En smuk emhætte til køkkenet

Jo, det er faktisk muligt at finde en smuk emhætte til køkkenet, du ikke behøver at gemme af vejen i et skab. Jo, også en emhætte, der ikke ligner en dimsedut fra en high tech rumraket.

Men det er svært, og det tog sin tid.

Kig med, så viser jeg dig, hvad jeg har fundet.

Fotokredit: Trepol

Kun to forhandlere

Ret så chokerende må jeg erkende at kun to forhandlere, kan være med på det danske emhætte-marked, hvis vi taler om emhætter med æstetik i højsædet. Desværre har jeg ikke selv en emhætte fra de respektive forhandlere, (min egen emhætte er en gammel indbygget Siemensmodel fra 90’erne), så jeg kan ikke give dig en kvalificeret anbefaling af kvaliteten.

Jeg kan dog præsentere dig for Trepol og Eico, som jeg synes, har de absolut smukkeste bud på emhætter på markedet lige nu.

Fotokredit: Trepol
Trepol i mange lækre farver

Trepol – min favorit

Trepol har virkelig formået at designe nogle lækre tidstypiske emhætter eller emfang om man vil. Deres model Conus 82 minder mest af alt om en lækker lampe, du alligevel har brug for over din arbejdsstation og den findes i de lækreste farver fra mat-grøn til bruneret messing. Trepols produkter har lækre detaljer som fingertouchbetjening og et metalfilter som er nemt at rengøre. Klart lækre plusser på kontoen.

Conus 82 fra Trepol

Den koster kassen dog. Du skal være klar til at smide mindst 20.000 kr og det kan være mange penge. Når det så er sagt, får du altså et super æstetisk lækkert og underspillet instrument i dit køkken, hvis du vælger en model fra Trepol. Jeg er fan.

Eico forhandler lidt af hvert

Firmaet Eico specialiserer sig i at levere emhætter fra førende forhandlere på verdensplan. De har derfor mange forskellige typer emhætter eller emfang. Typerne spænder hvidt fra wirehængte emhætter over integrerede til små emhætter. Tag et kig forbi og lad dig inspirere.

Der er bestemt spændende og smukke modeller i sortimentet og der er såvel dyre modeller som billigere modeller.

Elica enfant Pix 42 concrete. Pris: 13.495.

Jeg er vild med deres Luna N model, Eicos eget design, som er en smuk og enkel wirehængt emhætte til en okay pris. Forestil dig to af dem over dit komfur. Ikke helt dårligt.

Model Luna som er Eicos egen model. Pris: 8999.kr

Er det klogt at bruge ekstra penge på detaljerne i dit køkken?

Svaret er ja, for the devil is in the detail.

Spar pengene på køkkenfronterne, særligt hvis de skal være hvide eller sorte og pres i stedet kontoen ved at bruge pengene på et lækkert armatur med tilhørende vask, nogle lækre greb og ja, en emhætte. Det er accessories, der skiller dig fra masserne, og det er det, der gør dit køkken helt særligt.

Hack dig til en smuk emhætte

Måske er du stadig ikke tilfreds, måske har du ikke fundet den perfekte emhætte til dit køkken og måske skal det ikke være en af dem, jeg har fundet til dig i dette indlæg. Jamen, så hack den da.

Gå efter en enkel og billig model, du selv maler med en omgang metalmaling eller, nok endnu bedre, får sprøjtelakeret ved et autolakeringsværksted. Jeg har god erfaring med at få sprøjtelakeret en Vipp spand og et sæt gamle arbejdslamper fra Louis Poulsen i præcis den farve, jeg ønskede.

En anden mulighed kunne være at gå til den lokale smed. Han kan sikkert være behjælpelig med at bukke en smuk metalkasse i messing omkring en indbygget emhætte i præcis de mål, du har brug for.

Mulighederne er mange, og det ER altså muligt at finde sig en smuk emhætte.

Har du gode eller trælse erfaringer med emhætter i din bolighistorik?

Kh Sab.

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *