Hej, jeg er boligblogger, men jeg kan ikke finde ud af at indrette min terrasse

Sådan har jeg haft det i dag. Lidt boligbloggerblues, fordi jeg ikke kan finde ud af at indrette min terrasse.

I ugens løb har jeg dagligt på grund af denne udfording  brugt 15 minutter i haven. De sidste dage dedikerede jeg udelukkende til lugning på terrassen og det betyder, at terrassen nu står færdigluget.

Hurra. Det er selvfølgelig en præstation i sig selv, men det betyder også, at jeg endnu engang må mindes om min egen mangel på indretteskills. Det er nemlig endnu ikke lykkedes mig at indrette min egen terrasse.

Det drejer sig om et styk rektangulært terrasse på omkring 125 m2 og jeg ved ikke, hvor jeg skal starte eller slutte. Måske er det faktisk terrassens rektangulære form, der er problemet. Den er simpelthen for stor og… ja, rektangulær. Havde den nu været brudt op af et hushjørne, et par bede eller en græsplæne, eller havde den blot været halvt så stor. Så ville det være nemmere for mig at indrette den. Men det er den ikke.

Bør man græde over en stor terrasse? Nok ikke, jeg kender folk, der græder over små. Til min terrasseproblematik skal man dog tilføje, at terrassen også er uden rigtig sol før kl. 15. Terrassen er nemlig placeret på husets nordside, som ikke er særlig loungemøbel-venlig eller for den sags skyld blomster-i-krukker-venlig. Terrassen er derfor ekstra svær for mig at indrette. Jeg har givet fortabt for i år, men jeg bestemte mig i dag for, at det ikke skal være tilfældet næste år. Næste år, skal den terrasse være meget mere indbydende end den har været i år. Det ender nok med at jeg selv må bryde terrassen op i rum og ignorere nordside-problematikken. Det var trods alt ikke så slemt med den sommer vi havde i år.  Det betyder også at terrassen skal have flere funktioner og at disse rum må markeres af forskellige art rumdelere.

Det kræver en plan og en hel del inspiration fra pinterest. Nedenfor får I lidt bud på, hvilke elementer terrassen gerne må ende med at rumme – bare en lille smule.

Først terrassen som har brug for en bedre indretning

 

Så den knivskarpe drømmeterrasse.

Fotokredit

Og nu forskellige bud.

Idéen med dette enkle espalier vil give gode muligheder for vertikale planter og lyskæder.

Fotokredit

En bænk omkring troldhasselen ville ikke være dårligt.

Fotokredit

Et udekøkken. Det er klart.

Fotokredit

Store plantekasser som kan flyttes og stilles i rækker. En masse af dem.

Lamper, hvorfor lade sig begrænse.

Fotokredit

Need I say more?

fotokredit

Kryds fingre for at det bliver lige så nemt for mig at omdanne ovenstående teorier til praksis.

Kh Sab.

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *