Jeg ‘ I live og et nyt liv

Fotokredit Deal.dk

Godt Nytååår!

Jeg håber, I kom ind i det med et kæmpe brag og ikke mindst – et godt knald.

Det har været stille på bloggen et godt stykke tid, men jeg satser på, at jeg nu igen kan finde ro og tid til at skrive blogindlæg om bolig til jer.

Til nye og gamle læsere forholder det sig sådan, at familien og jeg besluttede at træde af hamsterhjulet. Det kørte for hurtigt og kun én vej.

Det er der som sådan ikke noget galt i, vil mange mene, særligt mine forældre. Det er trygt og godt og bedst af alt holder Turéll jo af hverdagen, men somme tider får man en chance, man skal gribe.

Det gjorde vi.

Derfor befinder vi os nu – hele familien i New Zealand.

Jamen hvad så med bloggen, Sab.

Jo, jeg har sørme da tænkt mig at blogge videre på fuld skrue. Jeg har ikke mit eget hus at lege i – og med – for en tid, men til gengæld har jeg et andet. Stilen er anderledes, New Zealandsk, om man vil, men mon ikke jeg finder på brugbare indlæg for nordiske boligster alligevel.

Der er bestemt potentiale.

Altså, Jeg ‘I live og jeg håber, I er klar til at følge med igen.

Værs’go fra mig til jer Sanne og Helmig

KH. Sab.

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *