads i gangen vil blive indraget til garderobe og den kommende trappe. Vi lægger i stedet flisen fra væg til væg og afslutter med en høj profileret fodliste, som går igen i resten af huset. Som fodlisten, skal trinene på trappen trække tråden fra den øvrige indretning og dermed udføres i sildebensparket.

Hold nu op, vi har været omkring mange trappeleverandører, for det er svært og dyrt med trapper, når man ikke er så meget for standartløsninger. Til sidst endte vi med en beslutning om at bygge trappen på egen hånd. Det var egentlig mest et ønske fra A efter mange timers research på diverse trapper. Det blev simpelthen for dyrt, når kun det halve ønske kunne opfyldes. Ved at bygge den selv får vi om muligt en endnu smukkere trappe end leverandørerne kan tilbyde os, og så sparer vi en del penge. Tiden derimod fordobles, Snøft, men man må jo lide for skønheden

Nedenfor et lille kig til det, der med tiden skal skæres op til trin samt fliserne i ét sammensurium. Det bliver lækkert.

 


Kærligst Sab

Påskeføljeton 4 #tulipaner

Mit indlæg i lørdags var kort, meget kort. Det var egentlig mest til lynhurtig inspiration og det slog mig efterfølgende, at det jo slet ikke er så tosset engang i mellem, for ikke at tale om nemt for denne her bloggerinde midt i alle terminsprøver og standpunktskarakterer. (Jeg ærgrer mig jævnligt over bloggernavnet “Frk. Overspringshandling” er snuppet, ovenikøbet af en fabelagtig blogger, hvis I skulle få lyst til at kigge forbi hendes univers. Det navn ville virkelig passe min blog godt. Det her er jo, indrømmet, det rene overspring….)

Tilbage til indlægget, jeg tillader mig altså derfor at poste endnu et indlæg med lutter inspiration fra pinterest.

Igen med blomsterløg, særligt tulipaner udenfor.
Det er nemlig super god stil at byde sine gæster velkommen med blomster og her gælder reglen, less is more ikke nødvendigvis.

Fotokredit:

1/Tulipaner i zinkkande, 2/Tulipaner på dør.

3/Tulipaner i Hunters, 4/Tulipaner i emaljespand, 5/Silketulipaner på krans

Kærligst Sab.

PS: Blot til info, frkoverspringshandling har skiftet domænenavn til copenhagenwilderness.com. Hvis I synes, I leder forgæves.

Påskeføljeton 3 #blomsterløg

Hey, så blev det jo forår alligevel og hvorfor ikke fejre det med sprøde friske blomsterløg og tulipaner…..over alt.

Ude som inde. I vaser som krukker.

En buket tulipaner står faktisk rigtig fint og længe i en vase udenfor, også. Prøv selv.

Ha’ en fantastik lørdag.

Kærligst Sab

Påskeføljeton 2 #linklovin’

Hermed næste indlæg i min lille påskeføljeton som denne gang skal handle om små fine keramikpåskeæg, jeg stødte på på instagram.

Jeg er egentlig ikke den store instagram-haj, og jeg er virkelig ikke fan af “insta”-forkortelsen, (måske er jeg bare for gammel), men jeg ser mediets fordele, hvis man leder efter lynhurtig inspiration og har brug for hurtig distribuering. Mediet  er nemlig udelukkende baseret på billedeprofiler og enkelte tags, som giver et hurtigt overblik.

Men altså, her stødte jeg for en rum tid siden på instagram-profilen galleripetz. Trine Petz Nielsen står bag den kreative profil, hvor hun knipser billeder af sine kreative sysler i diverse discipliner. Hun hækler. Hun syr. Hun folder origami og så designer hun altså små fine keramikfigurer til julen, til påsken og til hverdagen eller hvorfor ikke til værtinden?

Jeg kunne ikke stå for hendes fine små påskeæg og -harer i pasteller, og måtte derfor anskaffe mig et sæt til grenene, men jeg er slet ikke færdig med at udforske hendes lille univers.

Så feminint og fint.

Hermed lidt af det hun ellers byder på.

Fotokredit


Pyt-kanppen er da genial. Sådan én bør alle børnefamilier eje, tror jeg.

Tjek hendes profil på instagram og kontakt hende dér for ønsker, farver og priser.

God fornøjelse.

Kh Sab.

Påskeføljeton

Påsken er nær. Med lidt god vilje om ca 3 ugers tid. I år falder den endda så tilpas sent på året, at der er en seriøs chance for sol og varme.

Det er skønt med påske. Næsten som julen, blot uden gaver. Og dog, jeg plejer at være forholdvis god til at begave mig selv og mine kære med masser af påskeæg- gerne dem med marcipan. Det er vel også en slags gaver.

I forbindelse med påsken har jeg bestemt mig for, at mine kommende indlæg skal omhandle påske, og jeg tillader mig derfor at reposte et indlæg, eller i hvertfald ideen til følgende DIY fra sidste år. Fra bloggen før wordpress, og før nogen læste med.

Here goes:

Mos-påskeæg DIY.

Det du har brug for er:

Mos (jeg er så heldig at være velsignet med en hel græsplæne fuld af mos…også i år)

Ståltråd

hønsenet (det har vi da alle liggende, hvis ikke, kan det erhverves billigt i Harald Nyborg.)

bånd/bast af en art, helt som man lyster.

tang – til at bide hønsenettet over med.

Og så er det ellers i gang.

Kram og buk et kvadratisk stykke hønsenet til et “æg”.

Kram mos omkring ægget, som du binder/snørrer fast med ståltråd.

Bind til sidst bast omkring ægget og placer det i krukker, ved siden af krukker og hvor du ellers synes mospåskeæg pynter.

God fornøjelse og rigtig god weekend.

Kærligst Sab.

Hvad skal frakken hænge på?

Man skal gøre sig mange overvejelser, når man indretter et rum fra start til slut. De store træk har jeg nogenlunde på plads, altså i den der famøse gang, og så snart jeg bliver en ørn til photoshop, får i et virtuelt moodboard I kan lade jer inspirere af. Indtil da og i mens jeg øver mig på photoshop, må I nøjes med mine tanker om garderobe.

Garderobeskabe skal der til og de skal forhåbentlig sætte styr på ret meget af al det, vi normalt væltede over i vores daværende gang, men vi kan ikke nøjes med garderobeskabe. Vi bliver nødt til også at tænke  på gæster og hverdagen, hvor man som oftest ikke får jakkerne hængt i skabene. Ikke her hos os i al fald.

Der bliver altså brug for knager eller lignende.

I vores daværende gang havde jeg en ældre garderobeanordning hængende fra min morfars tid. Den var fin. Den ER fin, omend den er en smule bombastisk, og huer og handsker altid tenderede til at hobe sig op i bunker på hattehylden. Det vil jeg helst undgå, tror jeg, for jeg er stadig i overvejelsesfasen i forhold til den tingest. Det er jo arvegods og egentlig vil den ikke være et skidt valg. Jeg tror dog alligevel, jeg vil undersøge terrænet lidt for andre muligheder. Der er jo altid Eames’ “Hang it”, men den løsning er måske lidt for slidt. En anden løsning kunne være en masse knager i et afgrænset felt, men hvor højden på væggen også tages i brug. Såvel børnehøjde som voksenhøjde og måske endda over hovedhøjde. Det er set før, ja. Ikke desto mindre er det det, jeg overvejer og jeg har nedenfor fundet bud på knager, man kan montere, som man vil.

Kig med.

1/Hay Volet messing,

2/Nordstjerne- knager i hvid marmor

3/ Au Maison- knager i horn. Hvorfor ikke?

Forestil jer et overflod af én af ovenstående bud i et afgrænset felt. Ikke dårligt.

Kærligst Sab.

Ps. Billedet ovenfor er mit første forsøg med photoshop. Det går, meeen der er plads til forbedring. Eksempelvis kan jeg ikke finde ud af at skalere billederne ned endnu, hmm. Jeg arbejder videre på sagen.

Lidt om vægge

Vi nærmer os weekenden og endnu et ryk i gangen, forhåbentlig da.

Status quo er som følger: Elektrikeren har været for at rille ledningerne ind i væggen og hans arbejde i gangen er i første omgang overstået. Det næste punkt på dagsordenen er væggene, som skal pudses op igen. Der er en del småreparationer,som skal fikses førend væggene kan pudses fine og glatte og helt ærligt, er det ikke noget, jeg egentlig kan overskue. Det håber jeg så til gengæld A og mureren kan. Herefter skal maleren forbi. Væggene skal helspartles med sandspartel.

Jeg har  helspartlet næsten samtlige rum i hytten her, men da vi gik i gang på førstesalen, orkede jeg ikke mere. Vi fik en maler til at hjælpe os med det resultat, at spartlingen
blev dobbelt så jævn på den halve tid. Jeg besluttede mig derfor for, at min karriere som helspartler måtte være forbi. Nogle ting er livet trods alt for kort til.

Retrospektivt har jeg simpelthen brugt for mange timer på at sandspartle, for ikke at tale om, hvor meget spartelstøv, jeg har indåndet, når væggene efterfølgende skulle pudses jævne manuelt med sandpapir. Maleren snupper girafsliberen til den tjans. Hvis I trods ovenstående alligevel skulle få lyst til selv at gå i gang, har jeg fundet et par tutorials til jer fra youtube her og her.

(Helt hul i hovedet, får jeg selv lyst til at gå i gang efter et kig på de tutorials. Stop dig selv, Sab!)

Vi har bibeholdt vores vægge rå, uden filt, hvilket passer rigtig fint til huset hér. Filt bliver hurtigt utaknemmeligt, synes jeg. Får du først lavet en fold, er du på den. Rå vægge kan man altid reparere på, og så er det en særlig god ide med rå vægge, når man er relativ lemfældig med diverse ophæng på dem.

Host host.

Ha’ en skøn torsdag derude.

Kærligst Sab

Fliser

Jeg nævnte vist i et indlæg at gangen uden gulv blev til en gang med et betongulv klar til nye fliser. Spændende, for det er jo i sandhed opbygningen, der er den sjove del i sådan et projekt, selv om der også er noget dejligt fandenivoldsk i at hive ting ned og fra hinanden.

Det er svært med gulvfliser, for med fliser skal man virkelig tænke langsigtet. Det kan være så forfærdeligt bøvlet at få dem op igen. Research er derfor virkelig vigtig i flisetilfælde, så mens vi venter på elektrikeren, kan vi jo passende kigge på mulige fliser.

Uha, jeg har trods min iver for omlavning, frygtet denne del en smule. Der er så mange forskellige fliser på markedet derude og faktum er, at mulighedernes samfund sommetider umuliggør et konsekvent valg. Til mit held faldt jeg hurtigt over fliserne fra Villa Handmade, sikkert på pinterest efter at have søgt classic tiles, og heldigt for dem var én af deres nærmeste forhandlere stort set placeret i min baghave. Fliser er flotte på nettet, men virkeligheden er vigtigere og det var heldigvis relativt nemt at kigge deres fliser efter i sømmene.

Villa Handmade har fremstillet en smuk flisekollektion i klassiske mønstre kombineret med nordiske farver. Blandingen af granuleret marmor og cement gør flisen særlig slidstærk og mat i sin overflade. To kombinationer som passer godt til den nordiske funktionalitet og underspillede stil. Firmaet har eksisteret siden 2002 og har sit værksted placeret i Marrakesh, hvor fliserne håndfremstilles. Smukt håndværk i min optik. Jeg er i al fald solgt.

Hermed et udvalg af variationer fra Villa Handmades lookbook. Se selv Villa Handmade for endnu flere variationer.

Kærligst Sab.

Spiir DIY Award 2016