DIY: Rammer til dine plakater

Der er mange gode bud på DIY alternativer til rammer på nettet og heldigvis for det, for enhver boligentusiast med hang til plakater, ved at indramningen kan blive en dyr affære.

I dette indlæg samler jeg derfor nogle af alle disse bud til dig.

Rammer af masking tape

Masking tape kan bruges til mangt og meget og det kommer i alverdens farver og mønstre, men besind dig. Regnbuefarvet glimmer tape stjæler hurtigt opmærksomheden fra din Picasso plakat. Mat sort er derfor en rigtig god idé.

I mit soveværelse har jeg brugt Matte Black til indramningen af disse kunstpostkort. 

Postkort indrammet med masking tape.

På min datters værelse er masking tapen brugt mere nonchalent i små ukurante stykker.

Metalklemmer som “rammer”

Masking tape er altid ved hånden i de rigtige mål, hvis man altså har købt et lager hjem. Matte Black kan købes her .

Gamle rammer som rammer

Genbrug har hvad du har brug for, hvis du er til guld og gamle rammer. Her findes de i alle mulige og umulige mål og de fås garanteret for en slik. Hvis ikke det er tilfældet, så smut videre til den næste.

Gamle rammer

Vær ikke bange for at bagbeklædningen i din ramme går i stykker, når du tager det originale billede ud af rammen. Et stykke pap i rammens mål og et par striber malertape holder din nye plakat glimrende på plads.

Pap fæstnet med malertape

Snoren er sat i spænd mellem to øjeskruer.

Øjeskruer

DIYs på nettet

Som nævnt øverst er det svært ikke at snuble over en DIY på alternative rammer til posters og plakater, hvis man søger på nettet. Den mest populære er dog en variant af denne  fra den nu desværre afdøde boligblog Homesick.

God fornøjelse med indramningen.

Kh Sabrina.

Pssst apropos genbrug. Fik du læst indlægget om hvilke vintageglas du skal vælge til bordet?

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *