Bør vi anskaffe os en ny lampe?

udendoerslygte

Det gør vi nok, for det her er muligvis opfindsomt, men knapt så pænt. Desuden er det alletiders anledning til at få fikset den seriøse makaroni af en ledning, som bestemt ikke pryder vores ydermur.

Men hvad og hvordan vælger man egentlig, når man skal have nye udendørslamper?

Først og fremmest er det selvfølgelig vigtigt at overveje lysets funktion. Skal det lyse en hoveddør op, så det er muligt at se nøglehullet en mørk og stormfuld aften eller skal det blot fungere som svagere lyskegler på husets facade?

Dernæst er lampens størrelse en overvejelse værd. Store lamper kræver plads, hvor imod små lamper gerne må følge hinanden i grupper eller i rækker.

Til sidst er husets stil selvfølgelig altafgørende for valg af lampens stil. Stringente, kubeformede lamper fungerer bedst sammen med stringente og måske endda kubeformede huse, hvorimod klassiske lanterner bedst fungerer i et sammensurium med ja -klassiske patricia- eller murermestervillaer.

Jeg vil vove at påstå, at jeg er modig i forhold til min boligindreting, men når det gælder udendørsbelysning er jeg konservativ, (det gælder for øvrigt også udendørsbelægning), fordi jeg mener, det er vigtigt at være husets stil tro, hvis huset skal rejse sig i al sin pragt. Hvis lamperne skriger: “Jeg burde sidde på en patricia!”, skriger de også på unødig fokus, som flyttes fra det
fokus huset i virkeligheden burde have haft.

Så skænk det en tanke, hvis du, som jeg, mangler nye udendørslamper/lampe.

Lad os så se hvad det, efter min mening, relativt fattige marked indenfor udendørslamper kan tilbyde.

udendoerslamper12, 3, 4, 5.

Hvilke lamper er I til?

Kærligst Sab

Ps: Faktisk er jeg kommet frem til at vores, i sin tid helt rigtige valg af udendørslamper langs indkørslen, er en uheldig type i forhold til husets stilart. Sådan er det, man udvikler sig hele tiden. De må erstattes engang. Kommer tid, kommer råd.


English Recap.

Do you think I need a new one? I do, but what to pick and how?

First of all consider the function of the light. How much light do you need? Bright light is great at the entrance door and cozy light great on the facade and around the house.

Secondly, consider size: Big lamps need space, small lamps need friends.

At last but not least consider the style of your house. Classic lamps need classic houses, minimalistic lamps, minimalistic houses.

Be brave in interior decoration but conservative when you pick your outdoor lamps. If the lamps don’t fit the house, the house won’t shine.

Yours Sincerely

Sabrina

 

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *