Et sidste kig i måneskinsbedet..

…før jeg lukker ned for havearbejdet denne sæson, (bortset fra lidt gravearbejde).

Ideen med bedet var at skabe et bed med måneskinsfarvede blomster som lysgul og hvid, der skulle genspejle måneskinnets lys i selskab med hvidvin på en lille cirkelformet terrasse.

Men det blev der godt nok ikke meget af i sommer. Måneskin, måske, i så fald sov jeg fra det. Hvidvin på terrassen – nærmere gravøl over manglende sol og varme sommeraftener. Snøft.

Lad os håbe på revanche næste sommer.

maaneskinsbed-follow-up

Erfaringer jeg allerede har draget. Hvid løjtnanshjerte (Dicentra Spectabilis Alba) bliver ædt op op af de klammeste fede dræbersnegle. De aftener jeg huskede at hakke dem over, var de forsvundet næste morgen- ædt op af onkler og tanter – det er sgu da for uhumsk et dyr, altså.

Roserne stod flot, solhatte ditto, der skal blot sættes flere næste år. Ideen er jo at planterne i bedet skal dække al jord, så der bliver mindst muligt lugearbejde. Der er nemlig nok at bruge krudt på i en have.

Ideen er stadig god, og jeg arbejder videre med den. Jeg har dog allerede flyttet om på planterne i løbet af efteråret, og jeg er bestemt ikke vild med sankthansurtens ellers fine høstfarve i bedet. Der er ikke meget måneskin over det, nærmere solopgang – hvilket hey! jo kunne blive temaet i et andet haverum.

Dermed status quo nu: Det ligner noget der er løgn og desværre gælder det, at mit fortsættergen eller for den sags skyld mit afslutningsgen endnu ikke er så veludviklet som mit iværksættergen. Med andre ord; jeg orker ikke mere arbejde i det bed i år. Så jeg er altså langt fra færdig. Jeg snupper runde to i foråret i stedet, hvor det helt sikkert igen klør i de grønne fingre.

Nu går jeg i havehi.

Over and out fra måneskinsbedet.

Kærligst Sab.

Rigtig god weekend.

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *