Mission impossible: Formiddagsprojekt i weekenden

Ser dit arbejdsbord ud som mit gjorde, vel at mærke? Eller er det nærmere hjørnet på køkkenbordet? Så fortvivl ikke. Jeg ved, hvad du kan gøre, hvis uoverskueligheden i første omgang overmander dig.

Før:

2016-08-06 13.42.07

Hold formiddagen fri i morgen, bryg en god kop kaffe…eller kande. Tag en dyb indånding og gå så i gang?

  1. Ryd bordet- alt skal væk. Ned på gulvet med det og nyd så synet 3 min. Uhmm, det er et skønt syn.
  2. Så er det i gang. Gå alt igennem og sorter det løbende i tre bunker.

 

  • Første bunke: UD!
  • Anden bunke: Her og Nu: Indeholder emner, som du skal tage stilling til nu -som ikke kan udsættes. Denne bunke tager tid fra de andre og du føler måske at dit projekt går i stå, men det gør det ikke. Ved at du tager stilling, synker bunken nemlig.
  • Tredje bunke: Emner som skal arkiveres. I skuffen med saksen, i mappen med lønsedlen og tilbage med bogen i reolen. Måske skal du oprette nye mapper eller alliere dig med nye kasser til opbevaring. Men vent til at alt det, som kan arkiveres, er arkiveret.

Således når du stille og roligt igennem alle emner, alle dimser og alle dutter.

Du vil virkelig gøre dig selv og din arbejdsmoral en kæmpe tjeneste, hvis du giver dig i kast med projektet. Men indrømmet, nogle gange har man brug for et tilløb.

Efter:

2016-09-02 15.20.32

Ideen er venligst lånt fra selvhjælpsbogen: Sæt dit rod på plads og brug din tid på det som giver værdi af Charlotte Wieth-Klitgaard og Stine Marie Nielsen. En selvhjælpsbog jeg faktisk vil anbefale og påstå virker, hvis du er fortabt i dit eget rod.

Du kan erhverve bogen HER

Mange tak de damer.

Kh Sab.

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *