DIY: Sådan beklæder du dine skoæsker.

Skoæsker med tøj foldet som Marie Kondo gør det-
Marie Kondos foldeteknik.

Ingen Marie Kondo uden skoæsker.

Nu har jeg efterhånden skrevet en del om hende og I er med. Jeg forstår.

Men det er bare så vigtigt for mig, at I virkelig forstår.

Hendes metode er genial, særligt hvis I har rod i klædeskabet, I simpelthen ikke kan komme til livs. Så hvis ikke I allerede har prøvet hendes metode af, så gør det. Kom nu.

Et af Kondos principper er, at man skal opbevare sine ting og sit tøj på højkant . Derfor sværger hun til skuffer i stedet for skabe. Det gælder også i klædeskabet. Det har vi alle langt fra, og det er hun klar over. Derfor er opbevaringskasser for Kondo – the shit.

Kasser og skoæsker

Begynd blot med de skoæsker, du har på lager. Kondos mening er ikke at få dig til at forbruge, for hvem kender ikke den spirende følelse, man kan få, når et lækkert oprydningsprojekt, som kræver nye opbevaringsløsninger, er i sigte.

Lørdag formiddag hvor den oprindelige plan egentlig var, at … ja, rydde op ser man derfor sig selv udmattet skvatte om på sofaen kl. 16.15 sammen med 13 forskellige indkøbsposer, ingen beholdere, fordi de var udgået, og mindst et par tusser fattigere

Klædeskabet skulle have stået piv skarpt og nyt tøj skulle have været en fornøjelse at folde eller hænge ind i skabet.

Jeg kender det, but don’t go there. Find de gamle skoæsker frem eller spørg venner og bekendte om folk har nogle på lager, de gerne vil af med og brug dem i stedet.

I første omgang skal der blot ryddes op. “What sparks Joy”, men så skal der foldes, og det du folder, kan du med fordel placere i de skoæsker, du har fundet. Nyd du får styr på det.

Beklædning af skoæsker

Når så du har haft de skoæsker med diverse reklamelogoer og farver i en tid, er det måske, at du tænker, du har tid og overskud til at gøre dem lidt lækre og måske ensfarvet, og her er det, en passende DIY på at beklæde dine skoæsker er på sin plads.

Jeg har forsøgt mig med mange fremgangsmåder, men jeg er nået frem til at følgende er nemmest.

Det skal du bruge:

Tilbehør til DIY
  • Papir af en art. Gavepapir, tapet, hyldepapir eller selvklæbende folie, som jeg har brugt.
  • En saks
  • En blyant
  • En lineal, hvis du er meget akkurat. Det er jeg ikke, men jeg må indrømme, den havde været handy.
  • En skoæske- no shit Sherlock.
  • Lim og pensel – hvis du bruger papir uden selvklæbende bagside.

Sådan gør du:

  • Bestem dig for typen af papir og placer æsken i midten på papiret. Du skal muligvis placere kassen skråt, for at du er sikker på, at papiret kan nå om kassen. Tegn så omkring kassen, som jeg har gjort.
Optegning af skoæske.
  • Sæt kassen på højkant og tegn alle sider med. Du behøver altså ikke en lineal til at måle højden på kassen. Blot vend den om på siderne og på højkant, når du tegner enderne.
Skabelon af kasse med foldesnipper.
  • Tegn ekstra foldesnipper på alle sider, som jeg har gjort. Store snipper dækker mere af den indvendige kasse, mindre snipper, mindre. Du er interesseret i at dække nok af kassen, så pappet på indersiden ikke ses, når du har tøjet foldet i kassen. Mine snipper blev lidt små, men papiret var ret smalt.
  • Klip så din skabelon.
Skabelon til skotske
  • Læg mærke til at enderne også har foldesnipper i siderne. De skal nemlig bukkes omkring kassen først, så de dækker hjørnerne.
Skoæske på klæbefolie
Skoæske med klæbefolie
  • Fold til sidst snipperne på langs.
Færdigbeklædt skoæske
  1. Låget kan sagtens bruges til mindre beklædningsgenstande.
Marie Kondo foldeteknik.

Øvelse gør mester. Din anden kasse bliver helt sikkert smukkere end din første.

God fornøjelse med projektet og jo, det er faktisk helt seriøst at mit tøj foldes og placeres på højkant i kasser – også i New Zealand.

KH Sab.

relaterede indlæg

Comments are closed.