Guide til Romantisk borddækning
Det blev til et indlæg om romantisk borddækning, men det skulle have været en guide til sommerbordet på terrassen. Jeg blev nedstemt af min familie. “Det er alt for romantisk, mor”, så hermed får du et bud på en romantisk borddækning. Sommerbordet får du en anden god gang.
Romantisk borddækning til sommerbrylluppet
Måske? Hvem ved om du lige præcis mangler fif til hvordan borddækningen til dit romantiske sommerbryllup skal se ud. I så fald kommer du langt med lyserødt, roser og glas i vintagelook. Mit bud på en romantisk borddækning involverer netop de tre ting bortset fra at blomsterne, jeg har brugt som pynt, er fra en kameliabusk i New Zealand. Dem er der ikke mange af i Danmark, men roser er der masser af og sæsonen er godt på vej.

Det skal du bruge
- En dug. Meget gerne en lyserød, men hvis nu din borddækning blot er til en skøn sommeraften med gode venner og rosé, så vælg i stedet en anden sommerfarve. I dette indlæg giver jeg gode bud på hvilken påskedug, du kan vælge. Vælger du den blå, har du også en perfekt sommerdug. Win Win.
- Glas. Jeg må igen slå et slag for glas i vintagelook. De passer simpelthen til alt. Romantisk borddækning, nytårsbordet, julebordet, you name it. Se hvordan du skal vælge hér.
- Blomster. Det er bæredygtigt og så budgetvenligt, som noget pynt nogensinde bliver. Alt går. Du bestemmer. Rosenblade, lavendelhoveder, drysset brudeslør. Der.Er.Ingen.Grænser.

- Servietblomster. Til en romantisk borddækning er de lyserøde som jeg har foldet her perfekte. Til en sommerborddækning med blå dug, kunne hvide eller gule gøre sig fint. Jeg har foldet servietblomsterne af to servietter. En mørk og en lysere. Det gør servietblomsten endnu mere fyldig.

- Lyskæde. Lyskæder er ikke kun til jul. De små fine metalledninger fås efterhånden mange steder og de er taknemmelig at bruge.
- Voila. Det er stort set, hvad en romantisk borddækning har brug for og forestil dig så, at du havde et smukt stel, der ikke er det lokale varehus’ billigste og kedeligste som mit.

Mere romantisk borddækning
Hvis du synes, du har brug for mere inspiration, har jeg fundet lidt til dig – også til sommerbordet.



Mit bud på en romantisk borddækning, vil jeg vove at påstå kan klares på relativt kort tid. Bevares, servietterne skal du ikke tro, du kan nå at folde til 12 personer 10 minutter før de ankommer. Det skal gøres i forvejen. Gør det sammen med yndlingsserien og en latte aftenen – eller en uge før.
Jeg håber, jeg kunne inspirere.
Kh Sab.
Det er virkelig flot! Måske citronerne er lidt meget ^^ Eller ja de ger jo farve. 🙂
Hej Sara.
Jeg synes, også citronerne er vilde;).Det er ret bombastisk i stilen faktisk.
Hvad kunne man bruge i stedet, hvis det er det look man er efter. Gule blomsterhoveder måske?
Tak for din kommentar.
Jeg er fan 😀
Jeg er specielt glad for de vintage glas som du bruger.
Ja, og præcis nogen mage til kan jeg ikke hjælpe dig med at finde, men tag i genbrug. Der finder du virkelig mange gode bud til meget billige penge.
Så er man heller ikke så øm over at tabe dem;)
Jeg er vild med brugen af strandting som tema på det ene billede. Kommer til at tænke på at bruge det når vi er i sommerhus.