En DIY og et gæsteindlæg

Jonas skrev for et par uger siden, om han måtte udgive et gæsteindlæg på min blog.

I første omgang troede jeg mailen var en joke. Jeg får efterhånden en del mærkelige mails grundet bloggens eksistens og mailen fra Jonas kunne sagtens være lig dem, men den adskilte sig alligevel på forskellige områder, og jeg gav derfor Jonas en chance. Jeg tror bestemt ikke min gængse modtagerprofil er mænd i midt trediverne, jeg følte mig derfor (helt ærligt)en lille smule beæret over hans opmærksomhed.

Jonas introducerede sig selv således:

‘jeg er en 34-årig familiefar med en gammel passion for miljø og professionelt nørderi med bæredygtighedsprojekter i NGO-sammenhæng og med en nyfunden passion for DYIs. Elsker desuden dyr og er derfor også begyndt at afholde mig fra at spise dem – gælder dog ikke græshoppesnacks.’

Jonas har ikke sin egen blog, endnu i hvert fald, han mener ikke, han er ‘modig’ nok, men mon ikke dette gæsteindlæg, kan kaste lidt mod af sig og hans vej, så han ikke kun forbliver gæsteblogger.

Jonas, værsgo’:

For nyligt sad jeg og så TV med min kæreste på vores dejlige sofa. Der var udsigt til dejlig god ro og orden de næste par timer inden sengetid, men pludselig løb det mig koldt ned ad ryggen og mit tilfredse afslappede smil blev til sammenbidte læber. Jeg rejste jeg mig roligt og fattet fra sofaen, og jeg gik uden at fortrække en mine hen imod køkkenbordet, hvor min laptop lå. Allerede inden jeg nåede laptoppen, havde jeg planlagt mit næste træk, som skulle være med et hurtigt ryk at samle laptoppen op og i en bestemt tone proklamere, at jeg ikke gad at se det, som hun så i fjernsynet, men da jeg da bestemt ikke ville forstyrre, ville jeg sætte mig ind i sengen og se et afsnit af Game Of Thrones. Som tænkt så gjort, hvortil min kæreste kiggede skeptisk på mig og gjorde mig opmærksom på, at det jo altså var Game Of Thrones, som vi sad og så, og at det var mig selv, som havde sat netop det på. Uden at give en tilbagemelding på den, måtte jeg resignere og forklare at jeg lige skulle have styr på en sidste lille overraskelse til i morgen.

Panik- og research fasen

Det var nemlig dagen i morgen dette pludselige mini-angstanfald handlede om, for i morgen var hendes fødselsdag, hvilket jeg fuldstændigt helt og aldeles havde glemt – dels fordi jeg bare er en tegning af kæreste nogle gange og dels fordi hun i år, i modsætning til alle de øvrige 12 år vi har været sammen, ikke har sagt en eneste lyd eller givet et eneste hint forud for dagen. Hun går meget op i familiens fødselsdage inklusive sin egen, og både dato samt ønskeliste og ønsker til aktiviteter på dagen plejer altid at blive annonceret højt og tydeligt uger i forvejen. Men ikke i år, hvilket sandsynligvis er fordi hun, med rette, måske lige ville tjekke om hun betyder nok for mig til at jeg huskede hende af mig selv. Det gør hun selvfølgelig!

Anyways, jeg fik mig lukket ind i soveværelset og med en puls hastigt på vej imod 180 fik jeg startet Google op, og jeg begyndte straks at søge efter forslag til gaver eller gode idéer man kan benytte sig af, hvis man er for sent ude, og heldigvis fandt jeg hurtigt en masse relevante resultater. Jeg fandt faktisk noget skøn inspiration, som hjalp mig nogle vigtige skridt videre til at gøre min kærestes fødselsdagsgave til en god en, som hun selvfølgelig fortjener. Helt konkret stødte jeg i min søgning på en artikel, som for nyligt er udgivet på Modevidenskab, som har titlen: Det er hendes fødselsdag i morgen – oh oh!’, som beskriver præcis det scenarie jeg her befandt mig i. Den indeholder også en række tips til, hvad man kan gøre ved det her og nu, og  det blev min redning. I artiklen er blandt andet et genialt DYI forslag til et tørklæde samt en super lille gennemgang af en god blomsterbuket med tilhørende forklaring af farver, antal af blomster og den symbolik, som følger med.

DIY

Step 1

Jeg besluttede mig for at gå med idéen om et selvgjort infinity scarf (som det så fint hedder) og en buket blomster bestående af syv blomster, fordi det antal er et symbol på kærlighed. Da planen var klar styrtede jeg ud som første step af døren og begav mig i retning af vores lille fælles nyttehave, hvor jeg plukkede grønne grene og lilla og gule tulipaner, dersom denne farvekombination står for ’glæde’, ’lykke’ og ’du er min styrke’. Det gik faktisk nemt og med lidt tilskæring i stilkene og en sammenbinding, sad den lige i skabet.

Step 2

Næste step var fabrikation af tørklædet, og her startede jeg med at fremtrylle en sort T-shirt fra skabet, som var super fin, men som desværre var blevet for lille til mig. Perfekt! Jeg klippede den lige over under armene, så den udgjorde en rund cylinder om man vil. Derefter svingede jeg lynhurtigt en nål og tråd rundt i den afklippede kant, så den ikke skulle flosse. Dernæst blev de gamle fingermalerrester hentet op fra kælderen og med let hånd duppede jeg med en svamp røde prikker på tørklædet, så de var jævnt fordelt over det hele. Da jeg var færdig kiggede jeg på tørklædet og på trods af stor nervøsitet og forsigtighed imens arbejdet stod på, var jeg bestemt tilfreds med resultatet. Det var nemt og det så fedt ud – som i ret fedt faktisk.

(Red: Billedet nedenfor er lånt fra den oprindelige artikel, da Jonas ikke har fået sit tørklæde foreviget på kamera endnu og fordi hans kæreste desværre er rejst udenlands i skrivende stund. Mon ikke han sender et billede af tørklædet, når det bliver muligt igen)

(photocredit)

Step 3

Så langt så godt. Nu skulle det pakkes pænt ind, der skulle skrives et kort og der skulle gøres klar. Kortet blev klippet af noget råt tykt gråt papir, som vi havde liggende og indpakningen blev udført i fint grønt gavepapir. Done! Jeg sneg mig ind i stuen og kunne konstatere at min kæreste var faldet i søvn på sofaen, så jeg fik helt uforstyrret igangsat bollebagning samt opsat flag til den efterfølgende morgen. Da bollerne var færdige, bordet dækket og den skønne forening af DIY-blomster og gaver sat klar var der kun tilbage at nyde lettelsen over at have gjort det ’umulige’ og vente til dagen efter for at se om det hele faldt i god jord.

Det gjorde det og mere til – ifølge min kæreste var det den bedste fødselsdag hun havde haft. Bum! Så en vigtig pointe med denne lille historie er naturligvis, at man skal undgå stress og huske sin kærestes, kones, mors, datters, veninde eller søns fødselsdag – eller hvem man nu holder af. Og både hvis man gør eller hvis man som mig ikke gør, så er det faktisk rigtig fint at tænke alternativt og overtale sig selv til at teste små utraditionelle idéer fra blogs og lignende. Jeg opdagede det faktisk er nemt og det skruer lige glæden op for modtageren med et par grader, fordi der er investeret lidt mere tid og omhyggelighed i det end blot et sving med kreditkortet.

 

Tak for ideen og det hyggelige gæsteindlæg, Jonas.

Kh Sab.

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *