Æd den, speltmor og nye boganbefalinger til bogreolen

(indlægget indeholder reklamelinks*)

Meget overskudsagtigt interviewede jeg mine børn om madpakker for en måneds tid siden.

Jeg troede dermed, jeg havde knækket madpakkekoden. Det havde jeg ikke.

Til mit eget forsvar skal det siges, at mine børn skifter madvaner, som de skifter tøj. For min datters vedkommende er det ca 3-4 gange dagligt. For min søn, måske 2 gange ugentligt. Det betyder, at det er relativt ofte, jeg skal tænke vores madpakkesituation om, det betyder også, at det er relativt ofte, at mit hoved er ved at eksplodere.

Efter vores lille madpakkesnak, troede jeg dog ovenstående ikke længere ville være et problem her i huset. Jeg troede, mit hoved var erklæret sprængningsfrit for en tid, indtil jeg for halvanden uge siden mødte denne note i min datters madkasse.

Skrevet af hende selv i, forestiller jeg mig, lynets hastværk på den eneste lap papir hun kunne finde det moment, hvor det var livsvigtigt netop at skrible sin irritation over endnu en elendig madpakke ned. Valget faldt på et stykke fedtet mellemlægspapir, jeg pænt kunne få i fjæset, da jeg senere på dagen tømte hendes madpakke.

Æd den, speltmor.

Med andre ord, jeg er slået hjem i ludo – igen og madpakkesituationen er fuldstændig lige så sprængfarlig, som den plejer at være. Men hvis I kan få glæde af vores snak, så endelig – feel free.

Nu til lidt boganbefalinger til de mørke aftener vi går i møde.

#1 “I gode hænder” af Christian Mørk.

I romanen “I gode Hænder”møder vi Gustav, en skravlet 3.g’er med heftig astma. Gustav mobbes på det groveste, men finder hjælp hos en alternativ behandler ved navn Agnes. Agnes er udadtil gammel og spinkel, men indeni stærk og snu og i takt med, at hun masserer Gustavs astma ud af kroppen, fyldes han i stedet med styrke og hævngerrighed. Gustav og Agnes udvikler et venskab, som Gustav i første omgang vokser af. Men Agnes’ fortællinger om sin fortid virker efterhånden mere og mere suspekte og Gustav bliver derfor nysgerrig på at finde ud af hvem Agnes i virkeligheden er.

Jeg hørte om bogen ‘I gode hænder’ i podcasten “Bogselskabet” med Anne Glad og blev derigennem fanget af Christian Mørks research til bogen. I podcasten fortalte han, at han selv- tilbage i 80’erne- havde fået behandling for sin astma hos en ældre dame. De var blevet gode venner og Christian havde fået styr på sin astma, men 30 år efter disse behandlinger opdagede han, at damen var Jenny Holm – den danske stikker og Gestapoagent.

Er I til en god historie, letlæst, så køb I gode hænder her*.

#2 “Dødevaskeren” af Sara Omar

Dødevaskeren er en rigtig must-read og allerede læst af mange. Jeg skulle lige tage tilløb, for jeg var klar over at en voldsom læseoplevelse ventede.

Jeg havde ret.

I “Dødevaskeren” følger vi Frmesk som lille i Kurdistan og som voksen indlagt på hospitalet i Danmark. I Kurdistan kommer Frmesk som spædbarn i pleje hos sin mormor og morfar. Mormoderen er byens dødevasker, hende der rengør de døde piger og kvinder, der er blevet ofre for et fuldstændigt absurd æreskodeks eller for den sags skyld –  kvindesyn. Frmesks morfar er tidligere oberst i militæret, med en skeptisk holdning til koranen og dens dogmer. De to forsøger at afskærme Frmesk fra et forstokket samfund og en yderst voldelig far. Desværre er opgaven uladsiggørlig. Det onde gemmer sig overalt.

Sara Omars roman er ikke romankunst, når den er smukkest, men den er et gedigent stykke litteratur og så er den hamrende vigtig. Det er vigtigt, at vi forstår og for at høre, hvordan nogle kvinder stadig mishandles og mistrives. Hvordan mænd dømmer, voldtager og myrder i religionens navn og hvordan social kontrol blandt kvinder holder andre kvinder tilbage i et neandertaler parallelsamfund. Eller er det i virkeligheden at fornærme neandertalerne? Sara Omars historie er ond og grum, men evig vigtig. Så læs den. “Dødevaskeren” kan købes her*.

#3 “The truth about The Harry Quebert affaire” af Joël Dicker

“The truth about the Harry Quebert affaire” (på dansk “Sandheden om Harry Quebert sagen”) er en rigtig krimi. Jeg er egentlig ikke til krimier. Hvorfor? Måske fordi jeg synes, de ofte mangler de eksistentielle overvejelser store klassiske dramaer byder på. Eller måske fordi et smukt drama om menneskelige problematikker efter min mening altid slår et godt plottwist.

Ikke desto mindre hyggede jeg mig med denne. Det var som at læse en god thriller, man ser i biffen, og jeg kan love jer, at den plottwister som en thriller gør – helt til det sidste. Endda uden at ende i en søgt afslutning, fordi forfatteren er blevet træt i tasterne.

Marcus og Harry er venner. Begge er de forfattere med en enkelt bestseller på repertoiret. Marcus, den unge debutant rammes af writer’s blog og han søger hjælp hos Harry, mentoren, i Somerset. Den sommer i Somerset finder politiet et lig i Harrys have. Liget er den afdøde Nola Kellergan. En 15-årig pige som forsvandt i Somerset for 30 år siden. Harry anholdes. Det er hans have, og det viser sig, at Harry havde en affære med Nola, da hun døde. Marcus tror på sin ven og mentor og beslutter sig for at bevise Harrys uskyld and so it goes.

En dejlig, letlæst pageturner. Køb den her*.

Rigtig god fornøjelse.

Kh Sab

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *