Hvordan skal dit kalenderlys se ud i år?

(indlægget indeholder et reklamelink*)

Helt ærligt, jeg har faktisk ingen anelse om hvordan mit kalenderlys ender.

Men jeg vil gerne hjælpe dig med at få nogle idéer, hvis du er ligeså blank som mig.

Man kunne selvfølgelig lade børnene stå for kalenderlyspyntningen.

Altså det kunne man jo teoretisk set godt, og det kunne da også være, at de burde få den tjans. Men lige nu er mine børn ikke synderligt interesseret i den del af kalenderlysarrangementet og så lader jeg det blive ved det. Bare lidt endnu.

Du ved, de små glæder.

Men hvad så, hvordan skal kalenderlyset så se ud i år? Tidligere så mit lys såden her ud og sådan her og her finder du Birgittes fine kalenderlys af lakridskonfekt, men jeg er ikke meget til gentagelser i kalenderlysgenren. Her må man gerne gå nye veje, man må også gerne lade være, for der findes ikke noget kalenderlyspoliti- eller noget ammepoliti for den sags skyld. Det står en fuldstændig frit for, hvordan man vil dekorere sit kalenderlys, når bare man selvfølgelig husker lyset. Deraf navnet, jo.

Den hvide

Den hvide er altid vinterlandskabsmuk og elegant. Mit bud på fremgangsmåden er sådan her: Placer et hvidt kalenderlys i et syltetøjsglas i midten af et forholdsvist fladt fad. Hvis ikke du er interesseret i glasset, placeres lyset i lidt ler som selvfølgelig skal camoufleres efterfølgende af lidt mos eller lignende. Bind en krans af bløde letbøjelige grene og kogler samt lidt grågrøn løv som eksempelvis eukalyptusgrene. Læg kransen omkring glasset eller lyset og vikl en minilyskæde ind i kransen. Placer lidt hvide pyntegenstande hist og pist på kransen. Hvide glaskugler kunne sagtens være et fint alternativ.

Fotokredit

Den grønne

Fremgangsmåden til denne er udførligt forklaret her.

Den er enkel og fyrnålene er super fine og enkle med glimmer. Læg mærke til at ikke alle fyrnåle er glimret. Kun enkelte. På den måde skiller de glimrede sig bedre ud.

Fotokredit

Den simple

Denne holder stadig og kan varieres i det uendelige. Den er flottest, hvis det lykkes at placere kuglerne skødesløst oveni hinanden. De må helst ikke ligge i forlængelse af hinanden. Denne her kunne også være super børnevenlig med rødlige kugler og et pink lys. Eller det kunne være den, hvori man udstiller sine vintagekugler, hvis man er samler.

 

 

 

 

 

 

 

 

Fotokredit

Den Travle

Til den travle kunne den nemmeste løsning være denne.

Fotokredit

Bloklyset koster 99 kr og lysestagen Heima 180 kr. Dette kalenderlys ender måske som det dyreste bud, til gengæld kan lysestagen bruges hele året og som kalenderlys næste år igen. Du kan købe lysestagen her* og hvis du venter til fredag får du 25% rabat. Lyset kan du købe her. Jeg ved desværre ikke om Luxoliving.dk har gode Black Friday tilbud. Men mon ikke. Tjek selv shoppen ud på fredag.

God fornøjelse med dit kalenderlys.

Kh Sab.

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *