Hvilken påskedug skal du vælge?

Har du en påskedug? Har du en juledug? De fleste kan sikkert svare ja til det sidste spørgsmål. Langt færre ja til det første.

Chokoladepåskeæg.

Men hvorfor egentlig? Påsken er jo skøn. Ferien er lang, maden er fantastisk og den hylder foråret, (og så selvfølgelig Jesus’ død og opstandelse, men lad nu det ligge).

Påsken er vigtig og det betyder at dit påskebord bør have en smuk påskedug. Blot en enkelt, rullet og presset til den årlige påskefrokost. Lad dig ikke charmere af billige udgaver i tyndt sjasket stof. Tro mig, jeg har været der, og det var bestemt ikke opløftende at diverse farverester på vores efterhånden afdankede spisebord, kunne ses gennem dugen. Det var dugen trods en billigere penge alligevel for dyr til.

Invester i stedet i en påskedug i god kvalitet en gang for alle og varier så pynten fra år til år. Det er bestemt oplagt at folde smukke servietpæoner i pasteller, som jeg gjorde lige her.

Den klassiske påskedug

Man kan sagtens tale om en klassisk påskedug. Sagtens. Den klassiske påskedug er selvfølgelig gul, men hvis du alligevel ikke helt kan forlige dig med gul, det kan jo forekomme at være lidt farmor-agtigt, så prøv i stedet med en anden farve. Så længe du holder farven i den helt lyse skala og gerne i en pastel, vil den helt sikkert danne fint baggrund for de lysegule påskeretter.

Lad mig vise dig, hvad jeg har fundet af gode bud på den klassiske påskedug og så lige inden vi forlader det farmor-agtige. De hyggeligste og uden tvivl mest påskede påskefrokoster jeg har været til, var hos hende og hun gav den gas med den gule påskepynt.

Nr. 1 Den ekstravagante påskedug

Fotokredit Lemon Curd fra Georg Jensen Damask
Fotokredit Lemon Curd fra Georg Jensen Damask

Påskedugen er klassisk påskegul og motiverne af kyllinger og æg på dugen hører sig påsken til, men dugen holder sig nutidig med den næsten grafiske stringens i motivet. Med denne dug bløder du nok penge i følge din bedre halvdel, men hos dig selv er det kun en hudafskrabning, for en dug som denne holder i generationer. Pynt dugen med drys af hvide fjer og større æggeskaller

Du kan købe dugen lige her og prisen varierer alt efter størrelsen på dit bord. Pris: fra 1230 kr.

Nr. 2 Den grønne påskedug

Fotokredit Juna Easter Damaskdug
Fotokredit Juna Easter Damaskdug

Junas påskedug er smuk med sine dekorerede påskeæg. Dugen er til at komme til for penge uden at den går på kompromis med kvaliteten. Der er stadig tale om damaskvævning, der med skiftende matte og glansfulde flader får påskeæggene til at fremstå tydeligt på dugen. Smuk dug til en helt ok pris. Køb den her og pynt den med et rigeligt antal marcipanpåskeæg i pastelfarver. Dugen fås også i gul. Pris: 599.95 kr.

Nr 3 Den utraditionelle påskedug

Fototkredit Södahl Easter Papercut
Fotokredit Södahl easter Papercut

Södahls påskedug er meget fint inspireret af papirklip og gækkebreve. Dugen fås også i den klassiske påskegul, men det fine ved den blå variant er at dugen ikke skriger påske. Hvis valget falder på en lyseblå dug som denne, har du også en dug til sommerens fester. En gul dug er bestemt smuk, men det er de færreste, der dækker op til gult udover til påsken. Den blå giver flere muligheder, men den kræver seriøs påskepynt, hvis din farmor skal godkende den til påskefrokosten. Køb den her og pynt den med masser af de der taggy gule mini påskekyllinger eller mere elegant, med små hjemmeklippede gækkebreve og perlehyacinter. Farmor og dine børn er klart til mini påskekyllingerne. Pris: 599.95 kr.

Sådan. 3 gode bud og jo selvfølglig kan du også dække dit påskebord med den klassiske hvide dug. Pynt den så med små fuglereder samlet af tynde grene og vindseltråd og fyld dem med pustede æg. #ikkeafTorkild

KH Sab.

Pssst – hvis du virkelig bare gerne vil have fingrene i Georg Jensen Damasks påskedug, så hold øje med deres lagersalg ved at tilmelde dig denne mail. Det sker, at de har en 2. sorteringsvariant på lageret og her taler vi eventuelt om en mikroskopisk fejl i vævningen. Jeg har fundet flere duge på deres lagersalg.

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 Kommentér her

  • SVAR

    Jeg er vild med den gule. Jeg er vild med gul generelt

    • SVAR

      Den er også helt perfekt.