Kender du.. Hænger Det Lige?

Måske er du allerede stødt på Hænger Det Lige? eller måske er dit bekendtskab lige så nyt som mit. I så fald skal du læse med i dette indlæg, hvor jeg præsenterer en fin lille plakatshop.

Yoga-streger

Hænger Det Lige? shoppen

Hænger Det Lige? er en forholdsvis overskuelig shop på nettet. Der er få kategorier at vælge i mellem, som er nøje udvalgt til at dække de rum, de fleste af os hænger plakater i. Du finder derfor såvel den søde plakat til børneværelset som den sjove plakat til køkkenet, og du frustreres ikke over alt for mange valgmuligheder.

French Fry Guy

Plakater i stilrent design

Fælles for plakaterne på Hænger Det Lige? er det stilrene design. Der er plakater i farver og plakater i sort/hvid, men alle motiver er simple og enkle i deres udtryk, og de passer derfor glimrende ind i den nordiske designtradition.

Finurlige Hænger Det Lige?

Hænger Det Lige? er minimalistisk og stilrent inspireret, men der er heldigvis plads til finurligheder i mange af deres designs, som Freedom og Running sushi hvor humoren er underspillet i fin kombination med de lyse nordiske farver.

Running Sushi
Freedom

Hvis du er bedre til grafiske designs er Hænger Det Lige? også leveringsdygtige. Se eksempelvis denne fine skyline, som sælges i sæt eller Sumogutterne i kamp.

Skyline i sæt
SUMO

Mange af plakaterne er vist i sort indramning, men de fleste vil helt sikkert også tage sig flotte ud i lyse trærammer, som Skyline sættet.

Det er en fin lille webshop Hænger Det Lige? har stablet på benene. Smut forbi shoppen og tag et kig. Den er hyggelig og priserne er fair. Selv er jeg ret vild med yogadamerne. Særligt på grund af deres mangfoldighed. Sådan noget kommer med alderen.

Yoga

Hvilken kan du bedst lide?

KH Sab.

Pssst..’Kender du..’ er en ny type kortere indlæg, jeg vil forsøge mig med på bloggen. Jeg vil så ofte som muligt introducere dig for kunstnere, designere og brands, som jeg synes, kan noget særligt og dermed fortjener en ekstra præsentation. Fik du i øvrigt læst denne?

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *