Tapet og photowalls i lange baner

Der findes virkelig meget smukt tapet på markedet. Trenden fra 00’erne er langt fra ovre. Den har dog ændret sig en smule, for den må gerne være mere vild eller i det mindste mere iøjnefaldende.

Faktisk må den gerne være så iøjnefaldende at den bliver rummets omdrejningspunkt som et kunstværk også kan være det. Den må gerne være en photowall.

Det vil sige, at det tapet du vælger ikke skal være rullerne med et monotont mønster, der går igen i en uendelighed. Nej, du skal i stedet vælge det tapet som er et stykke kunst i sig selv og dermed en photowall. Lad mig vise dig, hvad jeg mener.

Tapet fra PHOTOWALL i Sverige

Alle tapeterne nedenfor er fra det svenske firma PHOTOWALL-Sweden. Jeg faldt over firmaet på instagram. Firmaet specialiserer sig i digitale print på tapet og de gør en dyd ud af at finde nye og inspirerende designere til deres prints. Det bliver med andre ord aldrig kedeligt hos PHOTOWALL-Sweden.

  • Her er det tapetet Tangled Tree designet af Beate Boucht i smukke grønne nuancer. Tapetet er smukt på en væg for sig, men det er lækker arrogance at bryde printet med en dør. Modig stil.
  • Forest fra Maison er et godt bud på fint og feminint tapet. En væg på pigeværelse er oplagt, men soveværelset eller en væg i sommerhuset kunne også være et yndigt bud på en lokation til tapetet.
Tapet Forest. FOTOKREDIT: PHOTOWALL
  • Det bliver vildt med Botany Banana fra Lemon og botaniktrenden lever i bedste velgående med det tapetprint. En væg i soveværelset vil klart klæde rummet godt. Tapetet er vildt og kræver ro omkring sig, så oprydningen i det rum må være spot on. Få hjælp til den her.
Botany Banana. FOTOKREDIT: PHOTOWALL
  • Lad roen sænke sig med Blush Clouds Daydream af Jody D’Arcy. Tapetet er smukt i et hjørne på pigeværelset som billedet viser, men en væg omkring spisebordet kunne måske give ro til ulvetimen.
Blush Clouds Daydream. FOTOKREDIT: PHOTOWALL

Tapet og (forholds)regler

Hvor end jeg har lyst til at skrive, at der ikke findes regler i indretningen, så er der alligevel et par tips, du skal kende, hvis du agter at få dig en photowall.

  • Tapet som ovenstående kræver plads som. Det betyder altså, at du gør klogt i at skrue ned for dine øvrige accessories i rummet, hvis tapetet skal komme til sin ret og ikke virke rodet i rummet.
  • Det er en god ide at lade nogle af farverne fra tapetet gå igen i rummet. Igen, det handler om ro. Det vil sige, at et par puder eller et tæppe i rummet gerne må gengive en af farverne på tapetet.
  • Der er ingen regler, der siger, man ikke må male de resterende vægge i rummet. Det må man, og det vil helt sikkert gøre tapetet endnu mere dramatisk eller effektfuldt. Blot hold dig i toner, der passer til tapetet, som beskrevet ovenfor.
  • Maks én photowall pr. rum og måske endda maks én photowall pr. bolig, med mindre børneværelserne er i spil. Her giver du den gas, for hvis storesøster får, så vil lillesøster selvfølgelig også ha’. Klart.
  • Tapet som kunst er fedt og effekten er enorm. Desværre forsvinder nyhedsværdien hurtigere, når tapetet er så iøjnefaldende. Så enten… gør du det vildt, så det er fedt, så længe det varer, eller også gør du det mere simpelt, så det varer længere.

Du bestemmer. Tjek shoppen ud eller følg dem på instagram, hvor de reposter deres tapeter i hjem rundt omkring i verden. Det er meget inspirerende.

KH. Sab.

Pssst- i det her indlæg drømte jeg også om tapet.

relaterede indlæg

kommenter endelig.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *