Græskarudskæring i teorien og et fif

Det er ikke fordi, jeg har det som nedenfor med græskar, men jeg må indrømme at græskarfarcen altid er sjovest i teorien.

Når halloween nærmer sig taler jeg begejstret for hyggelige stunder med venner og børn og græskarudskæring. Der bliver googlet udskæringer og dekorationer på nettet, og hvis jeg husker det, printer jeg sågar skabeloner. Inden vi går i gang, har vi store planer med dekorationerne og måske endda planer om at riste kernerne. Som regel falder det hele desværre ret hurtigt til jorden.

Knivene er for sløve, børnene er blottet for muskelmasse og fordufter hurtigt hen i nærheden af iPaden igen. Alene, eller hvis man er heldig, står man så tilbage to voksne friends for ever eller i nød og skærer øjne og mund i de 7 græskar, alt efter hvor mange børn man har fået samlet, der er købt til formålet.

Sådan ender det realistisk set hvert eneste år her på matriklen, og det har jo sin charme for verdenssituationen kan altid vendes en gang eller to. I år blev det dog anderledes, for i år fik jeg en åbenbaring.

Mit fif til græskarudskæring

Min veninde og jeg forduftede nemlig et smut med hunden og pludselig var mændene og børn i gang.

Og når først mændene går i gang, er der ikke grænser for kreationernes mangfoldighed og ikke mindst det ambitionsniveau, der sættes for udskæringerne. Det er nemlig sådan med mænd, og nu skærer jeg måske over en kam.

NOT.

Når først mænd går i gang med et projekt, der ikke som sådan kræver et samarbejde, går de også i gang med deres livs konkurrence. Hvem-kan-skære-det-sejeste-græskar-konkurrencen og pludselig ender man med at kunne sætte en smule mere avancerede græskar som dette på terrassen.

 

Mit fif til den halloweentrætte og græskarramte er derfor: Lok mændene til det og saml dem gerne i grupper, hvis du vil have super flotte græskarudskæringer. Hermed skal det ikke forstås som om, at der er noget galt med græskar som disse.

De er skam lige så hyggelige med lys i som de avancerede, og de rådner helt sikkert alle til sidst.

Mal dine græskar

Jeg forsøgte mig selv med en enkelt random udskæring, der langt fra lykkedes, og jeg kom derfor i stedet på at male dem. Eller rettere – det gjorde pinterest og hvorfor ikke. Jeg har masser af vægmaling på lager, jeg kan få brugt af. Det er nemt og ikke mindst hurtigt og så bliver det pænt hver gang.

Her ser I mit resultat, og det er da meget hyggeligt og farveafstemt.

Arrangementet består blandt andet af en Eukalyptusplante, vindhekse/ståltråd i kurven og en Atlasceder bagerst.

Kh Sab

Ps. Hvis I har fået lyst til at male jeres græskar, men ikke har maling, er farveprøver et glimrende alternativ.

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *