Havereportage: Japansk goes Nordic vol. 1

Man kan vist godt tale om en sand danisme i overskriften, men Japansk goes Nordic var det første, jeg tænkte, da jeg skulle definere stilen i den have, jeg fik lov at træde indenfor i i ferien.

Vi tilbragte en del af vores ferie i Houstrup ved Henne på vestkysten og blot en spytklat derfra ligger byen Nørre Nebel. Jeg havde godt lagt mærke til huset nogle år før, hvor vi også tilbragte ferien i Houstrup, men først i år tog jeg mod til mig og bankede på døren.

Lad os hurtigt glemme alt om, at jeg bankede John op fra stolen midt i VM-finalen. Han tog det pænt, og jeg fik lov at sætte ham stævne i hans have aftenen efter.

En mindre have

John og Lone, som hans smukke kone hedder, købte huset med tilhørende have tilbage i 1993. De ledte egentlig efter et hus med en mindre have, men endte i stedet med en have på 2300 m2, ca 100 m2 større end forgængeren. Haven de overtog var et sandt vildnis. Ingen havde rørt den siden 1930’erne og da Lone og John begyndte at pusle med deres haveidéer, mødte de lårben og knogler i mulden, efterladenskaber fra den mad kogekonen, som boede i huset før dem, havde smidt i haven.

John fortalte mig, at han og Lone var midt i fyrrerne, da de overtog huset med haven. Børnene var fløjet fra reden og da spørgsmålet “Hvad fanden skal vi nu?”, meldte sig, begyndte de stille og roligt at etablere sig den have, de i dag har skabt. Det var tilbage i ’90erne, hvor de japanske haver var på højeste mode hos danske haveentusiaster og dermed faldt valget på denne type have.

Det er ikke nogen hemmelighed at minimalismen i japansk design minder meget om den nordiske, og når man ser nærmere på John og Lones hus bekommer denne stil da også huset meget naturligt.

Faktisk, fortalte John mig, er de vant til ubudne gæster, men de fleste spørger efter farvekoden på deres hus, som er en særlig skalflex pigment. Jeg er enig. Det er et smukt hus John og Lone har og farven er helt unik. En mørk, varm gråbrun, som egentlig ikke rigtig lader sig beskrive på skrift, men som akkompagneres smukt med sorte vinduer og døre og fine hjemmelavede japanske hegn, der i øvrigt følger et særligt japansk princip.

 

 

 

Da John og Lone i sin tid påbegyndte deres japanske haverejse i det nordiske meldte de sig ind i NIWA, foreningen for japanske haver og gennem denne skabte de sig et vigtigt netværk. John og Lone er ikke længere medlem af foreningen, men den har været dem en stor hjælp til en begyndelse, nå ja og så selvfølgelig stakkevis af bøger om haver. John fortalte, at han snildt kunne låne 15-20 stykker ad gangen, når han besøgte biblioteket i startfasen.

I dag er John og Lone mere afslappede omkring haven. De største installationer, og de mest komplicerede rum er skabt og haven er først og fremmest en betragtningshave – ikke en brugshave, fortæller John. Det må jeg give ham ret i, selv om jeg som noget af det første spottede et japansk klippet æbletræ i forhaven, da jeg kørte forbi.

Japansk goes Nordic

Æbletræet er blandt andet et af de nordiske islæt haven har samt nordiske buske og træer, men som noget særligt særegent er den obligatoriske grus i John og Lones japanske have ikke den hvide art revet som strømhvirvler.

Kun et enkelt mindre rum i haven har fået lov at symbolisere strømhvirvlerne i oceanet, resten af fladerne med grus er dækket med brunlig perlegrus, som smukt matcher husets varme tone.

Haven er desuden grøn i grøn. Stedsegrønne buske og træer repræsenteres overlegent i haven fremfor eksempelvis japanske azalea buske.

 

Her skal det dog tilføjes at årstiden muligvis spillede mig et puds, for da jeg besøgte haven, var azaleabuskene færdige med at blomstre og det kan sådan set godt være at John og Lone har fået sneget sig nogle azalea- eller rododendronbuske ind i haven.

Måske I kan observere et par på billederne?

Vi skrives ved om mere japansk goes nordic.

Kh Sab

PS. Husker I mon denne have?

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *