Børn om madpakker

Jeg er klar over, at mange for længst er påbegyndt arbejdslivet efter ferien og i fuld gang med de evindelige madpakker. For de fleste ved jeg også, at mit eget scenarie a la nedenstående gælder op til flere gange ugentligt, når der skal tænkes kreativt i forbindelse med madpakker. For hvor er det dog svært at hitte på til små kræsne forbrugere med klare holdninger.

Billedresultat for gif tearing hair

Meget overskudsagtigt i ferien tog jeg derfor en morgen forskud på krisen, jeg ved, der rammer os i løbet af de næste uger. Jeg tog simpelthen en snak med mine børn om madpakker. Det blev til en stille og rolig snak ved morgenmordet, mens kaffen stadig var nyskænket i koppen – og varm og inden dagens første nedsmeltning. En snak med ja-hatten på.

De fire flade jeg selv fik med i alufolie, ganske vist smurt med kærlighed af min far og med en mini rittersport som dessert, anses ikke længere for en anstændig madpakke og helt ærligt, det forstår jeg godt. Faktum er, at jeg selv snuppede rittersporten og Louise mine madder. (Hey, der har vi måske en af grundene til størrelsen på min røv. Og dog, vi var aktive den gang. VHS-afspilleren fik vi først senere, da jeg smurte mine madpakker selv.) Jeg har ikke talt med Louise i mange år, så jeg ved ikke hvordan hun har udviklet sig på madpakkefronten, men mon ikke hun, som jeg, forventer mere af sin madpakke i dag. Det håber jeg.

En lang arbejdsdag

En arbejdsdag kan være lang og i princippet er mine børns arbejdsdag længere end min egen. Blandt andet derfor er madpakken vigtig. Det er ikke fair med fire flade i min verden, når jeg selv har muligheden for at blande en tallerken fra buffeten i kantinen. Det gør jeg derfor sjældent, og derfor sætter jeg en ære i at hitte på til mine børn samt selv at snuppe madpakketjansen. Jeg er hamrende perfektionistisk på det punkt og klar over, at jeg med den beslutning ikke kan bitche over den tjans. Det kan jeg heldigvis over så meget andet.

Men tilbage til snakken med børn om madpakker.

Det begyndte naturligt nok med utopiske drømme om ske og et glas nutella samt en hel madkasse fyldt med mælkesnitter, men det endte med en god og fuldstændig frisk fra fad og råt for usødet børnesnak om madpakker og her er mine børns bud.

Børn om madpakker

Kødhapsere

“Kødstænger, mor”

Mig: “Kødstænger!?!?”

“Ja, altså kød på spyd”.

Mig mere rolig: “Nåå, okay”

Så altså:

– Kød på spyd- mit bud er, at der menes minifrikadeller, kyllingestykker i den dur eventuelt skiftevis med stykker af peberfrugt eller andet grønt

-minifrikadeller

-salamistænger

-små pølser

Rugbrød

– fiskefilet på rugbrød, med remo under fisken

-leverdreng på rugbrød med agurkeskiver for sig

-spegepølse med remo under pølsen

-kødpølse med mayo under pølsen

-kartoffel med mayo under pølsen

Sandwiches

-pålæg a la ovenstående i en kombi med lidt salat. Undgå for meget smørrelse og “vådt” grønt. De må ikke blive våde i madpakken.

Andet brød

-boller. Jeg bager ofte disse Gulerodsboller med havregryn , som jeg fryser i flere poser

-rugbrødsboller. Min svigerinde bager dem af færdige rugbrødsblandinger. Altså i stedet for at hælde blandingen i en form, deler hun dejen og former den til boller. Jeg har ikke forsøgt mig endnu, men færdigblandingen er købt. I hører nærmere.

Frugt/grønt

-bær

-frugt i bider – gerne på små spyd. Mit bud er at Søstrene Grene kunne være leveringsdygtig. Men jeg har ikke selv undersøgt sagen. Sig til, hvis I kender en spydpusher

-en halv avokado

-gulerodsstænger

-cherrytomater

-snackærter

-en stor agurkehapser

Sødt

– Raw kugler – disse dadelkugler fra Valdemarsro.dk er lækre, men sørg for at dadlerne som anvendes er meget bløde

-bolle med nutella

-bolle med pålægschokolade

-figenstænger

-slik – “bare om fredagen, mor”. Hmm… vi ser.

Diverse on the side

-pølsehorn – den virkelig nemme udgave : færdigdej og en pakke pølser

-pizzasnegle – den virkelig nemme udgave: færdigdej som minimum.

-ostehapsere/babybell

Jeg nævnte selv salater som et alternativ til ovenstående, men den åd de ikke. Det kommer nok senere. Nu tager jeg udgangspunkt i deres bud, så kan jeg måske senere supplere med mine egne idéer.

Jeg håber, I kan bruge nogle af dem og hvis I har flere, så suppler endelig. Man kan altid bruge madpakkeidéer.

Kh Sab.

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *