Kender du The General Store Copenhagen?

Jeg har snust til The General Store Copenhagen flere gange på instagram, og nu er det på tide, I får lov til det samme. Det er nemlig lækre sager The General Store har i sortimentet.

Se bare.

Lækker lille rød skål fra Japan serien

Holdbarhed i højsædet

The General Store er en lille butik i København som hovedsageligt specialiserer sig i japansk keramik og interiør. Håndplukket og nøje udvalgt med øje for lang holdbarhed. Altså den type holdbarhed, der er lig med høj kvalitet, bæredygtighed og æstetik, der overgår tidens korte trends.

Det er enkel finesse, du finder i butikken eller på webshoppen, når du kigger forbi hos The General Store. Du fornemmer tydeligt at sortimentet er varsomt valgt, og at fokus er på rene linjer og holdbart design. Præcis som vi danskere og japanere kan lide det.

Blåstribet skål fra Japan Serien. Perfekt til morgenmaden.

Keramik til tilbehør

Det er forskelligt keramik i forskellige kategorier du finder hos The General store, og du finder virkelig mange små skåle og fade til det klassiske tilbehør, du kan bruge til dagens måltider.

Lille fad fra Japan Serien

Det kunne være den lille skål med det drys salt maden mangler. Det kunne være bonbonnieren med sukker til morgenmadsproduktet eller det kunne være skålen eller fadet til dine favorit oliven.

Bonbonniere fra Japan serien.
Så er det forår.

Faktisk er et mindre sortiment af deres udvalg uovertruffen til din næste tapasmenu eller en omgang Asian fusion. Apropos Asien er tekander efter japansk skik selvfølgelig også en del af sortimentet, og der er virkelig lækre keramik tekander til din yndlings te. Måske jeg skulle drikke lidt mere te?

Blåstribet tekande. Who wants tea?

The General Store Copenhagen i København

Butikken finder du i København i Classensgade 20, hvis du har fået lyst til at se det fine keramik, sådan rigtigt og ellers er webshoppen selvfølgelig åben 24/7. Lige nu er shoppen desværre ramt af et mindre distribueringsproblem grundet Corona-situationen. Så en del af keramikken er udsolgt, men på vej. Så keep calm og køb eventuelt et gavekort i stedet. Gavekortene er uden udløbsdato.

Uanset, så tag et kig forbi shoppen og nyd det smukke enkle keramik.

KH Sab.

Pssst..’Kender du..’ er en type kortere indlæg her på bloggen, hvor jeg introducerer dig for kunstnere, designere og brands, som jeg synes, kan noget særligt . Kender du.. indlæggene er ikke sponsorerede blot ren og skær kærlighed til dem og dig fra mig. Fik du forøvrigt læst om hende her?

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *